Diskutér Undervisning og formidling på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.
I dette afsnit kommer du med til Nørre Nissum er med live, når fire ph.d.-studerende fra Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning folder hver deres forskningsprojekt ud. Fokus er på folkeskolen, elevernes deltagelsesmuligheder og skolens praksis. forskningen og på scenen er også podcastværtvikaren Nikolaj Elf. Afsnittet er nemlig optaget live på Uddannelsesdebatten 2026, hvor Nikolaj var vært for paneldebatten Kom med ind i forskningen. Du møder først Michelle Mari Laage Sommer, der undersøger juniormesterlære og alternative uddannelsesveje. Hun fortæller blandt andet om, hvordan fejl kan opleves meget forskelligt i skolen og i virksomhedspraktikken – og hvordan fejl i nogle sammenhænge kan blive produktive, kollektive og meningsfulde. Derefter fortæller Nour Hussein om sit ph.d.-projekt om skole-hjem-samarbejde med særligt fokus på etniske minoritetsforældre. Hun undersøger blandt andet, hvilken betydning forældres egne skoleerfaringer har for deres møde med folkeskolen som forældre. Johnny Hjort Daugbjerg præsenterer sit projekt om faciliteret gaming i skolen. Her handler det om, hvad der sker, når computerspil bliver en pædagogisk rammesat aktivitet, og hvordan gaming kan skabe nye deltagelsesmuligheder for elever i udsatte positioner. Til sidst fortæller Jonatan Kolding Karnøe om gruppearbejde – og især det gruppearbejde, der foregår, når læreren vender ryggen til. Han undersøger, hvad der sker, når kravene til gruppearbejde stiger, men elevernes gruppearbejdskompetencer ikke nødvendigvis følger med. Afsnittet giver et levende indblik i fire aktuelle forskningsprojekter og i nogle af de spørgsmål, der optager uddannelsesforskningen lige nu: Hvad tæller som værdifuld viden? Hvordan skaber vi bedre deltagelsesmuligheder? Hvordan kan skolen forstå elever og forældre mere nuanceret? Og hvad kan forskning bidrage med, når vi skal udvikle skolens praksis? Og bare rolig - din sædvanlige vært, Anders Peter Nielsen, får skam lov til at åbne og lukke ballet, om man vil. Stor tak til Uddannelsesdebatten for invitationen til at komme og optage panelet. Feedback og/eller ideer til afsnit? Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked. Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig: Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk) Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn. Tak fordi du lyttede med!
Podcasten Undervisning og formidling har rundet 100 afsnit. I denne jubilæumsudgave ser Anders Peter tilbage på rejsen fra den første noget usikre optagelse til seks sæsoner med samtaler om skole, undervisning og uddannelse. Det hele begyndte med et tabt væddemål, en frokost med en læseforsker og en hurtigt indkøbt mikrofon. Siden har lærere, skoleledere, forskere, politikere og elever bidraget med deres erfaringer og perspektiver. Undervejs har podcasten også bevæget sig ud af studiet og blandt andet budt på bevægelse, skolebesøg, reportageoptagelser og sågar malkning af en ged. Du kommer bl.a. til at høre om, hvad arbejdet med podcasten har lært ham. Det kommer måske ikke som en overraskelse for dig, men en af de vigtige erkendelser er, at samtaler bliver mere nuancerede, når mennesker får tid til at forklare sig og bliver mødt med både nysgerrighed og kritiske spørgsmål. En anden er erkendelse, at der ikke findes én enkel opskrift på god undervisning. Skolen rummer mange forskellige praksisser, erfaringer og bud på, hvad der virker. Nogle af de stærkeste oplevelser har været møderne med eleverne. Deres umiddelbarhed, ærlighed og begejstring har skabt flere af podcastens mest levende øjeblikke. Samtidig har tilbagemeldinger fra lytterne vist, hvordan podcasten finder vej ind i hverdagen på cykelturen, i bilen, under madlavningen og ved vasketøjet. Afsnittet slutter med et blik mod de næste afsnit. Jagten på de gode læremidler fortsætter, Lærerundersøgelsen vil fortsat blive foldet ud, og aktuelle skoledebatter skal undersøges, når de opstår. Feedback og/eller ideer til afsnit? Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked. Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig: Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk) Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn. Tak fordi du lyttede med!
