
Verden forsøgt forklaret
Diskutér Verden forsøgt forklaret på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Verden forsøgt forklaret på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Vi måler blodtryk, scanninger, symptomer, trivsel og sociale forhold, når vi undersøger sundhed. Men hvad med mening, tro, håb og oplevelsen af at have et formål med livet? Lægevidenskaben har traditionelt været stærkest til at undersøge kroppens kemi og fysik. Senere er psykiske og sociale forhold blevet en etableret del af forståelsen af sundhed og sygdom. Tobias Anker Stripp forsker i, om der også findes en eksistentiel og åndelig dimension, som vi har været dårligere til at få øje på – og til at måle. Hans og kollegers forskning peger blandt andet på, at eksistentielle og åndelige behov bliver tydeligere, når mennesker rammes af alvorlig sygdom. Andre studier finder sammenhænge mellem blandt andet religiøs eller åndelig aktivitet, oplevelsen af mening og forskellige mål for sundhed og levetid. Men her bliver forskningen vanskelig. For det meste er der tale om observationsstudier: Man kan finde sammenhænge, men det betyder ikke nødvendigvis, at tro, mening eller åndelighed forårsager bedre sundhed. Og hvad “åndelighed” overhovedet betyder, kan variere voldsomt fra menneske til menneske og mellem forskellige kulturer. Så mangler vores almindelige forestilling om sundhed et fjerde ben? Hvad sker der med vores eksistentielle behov, når alvorlig sygdom konfronterer os med vores egen dødelighed? Kan noget så personligt som mening og åndelighed overhovedet måles videnskabeligt? Og hvad kan sundhedsvæsenet bruge den viden til – uden at gøre livsindstilling til medicin? · Tobias Anker Stripp er uddannet læge, Ph.d. i sundhedsvidenskab og adjunkt ved Sektion for Biomedicin på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab og ved Center for Videnskab og Tro, Det Teologiske Fakultet, begge dele på Københavns Universitet. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Kunstig intelligens lover at automatisere stadig mere menneskeligt arbejde, både på jobbet og i hjemmet. Men bag løftet ligger enorme mængder af det arbejde, som teknologien skal spare os for. Mennesker skal nemlig først skabe, sortere og kategorisere de kæmpestore datasæt, modellerne trænes på. Sophia N. Wilson har bl.a. undersøgt arbejdsforholdene hos dataarbejdere i Kenya, som lever med lange arbejdsuger, lave lønninger og en omfattende eksponering for voldeligt og seksuelt materiale. Hun forsker også i hyper-dataficering – det at AI-industrien ikke længere bare bruger data, der allerede findes, men i stigende grad producerer nye data specifikt for at gøre teknologien bedre. Det behov har skabt nye former for dataproduktionsarbejde, hvor mennesker f.eks. filmer sig selv udføre hverdags- og arbejdsopgaver, så robotter kan lære af bevægelserne. Det er forskning, som gør det usynlige arbejde bag AI synligt og undersøger, hvordan AI-væksten kan forstærke eksisterende uligheder, længe før teknologien når frem til os som brugere. Hør Sophia N. Wilson forklare, hvorfor vi skal opfatte kunstig intelligens som mere end blot software: Det er også en global arbejdsøkonomi, hvor mennesker producerer de data, teknologien bygger på. En tankevækkende indføring i, hvem der får gevinsterne, hvem der bærer omkostningerne – og hvad socialt bæredygtig AI egentlig kræver. * Sophia N. Wilson er ph.d.-studerende ved SAINTS Lab – en forskningsgruppe på Datalogisk Institut, Københavns Universitet, som undersøger bæredygtighedsaspekterne ved kunstig intelligens, bl.a. hvordan AI-systemer kan designes til at være miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtige. Samtalen med Mette Holbæk er optaget foran et live publikum på Universitetsbiblioteket i Fiolstræde. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Chad. Giga-Chad. Looksmaxxing. Redpill. Ordene dukker op i memes, på sociale medier og i unges sprog. Flere af dem har fået deres særlige betydning i incelmiljøer – onlinefællesskaber med et stærkt hierarkisk syn på mænd, kvinder, sex og status. Men hvad følger egentlig med, når ordene bevæger sig ud af de miljøer, de stammer fra, og ind i almindelig internet-slang? Sprogforsker Kim Ebensgaard Jensen undersøger sammenhængen mellem sprog, verdenssyn og samfund. Gennem korpusanalyser – undersøgelser af store samlinger af autentisk sprogbrug, f.eks blogindlæg – kan han finde mønstre, som er svære at få øje på i