Diskutér Varbergs Danmarkshistorier på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.
Søvndrukne vælter trætte skikkelser ud af sengene og tager deres arbejdstøj på. Det er tidlig morgen på Livø i sommeren 1930. I pavillonen bor 25 såkaldt ‘moralsk åndssvage’ drenge og mænd, som alle gør sig klar til dagens behandling: Hårdt arbejde. Men der mangler én: Den 32-årige fynbo Hans Anton er væk. Først ud på natten gør øens vægter en opdagelse på afdelingens toilet: Her står Hans Anton, fuldt klædt i dametøj; lige fra undertøj, til strømper og kjole og hvid kappe på hovedet. I dag skal vi til Livø i starten af 1900-tallet. Den gang var øen indrettet som anstalt til de ’moralsk åndssvage’, som på den ene eller anden måde skilte sig for meget ud for normen. Sådan én er Hans Anton, men desværre for Hans Anton skiller han sig også ud på Livø. Lyt med og hør om Hans Antons skæbne på øen. I denne 7. sæson af Varbergs danmarkshistorier dykker vi ned i historien for at forstå det, der gik forud for nutidens debat om diagnoser, trivsel og hvordan vi ser på dét at have ondt i livet. For hvad vil det egentlig sige at være ”normal”? Og hvem bestemmer, hvornår man er det – eller ikke er? Svaret har ændret sig igen og igen. Det, der engang blev set som forkert eller sygt, kan i dag være helt almindeligt. Eller omvendt. Gennem historien har man forsøgt at forstå – og kontrollere – dem, der skilte sig ud, og synet på dem har bevæget sig fra religiøse forklaringer og indespærring på asyler, hvor straf og tvang var en del af behandlingen, til nutidens fokus på medicin, terapi og samtale. Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør på Nationalmuseet. Medvirkende: Poul Duedahl, Professor i historie ved Aalborg Universitet. Tilrettelagt og produceret af Nikolai Sørensen for Nationalmuseets Mediehus Vores Tid. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Kilder til episoden: 'Afvigernes ø' af Poul Duedahl og Maria Clement Hagstrup med efterskrift af Poul Nyrup Rasmussen, Gads Forlag, 2023 For-interview med Poul Duedahl
Skrig og raslen mod metalstole spreder sig gennem stuerne og ud på de lange gange. Jens Peter Jensen ligger træt og udmattet i en hospitalsseng på Jydske Asyl i 1915. Han svæver ind og ud af bevidsthed og åbner og lukker skiftevis sin tunge øjenlåg. En skikkelse kommer til syne i Jens Peters synsfelt. Det giver et sæt i ham. Der står han igen, “Den Sorte Læge”, med kanylen i hånden, dryppende med den helvedes væske, som flyder i Jens Peters årer. I dag besøger vi patienten Jens Peter Jensen på Jyske Asyl i starten af 1900-tallet. Jens Peter lider af et senstadie af syfilis kaldet ”Dementia Paralytica”. Som noget nyt kommer han under en voldsomt smertefuld behandling af den eksperimenterende overlæge Hallager. Vil Jens Peter blive kureret og kan han holde til forsøget? I denne 7. sæson af Varbergs danmarkshistorier dykker vi ned i historien for at forstå det, der gik forud for nutidens debat om diagnoser, trivsel og hvordan vi ser på dét at have ondt i livet. For hvad vil det egentlig sige at være ”normal”? Og hvem bestemmer, hvornår man er det – eller ikke er? Svaret har ændret sig igen og igen. Det, der engang blev set som forkert eller sygt, kan i dag være helt almindeligt. Eller omvendt. Gennem historien har man forsøgt at forstå – og kontrollere – dem, der skilte sig ud, og synet på dem har bevæget sig fra religiøse forklaringer og indespærring på asyler, hvor straf og tvang var en del af behandlingen, til nutidens fokus på medicin, terapi og samtale. Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør på Nationalmuseet. Medvirkende: Klaus Nielsen, professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. Tilrettelagt og produceret af Nikolai Sørensen for Nationalmuseets Mediehus Vores Tid. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Kilder til episoden: ”Den sorte læge kommer” i Patientstemmer fra Asylet af Klaus Nielsen, Line Keller Ottosen og Signe Düring, Aarhus Universitetsforlag, 2026 For-interview med Klaus Nielsen