I dette afsnit kommer du til at møde Mikkel Oldenborg og Tenna Thorsteinsson fra PPR Langeland. De har nemlig noget, de meget gerne vil dele med dig. Så meget, at de bookede et mødelokale en sommerdag i Nyborg - fordi din sædvanlige podcastvært, Anders Peter, kørte fra Jylland til Fyn den dag. Hvad det er, det har du knap 50 minutter til at blive klogere på. Samtalen handler om, hvordan PPR kan komme tættere på skolens hverdag og være med til at skabe konkrete forandringer i klasserne. Mikkel og Tenna fortæller om arbejdet med "Små skridt mod store fællesskaber – en samskabende praksis", hvor de sammen med lærere, pædagoger, elever og ledelse undersøger, hvad der allerede virker, hvad der bøvler, og hvilke små handlinger der kan sætte nye bevægelser i gang. Undervejs kommer samtalen omkring procesplanen fra den første casebeskrivelse til observationer, førmåling, fælles refleksion, prøvehandlinger, eftermåling og opfølgende samtaler. Pointen er ikke at komme med færdige løsninger udefra, men at skabe et rum, hvor skolen får øje på de små tegn på udvikling og kan bygge videre på dem. Afsnittet byder også på konkrete eksempler fra arbejdet med klasser. Blandt andet fortæller Mikkel og Tenna om Fremtidsklassen, hvor eleverne selv er med til at undersøge, hvilken klasse de gerne vil være, og om Super Room, hvor eleverne finder klassens superkræfter gennem samarbejdsøvelser, lege og fælles refleksion. Til sidst taler de om det såkaldte vidunderlighedsinterview, hvor personalet inviteres til at få øje på alt det, der allerede er værdifuldt, stærkt og særligt ved klassen. For nogle gange kan nye handlemuligheder begynde med et andet blik på de børn, man allerede kender. Afsnittet er oplagt, hvis du arbejder med PPR. Men der er også meget god inspiration til dig, hvis du er lærer, skoleleder eller skolebibliotekar. Når du har lyttet færdig, så ved du også, hvad et vidunderlighedsinterview er - det er skam helt så vidunderligt, som det lyder. Hvis du vil læse mere om Mikkel og Tennas arbejde - og hente alt deres materiale som inspiration, så er det lige her: www.langelandkommune.dk/mit-liv/familie-boern-og-unge/ppr Feedback og/eller ideer til afsnit? Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked. Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig: Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk) Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn. Tak fordi du lyttede med!
Vi så konturerne af det sidste gang, der blev offentliggjort PISA-resultater: Danske børn og unge læser dårligere, end tidligere. PISA 2026 viser igen et fald. Denne gang et voldsomt et af slagsen. De danske elevers læseresultater er altså faldet markant. Men hvad viser PISA egentlig? Hvor alvorligt er faldet? Og hvad kan skoler, lærere, forældre og politikere gøre, hvis flere børn og unge skal have lyst til at læse? I dette afsnit taler Anders Peter med læseforsker Simon Skov Fougt, der er lektor ved DPU, Aarhus Universitet, og national forskningsleder på PIRLS-undersøgelsen. Simon har set de nyeste PISA-resultater, og de giver ifølge ham grund til alvorlig bekymring. I afsnittet folder han ud, hvorfor faldet i de danske elevers læsning ikke bare er et lille udsving, men en del af en udvikling, han betegner som en egentlig læsekrise. Undervejs taler Anders Peter og Simon om forskellen på PISA og PIRLS, hvordan internationale læseundersøgelser fungerer, og hvorfor man skal være varsom med at sammenligne point direkte mellem undersøgelser. De taler også om sociale medier, skolebiblioteker, læsning i alle fag, forældrenes rolle og betydningen af, at børn møder voksne, der kan hjælpe dem med at finde bøger, de faktisk har lyst til at læse. Afsnittet handler ikke kun om testresultater og bekymring. Det handler også om læselyst, oplevelsesorienteret litteraturundervisning, oplæsning, manga, skolebibliotekarer, e-bøger, læsende voksne og elever, der kan være med til at skabe kampagner for mere læsning derhjemme. Et afsnit til dig, der er lærer, skoleleder, læsevejleder, skolebibliotekar, pædagog eller forælder – og som gerne vil forstå, hvad læsekrisen handler om, og hvordan du kan gøre ved den. Feedback og/eller ideer til afsnit? Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked. Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig: Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk) Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn. Tak fordi du lyttede med!
