Diskutér Videnskab.dk - Automatisk oplæsning på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.
Et vigtigt nyt kapitel er skrevet i historien om kvinder i rummet. Da fire rumpiloter torsdag landede sikkert på Den Internationale Rumstation, ISS, var det med NASA-astronaut Jessica Watkins som kaptajn. Hun blev dermed den første sorte kvinde, der leder en rummission i kredsløb. Det skriver mediet The Guardian. Jessica Watkins blev tilbage i 2022 den første sorte kvinde til at bo og arbejde på Den Internationale Rumstation, da hun var med på NASA-missionen SpaceX Crew-4. Siden mennesket i 1961 indtog rummet, har langt størstedelen af verdens rumpiloter været mænd. Ifølge open source-platformen Orbital Radar, der kortlægger satellitter og missioner i rummet, har flere end 780 mennesker været mindst én tur i rummet – 105 har været kvinder. Den aktuelle mission – Space X Crew-13 – med Jessica Watkins i spidsen har desuden sat rekord som den hidtil hurtigste rejse til Den Internationale Rumstation med opsendelse fra USA. Dragon-rumkapslen fra amerikanske SpaceX skulle blot bruge syv timer og 55 minutter på at fragte Watkins og de tre øvrige rumpiloter til ISS. Den rappe rejse til rumstationen er dog ikke den hurtigste nogensinde. Den rekord tilhører det russiske rumfartsorganisation Roskosmos og fartøjet Soyuz, der i oktober 2020 sendte én amerikansk astronaut og to russiske kosmonauter fra Jorden til ISS på bare tre timer og tre minutter.
DTU har konstateret et alvorligt brud på persondatasikkerheden i universitetets system til identitets- og rettighedsstyring, kaldet DTUBasen. Gennem et målrettet hackerangreb har uvedkommende fået adgang til systemet og hentet en stor mængde data, der strækker sig tilbage til 2003. Disse data kan indbefatte personfølsomme oplysninger på op mod 200.000 nuværende og tidligere ansatte, elever og samarbejdspartnere. "Det her er et alvorligt angreb mod DTU, og vi beklager meget den usikkerhed, det skaber for de mennesker, hvis oplysninger kan være berørt," siger universitetsdirektør Bjarke Bak Christensen i en pressemeddelelse. DTU er allerede gået i gang med en intern undersøgelse i samarbejde med eksterne eksperter, for at finde ud af hvem de berørte er, og sagen er anmeldt til Datatilsynet. DTU vil hurtigst muligt give besked til alle dem, der er direkte berørt af hackerangrebet, om hvordan de skal forholde sig til det, fortæller universitetsdirektøren.
Hvis man som gravid bruger paracetamol, kan det føre til store biologiske forandringer hos fosteret. Det skriver Rigshospitalet i en pressemeddelelse med overskriften "Paracetamol i graviditeten vækker bekymring blandt forskere". I studiet har forskere fra Rigshospitalet undersøgt, om mødrenes brug af det smertestillende paracetamol under graviditeten kan give markant mindre æggestokke, færre æg og mindre testikler hos henholdsvis pige- og drengebørn. I Danmark kender vi paracetamol som håndkøbsmedicinen Panodil, Pamol eller Pinex, og cirka 61,5 procent af gravide i Nordeuropa tager det mod hovedpine eller muskelsmerter. "Men måske skal man tænke sig om en ekstra gang, hvis man er gravid og har lette smerter," skriver hospitalet i en pressemeddelelse om studiet, der er blevet dækket af både DR og amerikanske CNN. To forskere siger nu til Videnskab.dk, at Rigshospitalet overtolker resultaterne kraftigt. "Det risikerer at skabe uro blandt sundhedspersonale, gravide og kvinder, der har født, som har taget paracetamol," siger klinisk professor Per Damkier, der forsker i medicin til gravide ved Syddansk Universitet, til Videnskab.dk. Også lektor Michael Charles Sachs, der forsker ved Biostatistisk Afdeling på Københavns Universitet, ser kritisk på budskabet: "Hvis gravide kvinder ender med ikke at tage paracetamol mod smerte eller feber, er det værd at overveje, om det kan have negative konsekvenser," siger han til Videnskab.dk. Per Damkier og Michael Charles Sachs kritiserer særligt formidlingen af studiet. For studiet kan ikke bevise, at brugen af paracetamol nødvendigvis forstyrrer fosterets udvikling af æggestokke og testikler. Og derfor er den bekymring, som pressemeddelelsen fra Rigshospitalet lægger vægt på, ubegrundet. I en video på LinkedIn siger Rigshospitalets forskere imidlertid, at der er en sammenhæng mellem, hvad gravide kvinder har taget af smertestillende og størrelsen af æggestokkene og testiklerne hos de nyfødte. Det baserer sig på ultralydscanninger, hvor forskerne først har målt fosteret i tredje trimester og derefter barnet ved tre månedersalderen for at se størrelsesforskellen. Kvinderne tog i gennemsnit 3 gram paracetamol under hele graviditeten, som svarer til cirka 6 tabletter og er den maksimale anbefalede dosis for 1-2 dage. Som Rigshospitalet selv skriver i pressemeddelelsen, er det et "relativt begrænset forbrug" under graviditeten. En af forskerne viser blandt andet med trækugler, at testikler hos drenge udsat for paracetamol i gennemsnit er otte procent mindre. Men heller ikke denne konklusion kan bære ordlyden eller de visuelle elementer i videoen. Fundet om drenges testikler er ikke med i det offentliggjorte studie, der kun omhandler pigebørn. "Det er ikke god praksis at formidle forskning, som ikke er publiceret i en videnskabelig artikel," siger Per Damkier. For Per Damkier handler det om, at man formidler resultater uden at gøre opmærksom på, at studiet endnu ikke er publiceret. Som læser har man ingen chance for at se forskningen i sømmene. Han mener, at formidlingen i sin helhed tangerer en skræmmekampagne. Rigshospitalet afviser kritikken, da deres opfordring ikke ligger udenfor, "hvad der allerede er beskrevet i de gældende retningslinjer," skriver forskerne bag studiet til Videnskab.dk. Når de to kritiske forskere mener, at studiet ikke med sikkerhed kan konkludere, at paracetamol forstyrrer fosterets udvikling af æggestokke og testikler, skyldes det flere forhold. For det første er der tale om et lille studie på 302 deltagere, og forskerne kunne kun måle æggestokkenes størrelse hos cirka to tredjedele af pigerne - det vil sige lige omkring 200 af pigerne. Det betyder, at de observationer, der peger på en sammenhæng mellem paracetamol og biologiske ændringer hos fosteret, er statistisk usikre. Med andre ord kan det i virkeligheden skyldes tilfældigheder, siger de to kritiske forskere. For det andet kan mødre, der tog paracetamol under graviditeten, have adskilt sig fra dem, der ikke gjo...