Inde bag de hvislende trækroner ved Roskilde Fjord sidder en kvinde på sit værelse. På væggen hænger broderede malerier og tøjlapper. Året er 1912 og kvinden hedder Karoline. Hun har været indlagt på Sct. Hans hospital i 27 år. Hun har brugt tiden på at producere sine mange kunstværker, og har skabt sig et univers, der er rart og udholdeligt. Men ikke alle læger er begejstret for Karolines kunstproduktion. En dag træder en læge ind på værelset. Han forstår ikke de underlige motiver og symboler, og han forbyder hende at lave kunst. I dag skal vi til Sct. Hans hospital ved overgangen fra 1800- til 1900-tallet. Karoline har snart været indlagt størstedelen af sit liv på hospitalet, men udholder indlæggelsen med at lave kunst. En kunst som ikke alle forstår. Hør med og find ud af om Karoline nogensinde bliver udskrevet og om hendes kunst bliver værdsat. I denne 7. sæson af Varbergs danmarkshistorier dykker vi ned i historien for at forstå det, der gik forud for nutidens debat om diagnoser, trivsel og hvordan vi ser på dét at have ondt i livet. For hvad vil det egentlig sige at være ”normal”? Og hvem bestemmer, hvornår man er det – eller ikke er? Svaret har ændret sig igen og igen. Det, der engang blev set som forkert eller sygt, kan i dag være helt almindeligt. Eller omvendt. Gennem historien har man forsøgt at forstå – og kontrollere – dem, der skilte sig ud, og synet på dem har bevæget sig fra religiøse forklaringer og indespærring på asyler, hvor straf og tvang var en del af behandlingen, til nutidens fokus på medicin, terapi og samtale. Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør på Nationalmuseet. Medvirkende: Jesper Vaczy Kragh, Ph.d. i medicinhistorie, og professor ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet. Tilrettelagt og produceret af Nikolai Sørensen for Nationalmuseets Mediehus Vores Tid. Redaktør er Rikke Caroline Carlsen. Kilder til episoden: ’Elske vil jeg og leve glad’ (1885) i Sct. Hans 1816-2016 af Jesper Vaczy Kragh og Jette Møllerhøj (red.), 2016 For-interview med Jesper Vaczy Kragh
Jubel og glædesskrig gjalder mellem bygningerne i København. Overalt står glade borgere i gaderne. Det er d. 18. januar 1772. Alle vil have et glimt af kong Christian 7. i sin paradevogn. Seks prægtige heste fører den gennem byen omgivet af ridende hofmænd. Men Christian er bleg som et lig. Folk råber efter ham, vifter med lommetørklæder og hatte, og nogle kaster sig i eufori mod vognen. Alle er i ekstase. Bare ikke hovedpersonen selv. Ser man godt efter, så afslører Christians ansigt hans sande tilstand: Han er skrækslagen og angst. Tag med til hoffet hos kong Christian 7. i 1700-tallet. Efter en hård barndom præget af angst og urolighed har Christian endelig mødt en mand, der forstår ham. Men på én nat bliver han taget fra ham. Lyt med og hør om Christians forhold til livlægen Struensee, og hvordan han klarer sig, da forholdet bryder sammen. I denne 7. sæson af Varbergs danmarkshistorier dykker vi ned i historien for at forstå det, der gik forud for nutidens debat om diagnoser, trivsel og hvordan vi ser på dét at have ondt i livet. For hvad vil det egentlig sige at være ”normal”? Og hvem bestemmer, hvornår man er det – eller ikke er? Svaret har ændret sig igen og igen. Det, der engang blev set som forkert eller sygt, kan i dag være helt almindeligt. Eller omvendt. Gennem historien har man forsøgt at forstå – og kontrollere – dem, der skilte sig ud, og synet på dem har bevæget sig fra religiøse forklaringer og indespærring på asyler, hvor straf og tvang var en del af behandlingen, til nutidens fokus på medicin, terapi og samtale. Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør på Nationalmuseet. Medvirkende: Ulrik Langen, professor i historie ved SAXO-instituttet på Københavns Universitet. Tilrettelagt og produceret af Nikolai Sørensen for Nationalmuseets Mediehus Vores Tid. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Kilder til episoden: ’Den afmægtige’ – en biografi om Christian 7. af Ulrik Langen, Jyllands-Postens Forlag, 2008 For-interview med Ulrik Langen