I dette afsnit fortsætter jagten på det gode læremiddel. Denne gang går turen først til CFU Absalon i Roskilde, hvor Anders Peter taler med Line Maxen, der er leder ved CFU Absalon og forperson i CFU Danmark. Samtalen handler om, hvad CFU egentlig kan tilbyde lærere og skoleledere, hvordan man kan bruge CFU mere aktivt i planlægningen af undervisningen, og hvorfor et godt læremiddel sjældent står alene. Undervejs kommer samtalen omkring bogbevilling, materialekasser, film, romaner, fagteamøder, pædagogiske vejledninger og de universer, CFU arbejder med, hvor flere forskellige materialer bringes sammen i en didaktisk ramme. Besøget på CFU får en uventet drejning, da Mette Vestergaard, dansk konsulent ved CFU Absalon, præsenterer et nyt læsekoncept, hvor romanlæsning bliver mere fælles, social og differentieret. Spoiler: det handler det ikke kun om én bog, men om et helt univers af små bøger, hvor eleverne læser forskellige perspektiver ind i den samme fælles fortælling. Senere i afsnittet går jagten videre til skolebiblioteket – i hvert fald i overført betydning. Anders Peter taler med Runa Barbara Petersen, der er forperson for Skolebiblioteksforeningen. Samtalen handler om skolebibliotekets rolle i en tid, hvor læremiddellandskabet er blevet mere komplekst, og hvor lærere har brug for kvalificerede samtaler om læremidler, didaktik, progression, differentiering og deltagelsesmuligheder. Afsnittet er til dig, der gerne vil blive klogere på, hvordan CFU og skolebiblioteket kan spille en større rolle i arbejdet med gode læremidler – og hvordan lærere kan få mere faglig støtte i jagten på materialer, der både motiverer eleverne og styrker undervisningen. Feedback og/eller ideer til afsnit? Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked. Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig: Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk) Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn. Tak fordi du lyttede med!
Hvad er det egentlig, der gør en klasse rar at være i? I dette afsnit tager Anders Peter med Louise Klinge på besøg i 3.C på Vesterbro Ny Skole. I slutningen af skoleåret har Louise samlet dem til et møde om, hvad de ønsker at tage med videre ind i 4. klasse. Og eleverne har i den forbindelse nogle meget klare bud på, hvad der skal til for at skabe en god skoledag og et stærkt fællesskab. Det bliver et anderledes afsnit, fordi det først og fremmest er eleverne selv, der kommer til orde, mens Anders Peter hopper rundt mellem bordene med mikrofonen. Undervejs fortæller eleverne om betydningen af rockmusik om morgenen, hyggehjørne, skofri klasse, klassens eget bibliotek, læsedage, souvenirs i vindueskarmen, børnemøder, medbestemmelse og alt det, der gør, at et klasselokale ikke bare er et rum, de har timer i, men et sted de føler ejerskab over. Undervejs taler Anders Peter og Louise med eleverne og deres lærer Eva om, hvordan små konkrete greb kan være med til at skabe en klassekultur, hvor børnene både passer på rummet, hinanden og fællesskabet. Du får blandt andet svar på, hvorfor en klasse kan starte dagen med heavy metal, hvordan 300 bøger kan blive en del af klassens identitet, hvad en hyggepatrulje er, og hvorfor medbestemmelse ikke betyder, at eleverne bare bestemmer alt. Et afsnit til dig, der er lærer, skoleleder eller bare optaget af, hvordan elevernes egne stemmer kan gøre os klogere på den gode skolehverdag. Stort tak herfra til eleverne i daværende 3.C - tak fordi I ville være med! Feedback og/eller ideer til afsnit? Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked. Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig: Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk) Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn. Tak fordi du lyttede med!