enkelte opslag. I incelfora viser sproget blandt andet et helt system af mandetyper og hierarkier: fra ”trucels” og ”fakecels” til Chad og Giga-Chad. Og det fælles sprog er samtidig med til at markere, hvem der hører til i fællesskabet. For onlinefællesskaber er ofte også sprogfællesskaber. Der opstår fælles måder at tale på, sproglige normer – og ord, som kan fortælle noget om den måde, verden bliver forstået på. Så hvornår er et meme bare et meme? Hvad kan vores sprog afsløre om de fællesskaber og verdenssyn, vi færdes i? Og hvis ord som ”Chad” og ”looksmaxxing” bliver mainstream, følger noget af deres ideologiske bagage så med – eller kan ordene skifte betydning undervejs. Få et nyt blik på den slang, memes og internetkultur, vi møder hver dag – og på hvorfor det er værd at vide, hvor ordene kommer fra. KIM EBENSGAARD JENSEN, lektor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet. Han forsker bl.a. i sammenhængen mellem sprog, herunder grammatik, og verdenssyn i subkulturelle onlinefællesskaber. Lige nu fellow ved Nordic Humanities Center, som er et forskningscenter på Syddansk Universitet og Københavns Universitet, der bringer humanistiske perspektiver på større samfundsmæssige udfordringer. Hans undersøgelse af sprogmønstrene i incelmiljøer er en del af forskningsprojektet ’I en splittet tid: Polarisering i Danmark og Norden’. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Du lever ikke alene. Milliarder af bakterier, virus og svampe følger dig gennem hele livet. De hjælper med at fordøje din mad, beskytter dig mod sygdom og producerer stoffer, som din egen krop ikke kan lave. Spørgsmålet er ikke, om de påvirker dig – men hvor meget. Professor Oluf Borbye Pedersen er blandt pionererne i forskning i tarmmikrobiomet – og manden bag bestselleren ‘Professorens grønne energigrød’, som har fået tusindvis af danskere til at fylde maven med blendede grøntsager fra morgenstunden. Følg med ham på en guidet tur ind i den usynlige verden, der findes i og på vores kroppe, og hør, hvordan mikrobiomet har ændret vores forståelse af, hvad et menneske egentlig er. Få indblik i, hvordan kost, motion, søvn og stress påvirker mikrobiomet, hvorfor plantefibre spiller en særlig rolle, og hvordan den populære grøntsagsgrød opstod som en praktisk genvej til at få flere grøntsager ind i kosten. Oluf Borbye Pedersen fortæller om den nyeste forskning i tarmens signalstoffer og hormoner – og om, hvorfor han mener, at fremtidens forebyggelse begynder med de valg, vi træffer hver dag. Hør forklaringen på, hvorfor du aldrig er rigtigt ‘alene’ – og hvad det betyder for din sundhed. OLUF BORBYE PEDERSEN er dr.med., professor og forskningsleder ved Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet og forskningsoverlæge i endokrinologi på Herlev-Gentofte Hospital. Sammen med Mette Mølbak forfatter til ‘Professorens grønne energigrød’ (Gyldendal 2024) og opfølgeren ‘Professorens vej til et super sundt mikrobiom’, som udkommer i august 2026. MIKKEL FØNSSKOV, som er forfatter, journalist og forlægger ved Politikens Forlag, interviewede Oluf Borbye Pedersen foran et live publikum i Universitetsbiblioteket i Fiolstræde. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>> https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklaret https://www.instagram.com/fiolstraede https://www.facebook.com/fiolstraede https://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=da https://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7A Programchef: Mette Holbæk Programansvarlig: Elisabeth Nøjgaard Videoproduktion: Good Wind Studio Lydproduktion: Marco Diallo VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Vi er blevet dygtige til at snakke om, hvordan vi har det, og ikke nok med det: Vi forventer at folk er i stand til at sætte ord på deres følelser. Men hvad nu hvis følelser – vrede, sorg, bekymring, afsky – slet ikke findes som faste størrelser? Hvad hvis de kan skifte form og indhold, hvad hvis de er totalt ubestemmelige? Moralfilosof Ditte Marie Munch-Jurisic er specialist i spørgsmål om affekt, og undersøger for tiden begrebet ’alexitymi’ – manglende evne til at verbalisere sine følelser – som psykologien og psykiatrien gennem de seneste 50 år har formået at kæde sammen med sindslidelser og afvigende adfærd. Spørgsmålet er, hvordan det blev normalt at ’vide’, hvad man føler. Om det ligefrem kan være skadeligt at forvente det af sig selv og andre – for eksempel når man