Et omdiskuteret spørgsmål i planetforskningen er, hvordan Mars og Jorden blev skabt for 4,5 milliarder år siden. Gennem en rekonstruktion af planeternes tidligste historie ud fra computermodeller og analyser af planeternes kemiske sammensætninger har forskere fra Københavns Universitet muligvis fundet svaret, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse. "Det mest overraskende for os var, at Jorden og Mars tilsyneladende opstod på forskellige måder. Man kunne ellers have forventet, at to planeter, som blev dannet side om side i det samme solsystem, havde en mere ens dannelseshistorie," siger professor Anders Johansen, der forsker i planetdannelse ved Globe Institute på Københavns Universitet. Han er også hovedforfatter på det nye studie, som blev publiceret i tidsskriftet Nature Astronomy. I dag antager forskere, at planeter hovedsageligt kan dannes på to måder: Som resultat af, at gigantiske klippestykker – også kaldet planetesimaler – brager sammen. Som resultat af, at enorme klippestykker suger små partikler til sig. Og så er der også idéen om, at begge metoder spiller ind i dannelsen af nye planeter. Men der har dog været stor tvivl blandt forskerne om, hvilken en af processerne der var aktuel i dannelsen af Jorden og Mars. Men forskerne fra Københavns Universitet mener, at det er den sidstnævnte – altså hybridmodellen – der er den gældende i spørgsmålet om de to planeter. "Mindst 75 procent af Jordens masse ser ud til at stamme fra to unge planeter, såkaldte protoplaneter, der voksede sig store ved at suge de her 'småsten' til sig, mens planetesimaler bidrog med op til 25 procent. Omvendt ser det ud til, at omkring tre fjerdedele af Mars' masse stammer fra planetesimaler, og den sidste fjerdedel stammer fra småstensindfangning," siger Haiyang Wang, der også er hovedforfatter på studiet. For at forskerne kan forstå, hvordan planeterne blev dannet for milliarder af år siden, kigger de efter de grundstoffer, som stadig findes i Mars og Jordens skorpe og kappe. Men fraværet af andre grundstoffer – såsom natrium, zink og kalium, der fordamper ved høje temperaturer – er også afgørende for forståelsen af deres opbygning. En bedre forståelse af, hvordan planeter mister grundstoffer under dannelsen, kan hjælpe forskerne med at forudsige, hvor meget vand og andre livsnødvendige stoffer de ender med at indeholde. De anvendte computermodeller kan dog indeholde usikkerheder, såsom at den præcise kemiske sammensætning af de oprindelige byggesten i solsystemet, der førte til skabelsen af Mars og Jorden, ikke er kendte. Derfor gør forskerne en række antagelser i modellen, men selv når de justerer for antagelserne, forbliver konklusionen den samme: "De præcise procentsatser kan ændre sig lidt, men vores analyser peger konsekvent på, at Jorden og Mars opstod på to forskellige måder. Vores metode er en mere præcis og direkte måde at forstå planetdannelse på end den mere udbredte metode, der baserer sig på isotoper, men som ofte kan fortolkes på flere måder," siger Haiyang Wang.
Premier League-sæsonen er godt i gang, og for både danske og britiske fodboldfans betyder det fyldte barer, hvor man samles om øl og storskærm med vennerne og ikke mindst oddser på favoritholdet. Det kan føles som en helt naturlig del af fodboldoplevelsen. Men fodboldens tætte forbindelse til alkohol og pengespil er ikke opstået af sig selv. Gennem årtier har sponsorater, reklamekampagner og kommercielle partnerskaber gjort det at drikke øl og spille om penge til noget, der nærmest virker uløseligt forbundet med sporten. Som forskere i folkesundhed i henholdsvis Danmark og Storbritannien hæfter vi os begge ved, hvordan særligt Danmark og Storbritannien har givet alkohol- og spilindustrien en meget synlig plads i fodbolden. Fodbold er ikke kun blevet synonym med øl og odds, fordi fodboldfans gerne vil have det. Alkohol- og spilindustrien har mindst lige så meget at skulle have sagt. Mængden af reklamer er slående. I løbet af en Premier League-weekend kan en tv-seer blive eksponeret for op mod 27.000 budskaber om pengespil og helt op til 54 spilfremmende budskaber i minuttet under kampene. Det betyder noget, fordi både alkohol og pengespil kan have alvorlige konsekvenser. Alkohol er en af de største årsager til dødsfald, der kunne være forebygget. I 2023 døde tilsammen omkring 23.600 mennesker af alkoholrelaterede årsager i Danmark og Storbritannien. Pengespil – herunder betting på sport – kan også føre til alvorlige økonomiske problemer og påvirke menneskers helbred, trivsel og relationer. Forskning viser, at omkring to procent af danskerne og tre procent af briterne oplever problemer med pengespil. Det understreger, at der ikke blot er tale om enkelte personers adfærd, men om en bredere udfordring for folkesundheden. På trods af dette har begge lande ført en forholdsvis lempelig regulering. I en sammenligning af 18 europæiske lande fandt vi, at Danmark ligger blandt de fem lande med den svageste lovgivning på alkoholområdet. Alkohol er billig og let tilgængelig, og der er kun få begrænsninger på markedsføring af alkohol. Storbritannien klarer sig lidt bedre med højere priser og strengere regler for salg af alkohol, men reklamer og markedsføring for alkohol er fortsat en integreret del af hverdagslivet og sporten. Et lignende billede tegner sig på spilområdet. Danmark har en mere liberal regulering af pengespil end mange andre nordiske lande, især efter at markedet blev åbnet for større privat konkurrence i 2012. Reglerne for spilreklamer fokuserer primært på reklamernes indhold. For eksempel må virksomheder ikke