I dette afsnit af krydser en rejsende i god undervisning sine spor. Anders Peter er nemlig cyklet ind til sin gamle skole på Vesterbro. Helt den gamle skole er det dog ikke, da den siden hen er blevet slået sammen med naboskolen, og har fået nyt navn. Måske har du hørt om Vesterbro Ny Skole? Her kommer børne- og skoleforsker Louise Klinge ofte som en del af et projekt, og det er hende, Anders Peter skal besøge. Og en af de klasser, som hun er meget i. Lytter du med, bliver du klogere på, hvordan Louise mener, at man kan skabe en skolehverdag, der i højere grad tager udgangspunkt i børns grundlæggende behov – og samtidig gør det lettere for lærere og pædagoger at lykkes med deres arbejde. Louise fortæller om, hvordan de på skolen arbejder med seks grundbehov: sundhed, tryghed, bidrag, autonomi, kompetence og samhørighed. Hun forklarer blandt andet, hvordan Vesterbro Ny Skole gennem flere år har arbejdet med at omsætte den viden til konkrete ændringer i hverdagen. Det handler blandt andet om projektbaseret læring, mere bevægelse i skoledagen, alsidige læringsmiljøer, medbestemmelse og en skolekultur, hvor børnene får bedre mulighed for at deltage aktivt og opleve, at de hører til. Afsnittet kommer også omkring spørgsmålet om rammer. For selvom mange lærere og pædagoger lykkes på trods, peger Louise på, at skolen også må indrettes, så den faktisk understøtter det, vi ved om børn, læring, trivsel og fællesskab. Afsnittet er det første af to afsnit, hvor vi er med Louise på Vesterbro Ny Skole. I det næste afsnit kommer du med helt ind i en klasse, hvor børnene får taletid og fortæller om selv om musik, hyggehjørne, bøger, hyggepatrulje, ejerskab, medbestemmelse og fællesskab. Din vært er, som altid, Anders Peter Nielsen Feedback og/eller ideer til afsnit? Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked. Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig: Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk) Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn. Tak fordi du lyttede med!
Hvad gør man, når man ikke selv er inviteret med til Sorø-mødet? Men man virkelig gerne vil vide, hvad de mange forskellige repræsentanter fra forskellige dele af Uddannelsesdanmark talte om? Man ringer da til Malte von Sehested, der som skoleleder og kyndig ud i edb såvel som kunstig intelligens var inviteret med. Telefoner og den slags skulle deltagerne aflevere, men Malte lovede at tage gode noter undervejs i de to dage, Sorø-mødet forløb. Og det løfte holdt han. Derfor husker han mange gode detaljer og pointer, da han på vej hjem fra Sorø bliver ringet op i bilen og fortæller om sine oplevelser. Vil du vide, hvad der rør sig politisk, når det gælder AI i uddannelsessystemet? Og er du nysgerrig på, hvordan ungdomsuddannelserne planlægger at reagere på elevernes brug af kunstig intelligens? Nysgerrig på elevernes stemme i alt det her? Vil du vide noget om, hvad der blev talt om i forhold til kunstig intelligens, dannelse, færdigheder og kompetencer - hos både elever og undervisere? Er du også interesseret i at vide, om Bertel Harder skrev i sang, og i så fald, hvilken melodi den var på? Og vil du monstro gerne vide, hvorfor så mange af deltagerne efterfølgende delte opslag på LinkedIn, hvor de talte om at være amish? Så får du svarene på det og lidt mere, hvis du lytter med. Din vært er, som vanligt, Anders Peter Nielsen. Feedback og/eller ideer til afsnit? Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked. Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig: Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk) Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn. Tak fordi du lyttede med!
Hvordan føles det at være næsten færdig med sit første år som lærer? Det svarer Andreas på i denne episode, hvor vi vender tilbage til Arena Skole og Fritid, hvor vi mødte Andreas tidligere på skoleåret. Dengang fortalte han om de to første måneder som lærer, mens det denne gang handler om at se tilbage på (næsten) det første år som lærer. Med andre ord, handler samtalen denne gang om, hvad der sker, når lærerjobbet langsomt holder op med at være nyt – og begynder at blive en rolle, man føler sig hjemme i. Andreas fortæller om de øjeblikke, hvor jobbet giver mening: børn, der kommer løbende for at give et kram, en klasse, der griber ham, da han selv står i en svær situation, og følelsen af at være landet mere trygt i klasselokalet. Men episoden handler også om alt det, der fylder rundt om undervisningen: forældrekontakt, særaftaler, møder, Aula, flytninger, svære klassefællesskaber og det konstante arbejde med rutiner. Samtalen giver et ærligt indblik i lærerstarten uden glansbilleder eller katastrofestemning. Der er gode råd til nyuddannede lærere og lærerstuderende, der vil være klogere på livet ude i virkeligheden. Og så er der gode råd til de kolleger og skoleledere, der står og skal tage godt imod de mange nyuddannede lærere på deres første skoledag. Din vært er, som så ofte før, Anders Peter Nielsen. Feedback og/eller ideer til afsnit? Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked. Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig: Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk) Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn. Tak fordi du lyttede med!