Den kolde vind siver ind ad sprækkerne mellem de fasttømrede træplanker. Lene Andersdatter ligger sammenkrøbet på en lille briks med et klæde over sig, og forsøger at holde varmen. Lene bliver holdt indespærret i en dårekiste ved Helsingør Hospital i december 1764. Kisten er lige præcis bred nok til at hun kan ligge derinde, men heller ikke bredere end det. Lene kan lige akkurat stå oprejst, men kan ikke bevæge sig rundt. Det er fuldstændigt ulideligt. Hun er bange. Skrækslagen. Aldrig har Lene følt sig så alene i verden. I dag besøger vi borgerne i Helsingør i 1700-tallet. Lene har overfaldet en kvinde i byen. Nu sidder hun i dårekisten, mens myndighederne diskuterer hvorvidt hun er ’ondsindet’ eller ’afsindig’. Hvad bliver Lenes skæbne? I denne 7. sæson af Varbergs danmarkshistorier dykker vi ned i historien for at forstå det, der gik forud for nutidens debat om diagnoser, trivsel og hvordan vi ser på dét at have ondt i livet. For hvad vil det egentlig sige at være ”normal”? Og hvem bestemmer, hvornår man er det – eller ikke er? Svaret har ændret sig igen og igen. Det, der engang blev set som forkert eller sygt, kan i dag være helt almindeligt. Eller omvendt. Gennem historien har man forsøgt at forstå – og kontrollere – dem, der skilte sig ud, og synet på dem har bevæget sig fra religiøse forklaringer og indespærring på asyler, hvor straf og tvang var en del af behandlingen, til nutidens fokus på medicin, terapi og samtale. Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør på Nationalmuseet. Medvirkende: Benjamin Brandt Christiansen, postdoc ved SAXO-instituttet på Københavns Universitet. Tilrettelagt og produceret af Nikolai Sørensen for Nationalmuseets Mediehus Vores Tid. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Kilder til episoden: ”Den måske afsindige, måske ondsindede Lene Andersdatter: En dårekistesag fra Sjællands stiftsøvrighedsarkiv” af Benjamin Brandt Christensen i Kirkehistorie fra Neden, Rasmus H. C. Nørtoft Dreyer og Nanna Eva Nissen (red.), København: Selskabet for Danmarks Kirkehistorie, 2025 For-interview med Benjamin Brandt Christensen
En samling af rådmænd med borgmesteren i midten sidder spredt i den store rådstue. Vi befinder os på Ribe Rådhus 11. december 1613. Forsamlingen ser alvorligt til, imens en ældre kvinde føres ind i salen. Hun hedder Anna Lorups, og hun skal nu bekende sine gerninger. Hun bliver lagt op på en stige og bundet på hænder og fødder. Mænd i hver ende af stigen strammer rebene om hendes lemmer. Desperationen viser sig i hendes ansigt. Hun ved, hvad forsamlingen vil høre. Hun kender de ord, der skal til for at lette smerten. I dag tager vi tilbage til Ribe i 1600-tallet. Annas opførsel i byen har ført til, at hun nu står anklaget for trolddom. Lykkes det Anna at stå fast på sin uskyld? I denne 7. sæson af Varbergs danmarkshistorier dykker vi ned i historien for at forstå det, der gik forud for nutidens debat om diagnoser, trivsel og hvordan vi ser på dét at have ondt i livet. For hvad vil det egentlig sige at være ”normal”? Og hvem bestemmer, hvornår man er det – eller ikke er? Svaret har ændret sig igen og igen. Det, der engang blev set som forkert eller sygt, kan i dag være helt almindeligt. Eller omvendt. Gennem historien har man forsøgt at forstå – og kontrollere – dem, der skilte sig ud, og synet på dem har bevæget sig fra religiøse forklaringer og indespærring på asyler, hvor straf og tvang var en del af behandlingen, til nutidens fokus på medicin, terapi og samtale. Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør på Nationalmuseet. Medvirkende: Maria Østerby Elleby, Ph.d. og formidlingsinspektør på Rudersdal Museerne. Tilrettelagt og produceret af Nikolai Sørensen for Nationalmuseets Mediehus Vores Tid. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Kilder til episoden: Retsprotokoller fra sagen om Anna Lorups For-interview med Maria Østerby Elleby, Ph.d. og formidlingsinspektør på Rudersdal Museerne.