fremstille pengespil som en løsning på økonomiske problemer eller målrette reklamer direkte mod børn. Til gengæld begrænser reglerne ikke den samlede mængde markedsføring, som befolkningen bliver eksponeret for. Også i Storbritannien er spillovgivningen blevet kritiseret for at lægge for stor vægt på den enkeltes ansvar frem for den massive markedsføring og de kommercielle interesser bag betting. Kritikere peger på, at britisk spilpolitik i højere grad beskytter spilindustrien, end den beskytter mennesker mod de skader, som spil kan forvolde. Den britiske spillov fra 2005 behandlede da også i høj grad spilproblemer som et spørgsmål om personligt ansvar frem for at rette fokus mod de virksomheder og den markedsføring, der fremmer og tjener penge på problematisk spiladfærd. Begrebet 'ansvar' går igen i begge branchers kommunikation. Siden midten af 00'erne har kampagner i Storbritannien opfordret folk til at 'gamble aware' og 'when the fun stops, stop'. På samme måde opfordres forbrugere i begge lande til at 'drikke med måde'. Alligevel er både alkohol- og spilindustrien i høj grad afhængige af et højt forbrug for at skabe overskud. I Storbritannien står personer, der drikker mere end de anbefalede grænser, eksempelvis for næsten 70 procent af det samlede alkoholsalg. På spilområdet er koncentrationen endnu større: 86 procent af overskuddet fra onlinevæddemål kommer fra blot fem procent af kunderne. Der er dog tegn på...
Det lyder helt volapyk, men et nyt eksperiment har fundet en overraskende kommunikationslinje mellem hjernen og skinnebenet, hvor beskeder bevæger sig gennem blodet. Det har kinesiske forskere opdaget efter at have udøvet gentagne kontrollerede tryk på mus og grises skinneben, skriver ScienceAlert på baggrund af et nyt studie publiceret i tidsskriftet Nature Neuroscience. Det har tidligere været kendt, at knoglebrud kan hele usædvanligt hurtigt hos nogle mennesker med alvorlige hjerneskader. Derfor satte forskerne sig for at undersøge, om det også gjorde sig gældende i omvendt rækkefølge: Altså om knoglerne kan sende vigtige beskeder om heling tilbage til hjernen. Derfor fik en flok mus påført en anordning, der gav et blidt, præcist og kontrolleret tryk på deres skinneben med 300 'klem' per session med en hastighed på to gange i sekundet, fem dage om ugen. Hjerneskadede mus, der fik stimuleret skinnebenet, klarede sig bedre i en vandlabyrint, der krævede, at de huskede en skjult platform i labyrinten. Samtidig overlevede flere af musene alvorlige hjerneskader, deres beskadigede hjerneområder var mindre, flere nerveceller forblev i live, og langvarig inflammation blev reduceret, ligesom der var tegn på dannelsen af nye nerveceller. Skinnebensklemmeriet viste sig også at have en positiv effekt på mus, der led af slagtilfælde. Forskerne testede derefter metoden på fire måneder gamle miniaturegrise, hvis hjerner minder mere om menneskehjerner. Også her var effekten af stimuleringen af skinnebenet effektiv, ligesom hos musene. Forsøget med grisene omfattede dog kun seks dyr i hver gruppe, ligesom både grise og mus alle var hanner. Det betyder, at hunner muligvis kan reagere anderledes på behandlingen.
Du har måske selv prøvet at gå til psykolog. Måske fik du tilbudt et psykologforløb efter en samtale hos din læge. Men hvad nu, hvis du i stedet blev tilbudt et forløb hos en chatbot? Det er ikke et urealistisk fremtidsscenarie. I flere lande, blandt andet Storbritannien, eksperimenterer man allerede med brugen af chatbotter til psykologisk behandling og støtte. Gevinsterne virker lovende: Kortere ventelister, døgntilgængelig behandling og ingen transporttid. Hjælpen er altid kun få klik væk. Men dette scenarie rejser flere spørgsmål. Hvor gode er chatbotter til at give terapi? Kan empati simuleres? Og kan chatbotter erstatte psykologer? Det er nogle af de centrale spørgsmål i forskningen om chatbotter og psykoterapi, som jeg selv blandt andet arbejder med ved Aarhus Universitet. Lad os se nærmere på, hvad forskningen viser indtil videre. Når jeg i denne artikel taler om chatbotter til brug i terapi, mener jeg ikke kommercielle chatbotter (såsom ChatGPT, Replika eller Gemini), som nogle bruger som terapeuter. De er ikke udviklet til formålet, og den amerikanske psykologforening APA har advaret mod at gå i terapi hos dem. I stedet mener jeg de egentlige chatbot-terapeuter, som forskere og klinikere forsøger at udvikle på en ansvarlig måde. Flere videnskabelige studier har forsøgt at belyse chatbot-terapeuters evner ved at spørge forsøgsdeltagere, om de kan skelne mellem korte tekstudsnit fra terapeutiske samtaler, som enten er skrevet af en chatbot eller et menneske. Et fund går igen: Når forsøgsdeltagerne skal afgøre, om terapeuten er et menneske eller en chatbot, svarer de i gennemsnit kun korrekt i omkring 50 procent af tilfældene (se her, her og her). Men måske endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at når forsøgsdeltagerne ikke ved, 'hvem' der står bag teksten, vurderer de ofte chatbotternes svar som mere hjælpsomme end de menneskelige terapeuters. Det er altså ikke blot svært at gennemskue, om ordene kommer fra en menneskelig terapeut eller en chatbot. I disse sammenligninger kan chatbotternes svar ligefrem fremstå bedre end menneskelige terapeuters. Den slags undersøgelser tester dog kun, om enkelte sætninger ser menneskelige ud. Det er en anden sag at holde styr på en hel session – at strukturere samtalen, følge tråden og tilpasse behandlingen til klienter med forskellige problemer og behov. Det har jeg sammen med en række forskere fra Aarhus Universitet