Folkemødet er overstået. Stemmen er lettere slidt. Fødderne er trætte. Og notesblokken er fyldt. Ovre på LinkedIn samlede jeg hver dag op med en kort gennemgang af de oplevelser, jeg havde haft på Folkemødet. Og så tænkte jeg - hvorfor ikke også lave en podcast, hvor jeg reflekterer lidt mere om, hvad jeg oplevede? I dette afsnit tager jeg dig derfor med rundt i Allinge (og til Gudhjem) og deler nogle af de tanker, idéer og diskussioner, jeg tog med mig hjem fra tre dage fyldt med debatter om skole og uddannelse. Du kommer blandt andet til at høre om (pissedårlig) opdragelse, skoletilhør, skolefravær, trivsel på ungdomsuddannelserne, EPX, farlige tekster i skolen, folkelige fællesskaber, dannelse, sang og banko. Undervejs møder du også en række andre skoleinteresserede folkemødedeltagere, der deler deres højdepunkter og anbefalinger fra Folkemødet. Så hvis du ikke selv var på Bornholm, eller hvis du gerne vil genbesøge nogle af de vigtigste samtaler, så håber jeg, du vil lytte med. Feedback og/eller ideer til afsnit? Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked. Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig: Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk) Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn. Tak fordi du lyttede med!
Hvad sker der, når skemaet siger dansk, matematik, naturfag eller teknologiforståelse, men undervisningen er fyldt med terninger, loot, Pokémonkort, rollespil, rumrejser og en god portion pædagogisk nysgerrighed? Det er noget af det, som du bliver klogere på, hvis du lytter til afsnittet her. Trykker du afspil, så kommer du nemlig med på en rejse til Marie Kruse skole i Farum, hvor Henrik Thomassen gennem 12 år har arbejdet med spil, legende læring og faste rammer, der kan få eleverne til at gå mere aktivt ind i undervisningen. Med i samtalen er også Thorkild Hanghøj, professor i spil og læring, og Tore Neergaard Kjellow, der har arbejdet med game-based learning i skolen og i dag udvikler digitale læringsspil. (ideen til podcasten her opstod efter optagelserne til en tidligere episode med Thorkild og Tore). Sammen taler tre om, hvad spil kan, når de bruges klogt i undervisningen. For det handler ikke kun om konkurrence, hurtige svar og point. Det handler også om fortællinger, scenarier, roller, fællesskaber, feedback og om at give eleverne lyst til at tage del i undervisningen. I afsnittet hører du blandt andet om, hvordan Henrik bruger faste strukturer i matematik, hvordan elever kan arbejde med Pokémonkort, ressourcer, rumdragter og rollespil, og hvordan en fortælling om en rejse til Mars kan åbne for både naturfag, dansk, matematik og ikke mindst samarbejde. Der bliver også talt om, hvorfor spilbaseret læring kan være svært at kopiere direkte, hvorfor sproget omkring leg og spil betyder noget, og hvorfor det måske bedste råd til lærere er: Start med noget, du selv synes er sjovt – og del det med andre. Et afsnit til dig, der gerne vil tænke lidt bredere om motivation, rammer, elevengagement og alt det, der kan ske, når undervisningen får lov til at ligne noget, man faktisk har lyst til at være med i. Med din sædvanlige vært, der prøver at servere Matadormix og holde styr på det hele: Anders Peter Nielsen. Feedback og/eller ideer til afsnit? Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked. Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig: Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk) Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn. Tak fordi du lyttede med!