Solens stråler spreder sig og opvarmer det dugvåde græs. En flok høns graver efter orme. Hestene vrinsker på folden. Børnene leger, mens de voksne går i marken. Det er en helt almindelig morgen i landsbyen Medelhuse i Nordsjælland i begyndelsen af 1200-tallet. Estrid står i sin have og graver roer op af jorden. Pludselig sætter hun sine tænder i de rå roer, og så er det som om en ond ånd farer i hende. Chokerede strømmer landsbyboerne til. De prøver at nærme sig hende, men hun er ustyrlig. Hvad er det, der sker? Er det djævelen, der er på spil? I dag tager vi tilbage til middelalderen i 1200-tallet, hvor den stakkels Estrid er som besat af en ond ånd. Hvad skal indbyggerne i Medelhuse stille op? I denne 7. sæson af Varbergs danmarkshistorier dykker vi ned i historien for at forstå det, der gik forud for nutidens debat om diagnoser, trivsel og hvordan vi ser på dét at have ondt i livet. For hvad vil det egentlig sige at være ”normal”? Og hvem bestemmer, hvornår man er det – eller ikke er? Svaret har ændret sig igen og igen. Det, der engang blev set som forkert eller sygt, kan i dag være helt almindeligt. Eller omvendt.Gennem historien har man forsøgt at forstå – og kontrollere – dem, der skilte sig ud, og synet på dem har bevæget sig fra religiøse forklaringer og indespærring på asyler, hvor straf og tvang var en del af behandlingen, til nutidens fokus på medicin, terapi og samtale. Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør på Nationalmuseet. Medvirkende: Sisse Marie Kromann, Religionshistoriker og stifter af Kvindernes Religionshistorie. Tilrettelagt og produceret af Nikolai Sørensen for Nationalmuseets Mediehus Vores Tid. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Kilder til episoden: Udklip af Abbed Vilhelms Vita (Abbed Vilhelms Helgenbeskrivelse) For-interview med Sisse Marie Kromann, Religionshistoriker og stifter af Kvindernes Religionshistorie.
Det stormer over fjorden ved Borgarfjöður i det vestlige Island i 900-tallet. Regnen står ned, og havet raser. Et skib er blevet slugt af bølgerne, og ved kysten hiver Egil sin søns lig op på stranden. Han er ude af sig selv af sorg. Hele sit liv har han nedkæmpet alle udfordringer med vold og blod. Men det er ikke en mulighed nu. I dag tager vi tilbage til den sene vikingetid og sagaen om den voldelige og udadreagerende Egil Skallagrimsson. Han kæmper hele livet med at tøjle sin vrede, men bliver også hyldet for sine gerninger. I denne 7. sæson af Varbergs danmarkshistorier dykker vi ned i historien for at forstå det, der gik forud for nutidens debat om diagnoser, trivsel og hvordan vi ser på dét at have ondt i livet. For hvad vil det egentlig sige at være ”normal”? Og hvem bestemmer, hvornår man er det – eller ikke er? Svaret har ændret sig igen og igen. Det, der engang blev set som forkert eller sygt, kan i dag være helt almindeligt. Eller omvendt. Gennem historien har man forsøgt at forstå – og kontrollere – dem, der skilte sig ud, og synet på dem har bevæget sig fra religiøse forklaringer og indespærring på asyler, hvor straf og tvang var en del af behandlingen, til nutidens fokus på medicin, terapi og samtale. Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør på Nationalmuseet. Medvirkende: Peter Pentz, museumsinspektør på Nationalmuseet. Tilrettelagt og produceret af Nikolai Sørensen for Nationalmuseets Mediehus Vores Tid. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Kilder til episoden: ’Egils saga’, Snorri Sturluson For-interview med Peter Pentz