og Tilburg University i Holland forsøgt at blive klogere på. Vi instruerede en chatbot i at varetage rollen som terapeut og rekrutterede derefter 65 universitetsstuderende til at 'gå i terapi'' hos chatbotten, blot i en enkelt session. Forsøgsdeltagerne var alle kendetegnet ved at opleve en almenpsykologisk problemstilling, såsom perfektionisme, konflikter i nære relationer eller sceneskræk. Chatbottens opgave var at hjælpe dem med at håndtere deres problemstilling ved brug af samtaleterapeutiske teknikker. Derefter evaluerede vi, hvor kompetent chatbotten var til at bruge terapeutiske teknikker og strategier. Det gjorde vi med en metode, som i over 40 år har været brugt til at vurdere menneskelige terapeuters kompetencer. Helt konkret læste og bedømte vi udskrifter fra sessionerne ud fra en række faste kriterier for, hvad der kendetegner god terapi. På den måde fik chatbotten en samlet kompetencescore, som vi kunne sammenligne med resultater fra tidligere studier af menneskelige terapeuter. Chatbotten præsterede groft sagt på niveau med, hvad man i gennemsnit ser hos menneskelige terapeuter. Chatbotten var endda særligt god til at fremstå empatisk, lyttende og forstående. Det er egenskaber, som ofte forbindes med effektive terapeuter. Det er for tidligt at konkludere. Der er endnu mange uafklarede spørgsmål. Vi mangler for eksempel studier, der sammenligner mennesker og chatbotter under samme forsøgsbetingelser, for eksempel med hensyn til klienternes problemstillinger samt sessionernes format og varighed. Vi har også brug for at vide mere om, hvor godt chatbotter ti...
Danske elever har aldrig været dårligere til læsning, matematik og naturfag. Sådan lyder det graverende budskab på baggrund af den nye internationale skoleundersøgelse, PISA. Blandt de nordiske lande er det Danmark, der oplever det største fald i point. Nyheden om undersøgelsen har fået tilnavnet 'PISA-chok', og regeringen kalder resultaterne for et politisk svigt. Allerede nu har undersøgelsen sat gang i et forslag om mobilforbud i folkeskolen og etableringen af en skole-trepart. Men nu siger to forskere til Videnskab.dk, at reaktionen på undersøgelsen er unødvendigt alarmistisk. "Jeg synes, det smager af, at man handler i panik," siger Peter Allerup, professor emeritus i statistik ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet til Videnskab.dk. Peter Allerup understreger, at der er problemer i folkeskolen med børns læse- og koncentrationsevner, men han kritiserer PISA-testen for at være for upræcis og metodisk tvivlsom. Forskeren mener på den baggrund, at PISA spiller en alt for stor rolle i den danske uddannelses- og skolepolitik. Vi behøver ikke en dyr PISA-test til at kaste lys over, at der er plads til forbedring i den danske folkeskole, siger han. "Det ved eleverne og lærerne godt i forvejen." Ifølge fagbladet Folkeskolen har det kostet 24 millioner kroner at afvikle den nye undersøgelse. Til sammenligning koster driften for en enkelt skole cirka 15,8 millioner om året. Grundet udgifterne er det for nylig blevet besluttet, at Danmark og de andre lande kun skal deltage i undersøgelsen hvert fjerde år fremfor hvert tredje, skriver fagbladet Folkeskolen. Svend Kreiner, som er professor emeritus i statistik på Københavns Universitet, har også sine forbehold over for testen. "Jeg er klar over, at der er mange andre tegn på, at eleverne har nogle faglige problemer nu, som de ikke havde for 10 år siden. Men det er ikke PISA, der dokumenterer det," siger han til Videnskab.dk. Selv mener forskerne bag PISA, at resultaterne er brugbare: "Sammenholdt med andre tendenser mener jeg, man skal tage resultaterne alvorligt, og at situationen kalder på politiske handlinger," siger forskningschef Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College, der er en del af PISA's danske konsortium, til Videnskab.dk. Der er flere ting, som gør, at Peter Allerup kritiserer den nye måling, som andre forskere fra det danske PISA-konsortium har sagt "kalder på en dyb ransagelse af dansk skolepolitik". "Jeg er meget skeptisk overfor, om der er så stort et fald i elevernes evner, som PISA-testen viser," siger Peter Allerup. I testen måles de danske skoleelevers præstation gennem såkaldte PISA-point, og eleverne er altså faldet 29 PISA-point i læsning, 18 i matematik og 16 point i naturfag. Det er de tre negative resultater, der igen og igen er blevet fremhævet som bekymrende. Men et fald på 29 point - som er tilfældet for danske elevers læsning - kan virke mere voldsomt, end det er, siger Peter Allerup, der understreger, at der ikke er tale om procentpoint. PISA-point måles på en skala, hvor elevernes gennemsnitsscore på omkring 500 point bruges som et centralt referencepunkt. Her ville et fald fra 500 point til 400 point svarer til et markant lavere præstationsniveau. Men det gør et fald på 29 point ikke, mener Peter Allerup. Ifølge Peter Allerup svarer faldet på 29 PISA-point til, at eleverne i gennemsnit klarer testen omkring 5 procent dårligere end ved den seneste måling fra 2022. Ifølge forskeren betyder det ikke, at eleverne pludselig er blevet markant dårligere, selvom forskellen kan se stor ud på PISA-skalaen. "PISA-undersøgelsen er i stand til at forstørre nogle ting med en lup, så det ser uendeligt dramatisk ud," siger Peter Allerup. Ifølge Undervisningsministeriet svarer 20 PISA-point dog til dét, en elev kan forvente at rykke sig fagligt på ét år. Er det ikke bekymrende, at eleverne er faldet med så mange point, nu hvor 20 point svarer til et helt læringsår? "Det er ikke bekymrende," svarer Peter Allerup. "Jeg g...