bruger de gængse forestillinger om ’følelsesmæssig intelligens’ til at vurdere folks evner som forældre. Glæd dig til en samtale, der vender op og ned på vedtagne sandheder om, hvad det vil sige at være et følende menneske. Og insisterer på den politiske og moralske nødvendighed af at lægge skråsikkerheden fra sig og lade tvivlen fylde mere. DITTE MARIE MUNCH-JURISIC er ph.d. i filosofi og lektor ved Centre for Culture and the Mind på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet. Hun leder forskningsprojektet 'Cultured Emotions: A Conceptual History of Alexithymia.' Journalist, forfatter og foredragsholder ANDERS HAAHR RASMUSSEN interviewede hende foran et live publikum i Universitetsbiblioteket i Fiolstræde. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>> https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklaret https://www.instagram.com/fiolstraede https://www.facebook.com/fiolstraede https://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=da https://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7A Programchef: Mette Holbæk Programansvarlig: Elisabeth Nøjgaard Videoproduktion: Good Wind Studio Lydproduktion: Marco Diallo VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Er det at blive ældre virkelig ensbetydende med at blive sat på sidelinjen? Eller er det på tide at rive den gamle drejebog i stykker? I dag er over 1,1 mio. danskere over 67 år. I 2040 forventes antallet at vokse til ca. 1,4 mio, svarende til, at næsten hver fjerde dansker er over 67 år. Alligevel lever vi i en ungdomsfikseret kultur, hvor ældre ofte bliver betragtet som en ensartet gruppe på vej mod udløbsdatoen. Hør Aske Juul Lassen fortælle om sin forskning om alderens betydning for vores liv og for meningsdannelsen i samfundet i en samtale med forfatter Hanne-Vibeke Holst, der har taget aktivt del i debatten om et mere aldersvenligt samfund. Sammen udfordrer de vores forståelse af det at blive ældre. Hvorfor præger stereotyper om alder stadig både arbejdsmarked, politik og vores måde at tale om hinanden på? Hvorfor trækker mange sig tidligt fra arbejdslivet? Hvad sker der, når mennesker bliver usynliggjort på grund af deres alder? Og hvordan kan de nye generationer af ældre blive en langt større ressource, end vi forestiller os, hvis vi begynder at se ældre som aktive bidragydere i arbejdsliv, frivillighed, politik og familieliv frem for passive pensionister. En samtale om alder, fordomme og muligheder – og om, hvordan vi kan skabe et mere aldersvenligt samfund. ASKE JUUL LASSEN er lektor ved Center for Humanistisk Sundhedsforskning på Københavns Universitet, hvor han forsker i sociale og kulturelle aspekter af aldring og alderens betydning for vores livsforløb, fællesskaber og identitet. Han bliver interviewet af forfatter og journalist HANNE-VIBEKE HOLST. De var begge medlemmer af Rådet for et aldersvenligt Danmark, som den forrige regering nedsatte. Ved optagelsen var Rådets skæbne efter folketingsvalget endnu uafklaret. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>> https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklaret https://www.instagram.com/fiolstraede https://www.facebook.com/fiolstraede https://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=da https://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7A Programchef: Mette Holbæk Programansvarlig: Elisabeth Nøjgaard Videoproduktion: Good Wind Studio Lydproduktion: Marco Diallo VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

God smag er ikke bare et spørgsmål om personlig præference. Den kan påvirke, hvordan andre vurderer din intelligens, kompetence og sociale status. Hvorfor opfatter vi nogle mennesker som mere succesfulde, mere kultiverede eller mere kompetente end andre? Og hvor meget skyldes egentlig deres evner – og hvor meget skyldes de signaler, de sender gennem deres smag? Professor i sociologi Mads Meier Jæger forsker i, hvordan yndlingsmusik, mad, fritidsinteresser og kulturvaner fungerer som sociale markører. Gennem store befolkningsundersøgelser og eksperimenter har han undersøgt, hvad danskerne forbinder med høj og lav status – og hvilke konsekvenser det får, når vi møder hinanden til jobsamtaler, optagelsesprøver eller i hverdagen. Samtalen handler om alt fra opera, golf og surdejsbrød til Spotify-playlister og loppemarkeder. Men under de tilsyneladende uskyldige præferencer gemmer der sig et mere alvorligt spørgsmål: Hvis vores smag påvirker, hvem vi opfatter som kompetente og talentfulde, er smag så også en overset kilde til social ulighed? Hør Mads Meier Jæger i samtale med journalist Iben Maria Zeuthen om kulturelle hierarkier, social status, ubevidst bias – og hvorfor det måske ikke kun er penge og uddannelse, der former vores muligheder i livet. MADS MEIER JÆGER er professor på Sociologisk Institut og prodekan for forskning på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Han bliver interviewet af journalist og radiovært IBEN MARIA ZEUTHEN for et live publikum i Universitetsbiblioteket i Fiolstræde. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>> https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklaret https://www.instagram.com/fiolstraede https://www.facebook.com/fiolstraede https://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=da https://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7A Programchef: Mette Holbæk Programansvarlig: Elisabeth Nøjgaard Videoproduktion: Good Wind Studio Lydproduktion: Marco Diallo VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Vi tror, vi kender os selv. Men hvad hvis det netop er problemet? Mennesket har et grundlæggende behov for at se sig selv som lidt bedre, lidt klogere og lidt vigtigere, end vi egentlig er. Ifølge psykologien er det ikke en fejl – men en forudsætning for at fungere. For hvis vi så helt realistisk på os selv og vores liv, ville mange af os miste drivkraften til overhovedet at handle. Hør psykologiprofessor Jesper Dammeyer forklarer, hvorfor vi systematisk fejlvurderer os selv, og hvad det gør ved vores måde at tænke og handle på. I denne uges VERDEN FORSØGT FORKLARET viser han, hvordan behovet for ‘selvstyrkelse’ kan få os til at hævde os – særligt når vi bliver mindet om vores egen dødelighed – og hvordan det kan komme til udtryk i alt fra hverdagsadfærd til mere ekstreme holdninger. Når fugle bygger reder, overvurderer de ofte, hvor meget materiale de kan bære i næbbet. Vi gør noget lignende: Vi overvurderer vores egne evner og vores betydning. Det er en optimismebias, der får os til at kaste os ud i krævende projekter – fra lange uddannelser til familieliv. Var vi fuldt realistiske om, hvor komplekst og besværligt livet er, ville mange af os slet ikke gå i gang. Forskning viser også, at mennesker med depression ofte vurderer sig selv mere realistisk – et fænomen, der kaldes depressiv realisme. Samtidig mener de fleste af os, at vi er bedre end gennemsnittet: bedre kolleger, bedre partnere, bedre til det meste. Næsten hver 10. vurderer endda, at de kunne vinde en kamp mod en løve … Fordi vi er bevidste om os selv, kan vi forestille os, hvordan vi kunne være anderledes – og hvem vi gerne vil være. Det giver mulighed for udvikling, men også for tvivl, overtænkning og en konstant spænding mellem det, vi er, og det, vi stræber efter. Bliv klogere på, hvorfor du tager fejl af dig selv – og hvorfor det måske er det bedste, der kan ske. JESPER DAMMEYER er professor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Han bliver interviewet af prorektor samme sted, KRISTIAN CEDERVALL LAUTA. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>> https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklaret https://www.instagram.com/fiolstraede https://www.facebook.com/fiolstraede https://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=da https://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7A Programchef: Mette Holbæk Programansvarlig: Elisabeth Nøjgaard Videoproduktion: Good Wind Studio Lydproduktion: Marco Diallo VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Der er kun 14 km mellem Europa og Afrika, men hvor er Afrika i vores sikkerhedspolitiske beredskab? Gør det en forskel for din sikkerhed, hvordan vi samarbejder med Afrika? Eller er det nogen andres “bord”, mens vi tager os af sikkerhed i Grønland og Ukraine? Der er forskellig sikkerhedspolitisk fokus i Europa på Afrika: I det sydlige Europa er den stor, i det nordlige Europa langt mindre. Afrika fylder ikke meget i danske medier, og er røget langt ned også på den internationale dagsorden. Nu er fokus primært på Grønland, Arktis og Ukraine. Men Europa og Afrika er tætte naboer, og Afrika er verdens næststørste kontinent med verdens næststørste befolkning og rummer enorme sikkerhedspolitiske muligheder. Hvad betyder Afrika egentlig for sikkerheden i Danmark og Europa? Det ved Katja Lindskov Jacobsen, leder ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet. Hun har lavet feltarbejde i mere end 10 meget forskellige afrikanske lande og har blandt andet forsket i pirateri, maritim kriminalitet, terror finansiering og militær kapacitetsopbygning i Afrika. Hun har interviewet pirater, sejlet med en fransk fregat og været afsted flere gange med danske specialstyrker i Afrika. Hør Katja Lindskov Jacobsen i en samtale med tidligere DIIS-direktør Kristian Fischer, om hvor mulighederne, risici og ikke mindst dilemmaerne er i et større eller mindre dansk og europæisk engagement i Afrika i en turbulent verden. Skal vi engagere os mere – og kan vi gøre en forskel? KATJA LINDSKOV JACOBSEN er lektor og leder af Center for Militære Studier ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Hun bliver interviewet af KRISTIAN FISCHER, tidligere direktør for Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, og tidligere afdelingschef for Forsvarsministeriets Internationale Afdeling. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>> https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklaret https://www.instagram.com/fiolstraede https://www.facebook.com/fiolstraede https://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=da https://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7A Programchef: Mette Holbæk Programansvarlig: Elisabeth Nøjgaard Videoproduktion: Good Wind Studio Lydproduktion: Marco Diallo VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Vi producerer flere kalorier end nogensinde. Alligevel mangler én ud af tre mennesker i verden vigtige næringsstoffer. Problemet er ikke kun, hvor meget mad vi dyrker – men hvad vi dyrker, og hvordan. I dag kommer over halvdelen af verdens kalorier fra bare tre afgrøder. For at producere mere rydder vi skove og udvider markerne – og dermed forsvinder noget af det mest næringsrige mad fra det omgivende landskab. Vi er blevet ekstremt gode til at producere kalorier – men ikke nødvendigvis til at producere ernæringsrigtig mad eller passe på naturen. Laura Vang Rasmussen er lektor i fødevaresystemer og har forsket i alt fra majsmarker i Malawi til blåbærfarme i Canada. Hendes forskning peger på noget opsigtsvækkende: Der findes alternativer. Mere varierede landbrug og bedre samspil med det omgivende landskab kan styrke både biodiversitet og ernæring – uden nødvendigvis at koste på udbyttet. Men det kræver, at vi begynder at stille et spørgsmål, vi sjældent stiller: Hvornår er nok nok? Lyt med, når Laura Vand Rasmussen forklarer, hvorfor vores fødevaresystem producerer masser af kalorier – men ikke nok næring. Hvad vi mister, når vi kun kigger på marken og ikke landskabet. Og hvorfor Danmark også står midt i spørgsmålet om, hvad fremtidens landbrug skal producere – og hvad vi egentlig måler det på. LAURA VANG RASMUSSEN er lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet. Hun er i samtale med JOHANNE PONTOPPIDAN TUXEN, journalist ved Dagbladet Information. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>> https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklaret https://www.instagram.com/fiolstraede https://www.facebook.com/fiolstraede https://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=da https://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7A Programchef: Mette Holbæk Programansvarlig: Elisabeth Nøjgaard Videoproduktion: Good Wind Studio Lydproduktion: Marco Diallo VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Forretningsstrategier kendt fra gambling er begyndt at infiltrere computerspillene og deres fællesskaber. Det kan koste særligt drenge og unge mænd dyrt. Online gaming er for mange en naturlig del af fællesskabet og det sociale samvær. Det er en måde at finde venner og være sammen på i en tid, hvor ensomhed er et voksende problem. Men ligesom det fysiske stadion rummer den virtuelle boldbane både gode og dårlige elementer. Et af de elementer, der fortjener større opmærksomhed, er den voksende ’gamblificering’ i form af ‘lootboxes’, gambling og økonomiske scams, der har fundet vej til computerspillene og deres online fællesskaber gennem de seneste år. Hør medieforsker Anne Mette Thorhauge, som har speciale i platformsøkonomier og computerspil, kaste lys over de gråzoner, der er opstået i krydsfeltet mellem gaming, gambling og finans. Hun ser, hvordan vi bekymrer os om unge piger, der bliver udsat for grooming og sextortion, mens drengene i høj grad bliver overladt til sig selv. Overladt til en underreguleret online spilverden, der hurtigt sender dem i retning af lyssky influencere, online-casinoer og kryptovalutaspekulation. En verden, hvor succes handler om at være smart i en fart, og hvor lønmodtagerjob er for tabere. ANNE METTE THORHAUGE er lektor ved Institut for Kommunikation på Københavns Universitet og forsker blandt andet i digitale markeder, computerspil og børn og unges digitale mediebrug. Hun bliver interviewet af journalist, forfatter og tenniskommentator ANDERS HAAHR RASMUSSEN. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>> https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklaret https://www.instagram.com/fiolstraede https://www.facebook.com/fiolstraede https://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=da https://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7A Programchef: Mette Holbæk Programansvarlig: Elisabeth Nøjgaard Videoproduktion: Good Wind Studio Lydproduktion: Marco Diallo VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Hvad betyder ny, dansk data for, hvordan vi forstår kvinders overgangsalder – og hvilke antagelser må vi droppe? Ny dansk forskning udfordrer den gængse forståelse af denne livsfase. I den hidtil største danske undersøgelse af kvinders sundhed i overgangsalderen har forskere fra Københavns Universitet indsamlet selvrapporterede data fra flere end 150.000 kvinder. KiSO-undersøgelsen – Kvinder i Sund Overgang – fra 2025 viser, at symptomernes omfang og varighed er både større og mere vedvarende, end tidligere antaget – med markant betydning for kvinders hverdag, arbejdsliv og samfundsøkonomien. I denne episode af ‘Verden forsøgt forklaret’ fører Lasse Gliemann, humanfysiolog og lektor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet os gennem udviklingen i forskningen: fra tidligere antagelser om overgangsalderen til den viden, vi har i dag, og videre til alt det, vi stadig mangler viden om. I samtale med forfatter og debattør Pernille Melsted kan du høre Lasse Gliemann fortælle om, hvorfor danske data ændrer billedet af overgangsalderen – og hvad det betyder for dig – om hvilke konkrete, forskningsbaserede råd, der faktisk virker og ikke mindst: Hvad den nye viden om overgangsalderen betyder for behandling, forebyggelse og fremtidig forskning i kvinders sundhed. Læs mere her: https://kiso.ku.dk/viden-til-kvinder/ LASSE GLIEMANN er lektor og viceinstitutleder ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Han står sammen med lektor Maria Hybholt bag KiSO-undersøgelsen – Kvinder i Sund Overgang – den største danske kortlægning af kvinders sundhed og trivsel i overgangsalderen. Han bliver interviewet af forfatter, underviser og debattør PERNILLE MELSTED. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>> https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklaret https://www.instagram.com/fiolstraede https://www.facebook.com/fiolstraede https://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=da https://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7A Programchef: Mette Holbæk Programansvarlig: Elisabeth Nøjgaard Videoproduktion: Good Wind Studio Lydproduktion: Marco Diallo VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Kvantecomputeren lover at løse problemer, som ingen almindelig computer nogensinde kan knække. Men er kvantecomputeren virkelig lige rundt om hjørnet – eller er potentialet pustet op af hype? Svend Krøjer Møller er fysiker og forsker i kvantecomputere ved Niels Bohr Institutet. Han brænder for at forsøge at tæmme kvantemekanikkens mærkelige love. Hans speciale er superledende qubits – elektriske kredsløb, der køles ned til omkring det absolutte nulpunkt og åbner helt nye muligheder for beregninger. Hvordan superposition og sammenfletning giver kvantecomputeren ressourcer, vi aldrig har haft før. I dette afsnit af 'Verden forsøgt forklaret' får du en ærlig gennemgang af, hvad kvantecomputere faktisk kan – og ikke kan. Om de utrolige fremskridt, men også de massive udfordringer der stadig findes: fejlrate, teknologi og ikke mindst – hvad skal vi egentlig bruge dem til? Kunne vi kopiere naturens egen måde at omdanne nitrogen til gødning på – uden at bruge fossile brændstoffer? Eller simulere nye materialer, der kan fange CO2 direkte fra luften? Men hvad nu, hvis kvantecomputeren aldrig bliver så stabil, som vi håber? Og hvem tjener egentlig penge på al hypen? Lyt med og find ud af, hvordan kvantecomputere (måske) kan ændre verden. SVEND KRØJER MØLLER er fysiker og adjunkt ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. Han bliver interviewet af MARIE HØST, der er tech-journalist, podcastvært og aktuel som vært på podcastserien Prompt på DR. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>> https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklaret https://www.instagram.com/fiolstraede https://www.facebook.com/fiolstraede https://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=da https://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7A Programchef: Mette Holbæk Programansvarlig: Elisabeth Nøjgaard Videoproduktion: Good Wind Studio Lydproduktion: Marco Diallo VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Du stemmer til kommunalvalg. Men hvor meget kan de politikere, du vælger, egentlig beslutte? I dag er lokalpolitik bundet op på økonomiske lofter, statslige styringsmekanismer og lovgivning, der i praksis fastlægger store dele af, hvad kommunerne må og ikke må. Det betyder, at sammenhængen mellem beslutning og ansvar er blevet sværere at få øje på – både for politikere og borgere. Professor i statskundskab Lene Holm Pedersen er en af lederne af den nye danske magtudredning. I sin forskning har hun fulgt nyvalgte kommunalpolitikere tæt, fra de første møder på “politikerskole” til arbejdet i byrådene. Her træder de ind i et system, hvor uenighed er udgangspunktet, relationer er afgørende, og hvor meget af magten ligger andre steder, end man skulle tro. I dette afsnit af 'Verden forsøgt forklaret' taler Lene Holm Pedersen med Lotte Folke Kaarsholm, redaktionschef for Opinion på Politiken, om, hvad der er sket med magten i kommunerne siden sidste magtudredning – og hvad det betyder for demokratiet i praksis: Hvem kan stilles til ansvar? Hvad kan man faktisk ændre lokalt? Og hvorfor bliver folk ved med at stille op, selv når rummet for beslutninger er blevet mindre? LENE HOLM PEDERSEN er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og en del af ledelsen af forskningsprojektet Magtudredningen 2.0. Hun bliver interviewet af LOTTE FOLKE KAARSHOLM, der er redaktionschef for Opinion på Politiken. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>> https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklaret https://www.instagram.com/fiolstraede https://www.facebook.com/fiolstraede https://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=da https://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7A Programchef: Mette Holbæk Programansvarlig: Elisabeth Nøjgaard Videoproduktion: Good Wind Studio Lydproduktion: Marco Diallo VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Er EU håbløst umoderne, når unionen stadig taler om demokratiske værdier og klimaforpligtelser i en verden, hvor supermagten USA synes at vende os ryggen? Eller er EU faktisk på godt og ondt ved at smide præstekåben? EU har igennem mange år været bygget op omkring en vision om fred og velstand, men Donald Trumps to præsidentperioder, coronapandemien, klimaforandringer og Ukraine-krigen har alle udfordret det projekt. Hvad er den nye europæiske orden, som er på vej? Hvad fortæller præsident Donald Trumps gentagne trusler om at tage Grønland fra Kongeriget Danmark for det langsigtede forhold mellem Europa og USA? Og hvad med de almindelige europæere – hvad sker der, når presset for at bruge penge på alt det, der ikke har med velfærd at gøre, vokser? Hør om det og andre højaktuelle perspektiver, når Jakob Dreyer, postdoc ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, taler med udlandsredaktør Sidsel Nyholm om de store kriser – og om hvordan vi udnytter dem. JAKOB DREYER er projektleder ved Dronning Marys Center og postdoc ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, hvor han underviser i internationale relationer, EU's udenrigspolitik, klima og sikkerhedspolitik. Han bliver interviewet af SIDSEL NYHOLM, der er udlandsredaktør på Kristeligt Dagblad. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>> https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklaret https://www.instagram.com/fiolstraede https://www.facebook.com/fiolstraede https://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=da https://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7A Programchef: Mette Holbæk Programansvarlig: Elisabeth Nøjgaard Videoproduktion: Good Wind Studio Lydproduktion: Marco Diallo VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.