Fem pæle står fordelt ud over en vindblæst plads. På hver af dem hænger et menneske. Det er forår. Solen skinner og fuglene synger. Vi er i området Volewijck ved indsejlingen til Amsterdam. Året er 1664. En af personerne skiller sig ud. Hun er en ung kvinde. Kun 18 år gammel. Hendes navn er Else, og hun er en jysk bondepige. Hvad er hendes historie? Hvad laver en dansk pige fra Vestjylland så langt væk hjemmefra? Og hvorfor hænger hun her i udkanten af Amsterdam, til offentligt skue? I løbet af 16- og 1700-tallet udvandrer tusindvis af unge danskere til Amsterdam. De kommer fra fattigdom og drømmer om et bedre liv i datidens store handelscentrum. Én af dem er den 18-årige Else. I april 1664 rejser hun af sted; alene og uden en mønt på lommen. Hvordan går det hende, når hendes skib lægger til i Amsterdams havn? Vært: Jeanette Varberg, arkæolog og museumsinspektør på Nationalmuseet Medvirkende: Max Pedersen, antropolog og ansat ved Det Kongelige Akademi for Arkitektur, Design og Konservering Tilrettelægger og producer: Nikolai Sørensen Redaktør: Rikke Caroline Carlsen
Den unge Sophie emmer af stolthed, da hun træder ind i den oplyste festsal. Som en af heltinderne i sine mange bøger svæver hun nærmest ind i rummet i en fin, hvid kjole, med en hvid rosenkrans på hovedet og en buket hvide roser på brystet. Og så er der båndet om taljen i de franske revolutionsfarver: blå, hvid og rød. Hun ved at båndet klæder hende, men hun ænser ikke skandalen - snart løber rygterne løbsk i byen om den unge fransksindede købmandsdatter. I dag skal vi på besøg hos de rige og velstillede i borgerskabets København i slutningen af 1700-tallet. Som alle andre af borgerskabets piger forventes Sophie Zinn at leve op til en lang række dyder og finde sig en passende mand, men Sophie er draget af oplysning, romantik og revolutionstanker, og hun vil ryste Københavns borgerskab og skabe politisk røre. Vært: Jeanette Varberg, arkæolog og museumsinspektør på Nationalmuseet Medvirkende: Mette Boritz, museumsinspektør på Nationalmuseet Tilrettelægger og producer: Nikolai Sørensen Redaktør: Rikke Caroline Carlsen
Med sin far, Valdemar Atterdag, ved armen bevæger Margrete sig ned ad kirkegulvet. Hun er nervøs og spændt. Hvert skridt fører hende tættere på hendes skæbne. Hun når frem til alteret og ser forsigtigt op på sin brudgom kong Håkon, og han ser ned på hende. Håkon er 22 år gammel, og Margrete er 10. Og om lidt siger de ja til hinanden for altid. I dag skal vi til senmiddelalderen og høre om Margrete; et ungt menneske, der giftes væk som en brik i de voksnes magtspil. Men barnebruden Margrete ser ikke passivt til - få år senere er det hende, der sætter dagsordenen i Norden. Vært: Jeanette Varberg, arkæolog og museumsinspektør på Nationalmuseet Medvirkende: Poul Grinder-Hansen, seniorforsker på Nationalmuseet Tilrettelægger og producent: Nikolai Sørensen Redaktør: Rikke Caroline Carlsen