Der bliver ikke mangel på stjerneskud i oktober. Ud over de almindelige otte til ti stykker i timen fra tilfældige retninger får vi en hilsen fra Halleys Komet i form af stjerneskudssværmen Orioniderne i midten af måneden med maksimum den 21. oktober. Men man vil kunne se stjerneskud fra Orioniderne op til en uge før og en uge efter. Hold især øje med himlen omkring den 17. oktober, hvor Månen generer mindst muligt. Orionide-stjerneskuddene er små partikler, som er faldet af Halleys Komet igennem årene, og som ligesom ved de andre stjerneskudssværme har bredt sig rundt i kometbanen. Selvom selve kometkernen befinder sig langt ude på den anden side af planeten Neptuns bane, på vej tilbage mod det indre Solsystem til en tæt passage omkring Solen midt i 2061, så er der hvert eneste år på samme dato støv nok til at underholde dem, der kan holde sig vågen indtil de små timer, hvor stjernebilledet Orion står op. Det ser ud, som om stjerneskuddene stråler ud fra det stjernebillede. Fra samme himmelegn, omkring stjernebilledet Tyren, strømmer sværmen Tauriderne i stigende antal hen imod månedens slutning. Den har mange ildkugler, og den er knyttet til kometen Encke. I nætterne omkring 9. oktober er der også noget for dem, der bliver tidligt søvnige: Stjerneskudssværmen Draconiderne ses bedst, fra det er blevet mørkt, og de stråler ud fra hovedet af stjernebilledet Dragen. Kig oppe til venstre for Nordstjernen og højt over Karlsvognen. Måske bliver den sværm ekstra aktiv i år, for 'moderkometen' 21P/Giacobini-Zinner passerede tættest forbi Solen så sent som i marts sidste år. Sidst i oktober er der gode muligheder for at se verdens største satellit, rumstationen ISS, passere forbi på den sydlige himmel. ISS er på størrelse med en fodboldbane, og den er på morgenhimlen fra 16.-31. oktober. Kig efter en meget klar, lidt brunlig prik, som bevæger sig fra højre mod venstre på himlen, og som ofte bliver usynlig, når den bevæger sig ind i Jordens skygge. Og tænk på, at der om bord er syv til ti mennesker, især fra Rusland og USA, i fredeligt samarbejde om verdens største forskningsprojekt, hvilket man har gjort uafbrudt om bord i mere end 25 år. Lyder det for kedeligt? Så prøv noget nyt: prøv at tage billeder af nattehimlens fænomener med din mobiltelefon. Det er ikke helt let, for telefonerne er bedst til dagslys og til ting, som sker tæt på, men du kan sagtens tage billeder af for eksempel stjernebilleder med lidt tålmodighed. Slå blitzen fra. Vælg 'Natindstilling', hvis du har muligheden. Stil telefonen fra dig et sted, hvor den står helt fast. Aktivér selvudløseren, så du ikke rører ved telefonen, når optagelsen starter, og prøv dig frem med belysning og zoom. Stjerner og planeter bliver prikker, og satellitter bliver lysende streger. Månen kan blive rigtig flot. God fornøjelse. Oktobers klareste planeter er Saturn og sidst på måneden Mars. 4. oktober er Saturn i opposition, det vil sige, at den står i en retning modsat Solen, så den står op på den østlige himmel ved solnedgang og er på himlen hele natten i stjernebilledet Havuhyret (Cetus). Planeten er klarere end de fleste stjerner, og hvis du har en kikkert, skylder du dig selv at se den. I en håndkikkert ser den oval ud, fordi man ikke kan skelne de smukke ringe. I en større udsigtskikkert eller et teleskop er Saturn et syn, som kan få voksne til at græde. Saturns største måne Titan er ofte synlig som en lille prik tæt ved planetskiven. Mars kan findes på den østlige morgenhimmel i hele oktober, hvor dens orangerøde skær langsomt bliver kraftigere. Også den vil hele oktober være klarere end de fleste stjerner. Månen skrumper først på måneden, så den står halv på morgenhimlen 3. oktober. 10. oktober er det nymåne, så da gemmer Månen sig tæt ved Solen på daghimlen, men få dage efter kan du finde den som et smalt højrevendt månesegl på vesthimlen lige efter solnedgang. Den vokser dag for dag, indtil det er fuldmåne mandag 26. oktober. I starten af måneden står Solen op set fra Aarhu...
