Forskere i kritik af ny PISA-måling: "Man handler i panik" Upræcis test Ser mere dramatisk ud, end det er Ikke bekymrende? Elever får forskellige opgaver Ændringer i testen over tid Ignorer PISA PISA-forsker står fast Del af et samlet billede

Danske elever har aldrig været dårligere til læsning, matematik og naturfag. Sådan lyder det graverende budskab på baggrund af den nye internationale skoleundersøgelse, PISA. Blandt de nordiske lande er det Danmark, der oplever det største fald i point. Nyheden om undersøgelsen har fået tilnavnet 'PISA-chok', og regeringen kalder resultaterne for et politisk svigt. Allerede nu har undersøgelsen sat gang i et forslag om mobilforbud i folkeskolen og etableringen af en skole-trepart. Men nu siger to forskere til Videnskab.dk, at reaktionen på undersøgelsen er unødvendigt alarmistisk. "Jeg synes, det smager af, at man handler i panik," siger Peter Allerup, professor emeritus i statistik ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet til Videnskab.dk. Peter Allerup understreger, at der er problemer i folkeskolen med børns læse- og koncentrationsevner, men han kritiserer PISA-testen for at være for upræcis og metodisk tvivlsom. Forskeren mener på den baggrund, at PISA spiller en alt for stor rolle i den danske uddannelses- og skolepolitik. Vi behøver ikke en dyr PISA-test til at kaste lys over, at der er plads til forbedring i den danske folkeskole, siger han. "Det ved eleverne og lærerne godt i forvejen." Ifølge fagbladet Folkeskolen har det kostet 24 millioner kroner at afvikle den nye undersøgelse. Til sammenligning koster driften for en enkelt skole cirka 15,8 millioner om året. Grundet udgifterne er det for nylig blevet besluttet, at Danmark og de andre lande kun skal deltage i undersøgelsen hvert fjerde år fremfor hvert tredje, skriver fagbladet Folkeskolen. Svend Kreiner, som er professor emeritus i statistik på Københavns Universitet, har også sine forbehold over for testen. "Jeg er klar over, at der er mange andre tegn på, at eleverne har nogle faglige problemer nu, som de ikke havde for 10 år siden. Men det er ikke PISA, der dokumenterer det," siger han til Videnskab.dk. Selv mener forskerne bag PISA, at resultaterne er brugbare: "Sammenholdt med andre tendenser mener jeg, man skal tage resultaterne alvorligt, og at situationen kalder på politiske handlinger," siger forskningschef Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College, der er en del af PISA's danske konsortium, til Videnskab.dk. Der er flere ting, som gør, at Peter Allerup kritiserer den nye måling, som andre forskere fra det danske PISA-konsortium har sagt "kalder på en dyb ransagelse af dansk skolepolitik". "Jeg er meget skeptisk overfor, om der er så stort et fald i elevernes evner, som PISA-testen viser," siger Peter Allerup. I testen måles de danske skoleelevers præstation gennem såkaldte PISA-point, og eleverne er altså faldet 29 PISA-point i læsning, 18 i matematik og 16 point i naturfag. Det er de tre negative resultater, der igen og igen er blevet fremhævet som bekymrende. Men et fald på 29 point - som er tilfældet for danske elevers læsning - kan virke mere voldsomt, end det er, siger Peter Allerup, der understreger, at der ikke er tale om procentpoint. PISA-point måles på en skala, hvor elevernes gennemsnitsscore på omkring 500 point bruges som et centralt referencepunkt. Her ville et fald fra 500 point til 400 point svarer til et markant lavere præstationsniveau. Men det gør et fald på 29 point ikke, mener Peter Allerup. Ifølge Peter Allerup svarer faldet på 29 PISA-point til, at eleverne i gennemsnit klarer testen omkring 5 procent dårligere end ved den seneste måling fra 2022. Ifølge forskeren betyder det ikke, at eleverne pludselig er blevet markant dårligere, selvom forskellen kan se stor ud på PISA-skalaen. "PISA-undersøgelsen er i stand til at forstørre nogle ting med en lup, så det ser uendeligt dramatisk ud," siger Peter Allerup. Ifølge Undervisningsministeriet svarer 20 PISA-point dog til dét, en elev kan forvente at rykke sig fagligt på ét år. Er det ikke bekymrende, at eleverne er faldet med så mange point, nu hvor 20 point svarer til et helt læringsår? "Det er ikke bekymrende," svarer Peter Allerup. "Jeg g...