Det 37 meter lange krigsskib skærer sig gennem bølgerne. Ved forstavnen står en ung mand og skuer ud over bølgerne. Hans navn er Knud, og han er 20 år gammel. Skibet er pilespidsen af Knuds enorme flåde, som har kurs lige mod den engelske kyst. Det er sensommer i år 1015. Knud ved hvad der kræves af ham. Han kan mærke ansvaret på sine skuldre. Han ved, hvad han bliver nødt til at gøre, så snart hans fødder rammer den engelske jord. I dag skal vi til den sene vikingetid og høre om Knud; et ungt menneske, der fra barnsben opdrages til en dag at træde i sin fars sted og overtage kongetronen. Kan Knud leve op til forventningerne, når dagen kommer? Vært: Jeanette Varberg, arkæolog og museumsinspektør på Nationalmuseet Medvirkende: Anne Pedersen, seniorforsker på Nationalmuseet Tilrettelægger og producer: Nikolai Sørensen Redaktør: Rikke Caroline Carlsen
Et spinkelt solglimt sniger sig ind mellem tremmerne til en dunkel og fugtig fængselscelle i arresten på Nytorv i det indre København. Derinde i mørket sidder en ung kvinde. Hun er 18 år gammel, og hendes navn er Flora. Tvangsarbejdet er hårdt, maden er dårlig; men værst af alt er savnet af hendes kæreste Agnes, som hun intet har hørt fra. Hvordan kunne det gå så galt? Hvad har hun at leve for? Og vil hun nogensinde se sin elskede Agnes igen? I dag skal vi til 1890’erne og møde Flora og hendes kæreste Agnes. Det er en hård tid at være en ung pige i: Fattigdommen er enorm, det er svært at finde arbejde, og bryder du en smule med samfundets normer, kommer du hurtigt i politiets søgelys. Flora har intet ud over sin stærke kærlighed til Agnes. Lykkes det hende at skabe et liv sammen med Agnes i det barske København, selvom de gang på gang udfordrer samfundets forventninger? Vært: Jeanette Varberg, arkæolog og museumsinspektør på Nationalmuseet Medvirkende: Rikke Andreassen, professor på Roskilde Universitet, forfatter til bogen ’De nye kvinder: Kærlighed og queers 1870-1920’ (2025) Tilrettelægger og producer: Nikolai Sørensen Redaktør: Rikke Caroline Carlsen
En lille robåd sejler gennem Diamond Harbor i det vestlige Bengalen i Indien. Året er 1819 og i båden sidder en lille ranglet dreng ved navn Theodor. Han er 14 år gammel, og han har aldrig før været uden for Danmark. Han er ellevild over hvad hans øjne ser, og han suger det til sig. Nu skal vi til starten af 1800-tallet. Her vokser Theodor op med fortællinger om livet til søs. Han drømmer om at tage på eventyr og om at finde sin plads i voksenlivet. Her er søfarten en oplagt mulighed, men mange unge løber skrigende væk efter deres første togt. Hvordan vil det gå Theodor, når hans skib letter anker og togtet begynder? Vært: Jeanette Varberg, arkæolog og museumsinspektør på Nationalmuseet Medvirkende: Benjamin Asmussen, seniorforsker på Nationalmuseet Tilrettelægger og producer: Nikolai Sørensen Redaktør: Rikke Caroline Carlsen
Den unge pige er fuld af forventning og nervøsitet, som hun går ned ad Strandgade i Frederiksværk med sin kuffert under armen. Hendes navn er Marie Christensen, og hun har fået arbejde som tjenestepige hos en lægefamilie i byen, og her skal hun bo i et år og sørge for husets pligter. Hun drømmer om sit eget værelse, hvor hun kan læse bøger og sy i sin fritid. Men hvad den unge pige ikke ved er, at hendes drømme vil dø i mødet med den barske virkelighed.I 1800-tallet bliver tjenestepigerne betragtet som samfundets stedbørn, de har færre rettigheder end almindelige borgere, og de lever med frygt for fysiske og psykiske overgreb inde bagerst i hjemmet, i mørke, små fugtige kamre. Vært: Jeanette Varberg, arkæolog og museumsinspektør på Nationalmuseet Medvirkende: Linda Nørgaard Andersen, vicedirektør på Arbejdermuseet Tilrettelægger og producer: Nikolai Sørensen Redaktør: Rikke Caroline Carlsen