Find strikkepindene frem, hvis du vil passe på din hjerne. Sådan lyder budskabet i en TikTok-video, hvor en mand i en lægekittel hævder, at strikning kan halvere risikoen for demens. Manden, der præsenterer sig selv som en forsker tilknyttet Johns Hopkins og National Institutes of Health (NIH), forklarer blandt andet, at strikning kræver komplekse og koordinerede bevægelser og aktiverer flere dele af hjernen. Som belæg henviser han blandt andet til et studie fra det anerkendte Mayo Clinic Study of Aging. Men kan man virkelig strikke sig til en halveret risiko for demens? Nej, ikke sådan, som det bliver fremstillet i videoen. Der er ikke videnskabeligt belæg for, at strikning i sig selv halverer risikoen for demens. Til gengæld peger forskningen på, at et aktivt og stimulerende liv kan hænge sammen med bedre kognitiv aldring. For at undersøge påstanden har Videnskab.dk talt med: Steen Hasselbalch, der er professor og demensforsker ved Rigshospitalet. Rikke Gregersen, der er seniorforsker ved VIA University College, hvor hun blandt andet forsker i forebyggelse af demens. TikTok-videoen henviser til et studie, som Steen Hasselbalch beskriver som et godt studie fra et anerkendt forskningsmiljø. Men studiet viser ikke det, videoen påstår. Forskerne fandt nemlig i studiet, at personer, der lavede håndarbejde som blandt andet strikning, havde omkring 34 procent lavere odds for at have mild kognitiv svækkelse. Strikning blev ikke undersøgt for sig selv, og mild kognitiv svækkelse er ikke det samme som demens. "Det interessante ved studiet er, at det passer ind i en større mængde forskning, som peger på, at et aktivt og stimulerende liv hænger sammen med bedre kognitiv aldring. Men studiet viser ikke, at strikning i sig selv har en forebyggende effekt," siger Rikke Gregersen. Der er også et andet problem, hvis man vil bruge studiet som bevis for, at strikning beskytter mod demens. Studiet fulgte ikke deltagerne over tid, for at se om de, der strikkede, senere udviklede mindre kognitiv svækkelse. Derfor kan studiet vise en sammenhæng, men ikke afgøre, hvad der er årsag, og hvad der er virkning. "Beskytter strikning mod kognitiv svækkelse, eller er det kognitiv svækkelse, som gør, at man ikke strikker?" siger Steen Hasselbalch. Rikke Gregersen peger på den samme usikkerhed. Mennesker, der strikker, kan for eksempel også være mere fysisk aktive, have et større socialt netværk eller generelt have et bedre helbred. Og sammenhængen kan gå den anden vej: Hvis man begynder at få kognitive problemer, kan man gradvist lave mindre af den slags krævende fritidsaktiviteter såsom at strikke. Et andet argument i TikTok-videoen er, at strikning aktiverer flere dele af hjernen på én gang. Det er rigtigt, at strikning stiller krav til flere forskellige funktioner. Aktiviteten kræver blandt andet koncentration, koordination, hukommelse og problemløsning, forklarer Rikke Gregersen. Men at en aktivitet aktiverer hjernen, er ikke i sig selv bevis for, at den beskytter mod demens. "Der skal altså mere til, før man kan gå fra: 'strikning aktiverer hjernen' til: 'strikning beskytter mod demens'," siger hun. Et nyere studie fra 2026 har også set på sammenhængen mellem blandt andet strikning og kognitiv funktion. Studiet fandt en sammenhæng hos nogle deltagere, men kan ikke vise, at strikningen er årsagen. Det kan du læse mere om i studiet her. Selvom forskningen ikke kan udpege strikning som særligt beskyttende, betyder det ikke, at det er ligegyldigt at holde hjernen i gang. "Han har ret i, at stimulering af hjernen med forskellige aktiviteter forbedrer hjernens funktion og dermed kan forsinke udviklingen af demens, men hvad og hvor meget er svært at sige," siger Steen Hasselbalch om forklaringen i videoen. Han henviser blandt andet til en forskningsgennemgang fra 2025 af 15 lodtrækningsforsøg med sociale indsatser for ældre. Samlet fandt forskerne en positiv effekt på den generelle kognitive funktion. I nogle af forsøgene indgik gruppeaktiviteter som st...
Grønland er – trods sit navn – dækket af en iskappe, der strækker sig over 1,7 millioner kvadratkilometer og måler mere end tre kilometer på sit tykkeste punkt. Under den enorme mængde is gemmer der sig et landskab, mennesket aldrig har set direkte. Men med hjælp fra en helt ny metode har det været muligt at kortlægge landskabet under iskappen på den hidtil mest detaljerede og præcise måde, skriver NASA. Og faktisk har NASA's fund ført til en ny videnskabelig artikel publiceret i tidsskriftet Geophysical Research Letters. Det nye kort viser et netværk af dale, der blev skabt, længe før det meste af isen overhovedet eksisterede. Det giver en ny viden om Grønlands geologiske historie, og det kan være med til at hjælpe forskere med deres prognoser for Indlandsisens fremtid. Den nye metode, der er blevet brugt til kortlægningen, kigger efter små spor på isens overflade. For når isen bevæger sig hen over dale og højderygge, opstår der små buler og fordybninger, som satellitter kan måle. Med den metode har forskerne kortlagt 1.943 dale under den grønlandske indlandsis, hvoraf en tredjedel af dem ikke tidligere er blevet identificeret. Kortet viser også, at halvdelen af de allerede kendte dale fortsætter længere ind under isen, end man hidtil har troet, hvoraf nogle strækker sig flere hundrede kilometer længere ind i landet. Flere af dalene begynder i det sydlige og østlige højland, hvor Indlandsisen menes at være dannet først. Her gemmer der sig også en bjergkæde under isen, som kan have eksisteret siden den geologiske periode pliocæn for mellem 2,5 og 5 millioner år siden. Flere af dalene er også lange og næsten lige, ligesom de følger samme retning. Det tyder på, at tektoniske kræfter har været med til at forme landskabet, ligesom dalenes forgreninger kan tyde på, at grundvand har spillet en rolle i dannelsen af landskabet, før Grønland var dækket af is.