Hvad gør vi, når børn ikke længere kan komme i skole? Og hvordan opdager vi tegnene, før fraværet bliver så stort, at barnet mister troen på, at skolen også er et sted for dem? To spørgsmål, som flere og flere forældre, lærere og skoleledere landet over stiller sig selv. Og to spørgsmål, som vi prøver at blive klogere på i dette afsnit. Anne Vestergaard må siges at vide en del om skolefravær, forebyggelse, tryghed, relationer og om de tomme stole i klasselokalet. Derfor var det meget velkomment, da hun tilbage i december hjalp med at formulere 5 spørgsmål om netop skolefravær til Lærerundersøgelsen. Samtalens udgangspunkt er netop de spørgsmål fra Lærerundersøgelsen, hvor lærere blandt andet har svaret på, om skolefravær fylder på deres skole, om det er noget, de taler om i teamet, og om de oplever at have nok viden til at forebygge det. Svarene peger på et område, der fylder meget i skolens hverdag, men også på en usikkerhed: For hvad gør man egentlig, når man kan se, at et barn er på vej væk fra skolen? Anne har mange års erfaring som lærer i børnepsykiatrien, leder i specialområdet, som VISO-specialist og har i mange år arbejdet omkring børn med langvarigt skolefravær. I august 2025 udgav hun to bøger om skolefravær på Dansk Psykologisk Forlag. Og i marts startede hun som sekretariatschef i det nye Videnscenter mod skolefravær i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Men dette podcastafsnit blev optaget, før Anne tiltrådte den nye stilling, og derfor udtaler hun sig her som lærer og forfatter og ikke på vegne af det nye videnscenter. Alligevel kan jeg godt sige, at du som lytter bliver klædt godt på til fx at tage snakken om skolefravær med dine kolleger. Undervejs i samtalen minder Anne os om, at skolefravær ikke kun handler om registreringer, procenter og de velkendte 10 procent. Det handler også om tryghed, motivation, relationer, faglige krav, klassefællesskaber og forældres tvivl ved køkkenbordet om morgenen: Skal jeg skubbe mit barn af sted, eller skal jeg lytte til, at noget faktisk er svært? I afsnittet deler Anne både erfaringer og konkrete ideer til, hvordan lærere, teams, skoleledelser og forældre kan begynde tidligere. Du kan blandt andet høre om mikroøjeblikke, hvor et barn mærker, at en voksen gør sig umage. Om “kærlige aftryk” til de børn, der ofte kalder på det på de mest besværlige måder. Du bliver også klogere på, hvad morgenhilsner kan betyde, hvad nærværsskoler er, og om det lille greb “2by10”, hvor du som voksen giver et barn to minutters opmærksomhed ti dage i træk. Ud over det får du også Annes bud på, hvorfor PPR skal tættere på praksis, hvorfor supervision og faglig sparring ikke kun hører specialområdet til, og hvorfor forebyggelse ikke bare er noget, vi skal tale om – men noget, der skal kunne mærkes i skolens hverdag. Med andre ord et afsnit til dig, der er lærer, skoleleder, forælder eller bare optaget af, hvordan vi skaber skoler, hvor flere børn ikke bare møder op, men også mærker, at de hører til. Din vært er, som sædvanlig: Anders Peter Nielsen Feedback og/eller ideer til afsnit? Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked. Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig: Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk) Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn. Tak fordi du lyttede med!
I jagten på det gode læremiddel er vi denne gang endt ved skolens nerve. Nej, ikke kaffemaskinen, men kopimaskinen. I dette afsnit af er fokus nemlig på kopiark, arbejdsark, kompendier og alle de materialer, du ofte kan finde ved kopimaskinen, i mapperne, i forskellige grupper på Facebook eller i bunden af elevernes tasker. Lytter du med, så bliver du klogere på både reglerne, pengene, praksissen og kritikken. Først forklarer Stefan fra Tekst & Node, hvordan kopieringsvederlag fungerer, hvorfor der er forskel på kopiark, arbejdsark og engangsmaterialer. Med udgangspunkt i Anders Peters seneste oversigt over vederlag forklarer han også, hvordan mere end 200 millioner kroner hvert år fordeles mellem forfattere og udgivere. Derefter fortæller Andreas fra Matematik i Vanskeligheder, hvordan hans egne erfaringer med matematikangst blev begyndelsen på en stor samling gratis undervisningsmaterialer til lærere og elever. Her bliver du indviet i, hvordan hans materialerne bliver til, hvorfor kontakten med lærerne betyder meget for ham. Pia fra Danske Undervisningsforlag kommer med forlagenes perspektiv og peger på risikoen for, at undervisningen bliver fragmenteret, hvis løse kopiark fylder for meget. Hun argumenterer for lærebøgernes faglige progression, didaktiske rygrad og ikke mindst bæredygtighed. Til sidst i afsnittet fortæller Simon fra sjove-opgaver.dk, hvorfor han laver gratis, aktuelle og motiverende opgaver til undervisningen, og hvorfor han ser kopiark som en mulighed for variation, differentiering og fagligt engagement. Udgangspunktet er et spørgsmål fra Lærerundersøgelsen om, hvilke læremidler lærerne primært anvender, men kommer ikke kun til at handle om tiden brugt ved kopimaskinen. Undervejs falder samtalerne nemlig også på kvalitet, økonomi, ophavsret, lærerens professionelle dømmekraft og hvilke tanker lærerne bør gøre sig, når de står der ved kopimaskinen. Din vært er, som så ofte før, Anders Peter Nielsen Feedback og/eller ideer til afsnit? Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked. Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig: Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk) Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn. Tak fordi du lyttede med!