Da statsminister Mette Frederiksen og formand for den grønlandske regering Jens Frederik Nielsen i sidste uge underskrev den nye aftale om Grønland med USA's præsident Donald J. Trump, var der mange, der åndede lettet ud. Selvom der stadig er usikkerhed forbundet med de præcise følger af aftalen, og ikke mindst overholdelse af den, bredte lettelsen sig som ringe i vandet hele vejen fra underskrivelsesceremonien i New York og på tværs af Atlanten mod nord. Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik, har grundet spændingerne i forholdet til USA det seneste år haft en politik om ikke at indgå nye forskningssamarbejder med amerikanske institutioner. Men den nye aftale mellem Danmark, Grønland og USA får nu universitetet til at genoverveje den praksis. "Den nye situation ændrer selvfølgelig på tingene. Den kommende tid må vise, hvad det hele konkret kommer til at betyde for forsknings- og uddannelsessamarbejdet, men vi ser frem til de muligheder, der kan opstå, når tiden er den rette," fortæller universitetets rektor, Mari Kleist, til Videnskab.dk. Hun lægger heller ikke skjul på, at den ustabile situation har påvirket hverdagen på Ilisimatusarfik, hvor den store internationale interesse for Grønland har betydet mange henvendelser til universitetets forskere, ansatte og studerende. "Det har krævet ekstra tid og ressourcer, og jeg har sammen med den øvrige ledelse ofte skullet forholde mig til udviklingen. Forhåbentligt fører aftalen og den videre proces til mere stabile og trygge rammer," siger hun. Ilisimatusarfik er ikke den eneste grønlandske uddannelses- og forskningsinstitution, der på det seneste har kappet nogle af båndene til USA. I sommer udtalte Josephine Nymand, der er direktør for Grønlands Naturinstitut, Pinngortitaleriffik, nemlig også, at de sætter stopper for nyt samarbejde med USA. "Der er sket en del siden da. En ny situation og en ny tid," siger Josephine Nymand til Videnskab.dk. "Vi er som institution åbne for samarbejde med partnere, vi har tillid til, og som vi kender, også fra USA." Josephine Nymand tilføjer dog, at "tilliden skal genopbygges, hvilket forventeligt kommer til at tage noget tid," og at Grønlands Naturinstitut har rigeligt at se til og derfor ikke går aktivt ud og søger nye samarbejdspartnere lige nu. Men når amerikanske forskere fremover henvender sig for at samarbejde, får de ikke længere automatisk den kolde skulder i Grønland. "Vi prioriterer normalt ikke vores internationale samarbejder ud fra bestemte lande eller regioner," siger rektor Mari Kleist fra Grønlands Universitet. "Vi ser på den værdi, som et samarbejde kan skabe for universitetet, for vores studerende, for vores ansatte samt for Grønland generelt, og de samarbejder, vi indgår, skal være ligeværdige og foregå inden for sikre, trygge og ansvarlige rammer."
Klokken var cirka 13.30 lokal tid, og mange af de ansatte var i gang med deres frokostpause, da en almindelig arbejdsdag på Ukraines Nationale Videnskabsakademi tog en ubehagelig drejning. En russisk drone hamrede ind i og satte ild til den 170 år gamle bygning, der er et arkitektonisk vartegn i hjertet af Kyiv. Flere af de ansatte måtte evakueres gennem vinduerne på deres kontorer og kravle i sikkerhed på gaden ved hjælp af stiger, skriver New York Times. "Mit kontor er væk nu," sagde 65-årige Vira Yevhrafova, der er viceforskningsdirektør på akademiet, til New York Times. "Det lå på anden sal. Alt er styrtet sammen, alt." Udover materielle skader på bygningen og inventar mistede to mennesker livet, og seks blev såret og måtte behandles på fortovet. Imens forsøgte brandfolk at slukke infernoet, der rasede gennem den institution, der har stået bag størstedelen af Ukraines vigtigste videnskabelige gennembrud. Ruslands krig fortsætter med at koste ukrainerne dyrt, og det mærkes i den grad også i den ukrainske hovedstad, hvor droneangreb er blevet hverdagskost. Ruslands nye jetdrevne droner, kaldet Gerran-5, er nemlig særdeles svære at skyde ned for det ukrainske luftforsvar grundet deres særlige form og høje fart. Kun to timer senere ramte endnu et droneangreb en klinik knap to kilometer syd for akademiet, og kun en time efter det blev en russisk drone skudt ned, ligesom den ramte en nærliggende bygning. "De vil intimidere os - og gøre så vi hverken kan arbejde, studere, lave videnskabelig forskning eller noget som helst andet," sagde 43-årige Vira Balanovska til New York Times, da hun gik forbi det brændende akademi med sin 9-årige datter.
I årtier har Danmark og Storbritannien været kendt som lande, hvor alkohol fylder meget i hverdagen og ved sociale sammenkomster. Derfor er de to lande oplagte at sammenligne. De deler en udpræget drukkultur, men konsekvenserne af den kommer til udtryk på lidt forskellige måder. Danmark har i mange år ligget i toppen af europæiske opgørelser over unges alkoholforbrug. Danske teenagere har generelt et højere forbrug end jævnaldrende i store dele af Europa, herunder Storbritannien. I Storbritannien har 'binge drinking', hvor der indtages meget alkohol på kort tid, været et stort problem blandt unge voksne. Men netop denne form for druk er faldet markant siden begyndelsen af 2000'erne. Andelen af britiske voksne, der rapporterede at have drukket store mængder alkohol i den foregående uge, faldt fra omkring 18 procent i 2005 til 15 procent i 2013. Blandt de 16-24-årige var tilbagegangen endnu større. Og selvom både danskere og briter stadig ofte drikker mere end mange af deres europæiske naboer, er alkoholforbruget blandt unge faktisk faldet over tid i begge lande. Mange unge drikker i dag mindre, end deres forældre gjorde i samme alder. Samtidig har både alkoholsalget og det samlede alkoholforbrug været faldende siden begyndelsen af 2000'erne. Det betyder dog ikke, at alkohol er blevet en marginal del af hverdagen. I England drak omkring 21 procent af de voksne i 2024 mere end 14 genstande om ugen, som er den grænse, de britiske myndigheder har sat for lavrisikoforbrug. Det svarer omtrent til seks fadøl af normal styrke eller syv glas vin af 175 milliliter. Danmark ligger på et tilsvarende niveau. Men hvis de yngre generationer faktisk drikker mindre, vil det så på sigt kunne føre til færre alkoholrelaterede sygdomme? Min forskning bygger på de danske landsdækkende sundhedsregistre og fokuserer på én af de alvorligste konsekvenser af mange års højt alkoholforbrug: alkoholrelateret leversygdom. I de mest alvorlige tilfælde kan sygdommen føre til livstruende komplikationer. Mine undersøgelser viser, at antallet af nye tilfælde i Danmark toppede omkring 2009. Siden da er forekomsten begyndt at falde, og forklaringen ser ud til at hænge sammen med ændrede drikkevaner på tværs af generationer. Personer født mellem 1945 og 1959, den såkaldte babyboomer-generation, har generelt drukket mere alkohol gennem livet end både generationerne før og efter dem. Da denne store generation nåede den alder, hvor alkoholrelateret leversygdom typisk bliver diagnosticeret, nemlig slutningen af 50'erne og begyndelsen af 60'erne, toppede antallet af nye sygdomstilfælde. Tallene på hospitalerne afspejler derfor i høj grad et alkoholforbrug, der tog form flere årtier tidligere. Nu er de generationer, der voksede op efter 1960'erne, ved at nå samme alder. Men de ser ud til at have haft et lavere alkoholforbrug gennem livet, og det kan være med til at forklare faldet i nye tilfælde. Et lignende mønster er observeret i Storbritannien. Her er alkoholrelateret leversygdom blevet mere udbredt gennem de seneste årtier, men sygdommen er i dag især knyttet til ældre mennesker med mange års højt alkoholforbrug bag sig. I hverken Danmark eller Storbritannien ser udviklingen ud til primært at være drevet af målrettede politiske initiativer som højere afgifter eller strengere restriktioner. I stedet tyder meget på, at bredere ændringer i sociale normer spiller en vigtig rolle. For eksempel har kulturen omkring alkohol på arbejdspladser ændret sig, og holdningen til spirituskørsel er blevet markant mere restriktiv. Samtidig er salget af alkoholfri øl steget kraftigt i begge lande, hvilket peger på en voksende interesse for alternativer uden alkohol. Statens Institut for Folkesundhed, de fem regioner og Sundhedsstyrelsen, som løbende tager temperaturen på danskernes sundhedsvaner, viser udviklingen tydeligt. I de fleste aldersgrupper er andelen, der normalt drikker mere end 10 genstande om ugen, faldet siden undersøgelserne begyndte. Der er dog enkelte undtagelser. Bl...
Et nyt dansk studie skærper nu debatten om, hvorvidt det bør blive ulovligt at køre uden cykelhjelm. Hvis cykelhjelmen bliver lovpligtig, vil omkring 92 procent af alle cyklister bruge cykelhjelm, antager forskerne baseret på erfaringer fra udlandet. Hvis så mange bruger hjelm i Danmark, estimerer forskerne i studiet, at det vil kunne få stor betydning for uheldenes omfang herhjemme: Antallet af alvorlige hovedskader, såsom hjernerystelser, kraniebrud og det, der er værre, vil falde med 60 procent. Antallet af milde hovedskader, såsom hudafskrabninger og mindre slag, vil blive reduceret med 48 procent. I dag bruger 55 procent af alle danskere cykelhjelm i bytrafikken, oplyser Rådet for Sikker Trafik. Samtidig oplyser Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme, at der årligt sker mellem 14.000 og 17.000 cykeluheld, som bliver registreret på de danske sygehuse og hospitaler. "Det, vi primært fandt i det her studie, var, at hvis vi gjorde det lovpligtigt at køre med cykelhjelm, så ville vi potentielt kunne forebygge cirka fire hovedskader om dagen i Danmark, hvor en af dem ville være alvorlig." "Det synes jeg er rigtig mange," siger Jonas Ipsen, der er postdoc i ulykkesanalysegruppen på Odense Universitetshospital og en af forskerne bag studiet, til Videnskab.dk. For at blive klogere på effekten af lovpligtig cykelhjelm har forskerne kigget nærmere på, hvor mange cyklister uden hjelm der kom på skadestuen i Odense og Svendborg i perioden mellem 2020 og 2024. 57 procent af de tilskadekomne cyklister, der blev behandlet for en hovedskade, havde ikke cykelhjem. Samtidig har forskerne undersøgt cykelhjelmens effekt i New Zealand. For erfaringer fra New Zealand, hvor det siden 1994 har været et krav at bruge cykelhjelm i trafikken, kan give et praj om gevinsterne. I New Zealand steg antallet af cyklister, der brugte hjelm, fra 43 til 92 procent, da det blev gjort til et lovkrav at bruge hjelm på cykler. Effekten har forskerne overført til Danmark. På den måde har de regnet sig frem til, at et krav til cyklister om at bruge hjelm kunne have forhindret 451 mindre hovedskader og 142 alvorlige hovedskader i de fem år på antallet af patienter i Odense og Svendborg. Og det er uanset, om det er en ulykke, der er sket som følge af et sammenstød med en anden cyklist, et uheldigt fald eller en uopmærksom bilist, har cykelhjelmen en vigtig funktion: "De beskytter jo på samme måde, fordi det du gør, når du tager din hjelm på, det er jo, at du lægger et beskyttende lag rundt om dit hoved, og det tager jo noget af den energi, som der vil blive udløst i styrtet," siger Jonas Ipsen. Niels Agerlin, neurokirurg på Rigshospitalet og undervisningslektor på Københavns Universitet, har læst det nye studie for Videnskab.dk. Han bakker op om budskabet: "Jeg er fuldstændig enig i deres konklusion om, at cykelhjelm har en beskyttende effekt og nogle gange kan have en livreddende effekt i forbindelse med uheld, som kan synes meningsløse at blive invalideret af," fortæller han. Eftersom studiet bygger på tal fra Odense og Svendborg, mener Niels Agerlin endda, at der er mulighed for, at effekten af hjelmpligt i virkeligheden vil være større, end der står i studiet. Han forestiller sig, at gevinsten ved cykelhjelm vil være endnu større i hovedstadsområdet og andre store byer, hvor der er langt flere cyklister og trafikanter. Og brugen af cykelhjelm er om noget blev endnu mere presserende i disse år, siger Niels Agerlin. Mange flere mennesker er begyndt at køre på elcykler, ladcykler, el-løbehjul og fatbikes, der kan køre betydeligt hurtigere end de tilladte hastighedsbegrænsninger, påpeger neurokirurgen. Niels Agerlin bruger også cykelhjelm. Det samme gør hans kone og to børn, når de færdes i trafikken. Gennem sit arbejde har Niels Agerlin nemlig set, hvor galt det kan gå, når cyklister kommer til skade uden at bruge hjelm og får voldsomme skader på hjernen, "hvor man må formode, at hjelm ville have taget markant meget af slaget", som han siger. Selv støtter Ni...