Findes den gennemsnitlige lærer? Det korte svar er nok nej. Men i dette afsnit kommer du alligevel ret tæt på, når du kommer med på besøg hos Peter Baike på Skovshoved Skole i Gentofte. Peter er lærer i indskolingen, tillidsrepræsentant og har været lærer siden 1996. Han har derfor både mange års erfaring fra klasselokalet og et blik for de større linjer i folkeskolen. I samtalen dykker vi ned i nogle af de temaer, der fylder i årets Lærerundersøgelse: Hvad giver lærerne energi? Hvad slider? Hvordan har eleverne ændret sig? Hvorfor fylder inklusion, konflikter og tid til forberedelse så meget? Og hvad sker der, når lærerne ikke oplever at blive lyttet til? Vi taler også om læremidler, klippe-klistre-læreren, AI i forberedelsen, elevinddragelse, evaluering, Kompetencefonden, lange tirsdagsdage og fysisk indgriben. Alt sammen med udgangspunkt i Peters egne svar, der var et ud af 1132 svar fra lærere landet over. Og så vender vi naturligvis spørgsmålet om, hvad man egentlig kan bruge en lærerundersøgelse til. Peter er selv inde på det i slutningen af samtalen: Det er vigtigt, at lærere deltager i debatten. Jo flere der fortæller, hvad de står med, jo mere brugbart bliver det. Din vært, Anders Peter Nielsen, håber at du vil lytte med og deltage i debatten. Feedback og/eller ideer til afsnit? Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked. Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig: Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk) Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn. Tak fordi du lyttede med!
I dette afsnit får du dobbelt op på Anders. Anders Peter Nielsen taler nemlig med Anders Bondo Christensen, tidligere formand for Danmarks Lærerforening, lærer og journalist, om folkeskolens udvikling fra 1980’erne og frem til i dag. Samtalen tager udgangspunkt i Lærerundersøgelsen 2025, hvor mange lærere giver udtryk for, at både befolkningen og politikerne har et negativt blik på lærerprofessionen. Men hvorfor opleves det sådan? Og hvordan er vi havnet her? Begge spørgsmål er noget, der ligger Anders Bondo Christensen på sinde. For, som han siger, så kan vi ikke forstå skolens aktuelle udfordringer uden at kende historien. Afsnittet bevæger sig derfor fra Anders Bondo Christensens egen skolegang over indoktrineringsdebatten i 1970’erne og 1980’erne til New Public Management, testkultur, arbejdstidsaftaler, lockouten i 2013, Sammen om skolen og frem til nutidens diskussioner om fagfornyelse, klassens time, lærerprofessionens autoritet samt skolens formål. Undervejs bliver der talt om, hvordan lærernes rolle har ændret sig, hvordan politiske reformer har påvirket tilliden til professionen, og hvorfor det er afgørende, at lærere, skoleledere, forældre og politikere igen får en grundlæggende samtale om, hvad vi egentlig vil med skolen. Afsnittets centrale pointe er, at en stærk folkeskole kræver en stærk lærerprofession og at den styrke både skal anerkendes udefra og genopbygges indefra. Med andre ord, hvad end du er skoleleder, lærer, forælder eller på anden vis interesserer dig for folkeskolens udvikling, lærerprofessionens rolle og spørgsmålet om, hvad vi egentlig vil med skolen, så er dette afsnit relevant for dig. Feedback og/eller ideer til afsnit? Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked. Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig: Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk) Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn. Tak fordi du lyttede med!