Diskutér Supertrends på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.
Min mor fik kærlige beskeder fra Leonardo DiCaprio, min mand fik en opkrævning for manglende porto og en masse folkemødegæster blev ramt af falske p-afgifter. Alle bliver snydt! Og når svindlen rammer, spørger vi ofte: Hvem klikkede? Og hvorfor tænkte de sig ikke om? Joen Magieres fra Dansk Erhverv mener, at vi skal stille et vigtigere spørgsmål: Hvad gjorde vi bagefter? For et cyberangreb er ikke kun et problem for IT-afdelingen. Det kan standse hele virksomheden. Frem mod 2050 bliver det endnu sværere at stole på en stemme, en video eller en besked fra en kendt afsender. Vi kan ikke pakke os ind i 100 procent sikkerhed. Vi kan øve os i at opdage angreb, have et safe word, begrænse skaden og holde hverdagen i gang. Sammen med Kristoffer Rosenmeier og kriseforhandler Michael Sjøberg taler vi om fremtiden for deepfakes, AI-agenter, geopolitik og digital afpresning. Og så tager vi det helt konkrete spørgsmål med hjem: Hvis systemerne går ned klokken ni, hvor er du så klokken ni minutter over ni? Hvem henter børnene, og hvem skaffer toiletpapir? Vært og tilrettelægger: Liselotte Lyngsø - LinkedIn Supertrendsmaskinen: Lars Tvede - LinkedIn Medvirkende: Joen Magieres - LinkedIn Michael Sjøberg - LinkedIn Kristoffer Rosenmeier - LinkedIn Producent: Podcom Consult v. Kim Pihl-Vester - LinkedIn Udgiver: Dansk Erhverv - LinkedIn
Lillevirke findes ikke på Danmarkskortet. Endnu! Det er et bud på den danske industriby i 2050. En by, hvor virksomheder ikke kun producerer varer, men også energi, ressourcer, kompetencer og lokalt liv. Her har bilen et bijob som batteri for elnettet. Datacentre deler deres overskudsvarme. Restprodukter fra øl bliver til ”bygolade”. Reparationscaféen er blevet kritisk infrastruktur. Og på byens cobotlegeplads lærer børn, seniorer og klimamigranter at arbejde sammen med robotter. Selv CO₂-anlægget skal multitaske: Lagre CO₂, beskytte byen mod stormflod og skabe plads til et kulturhus. Det lyder næsten for godt til at være sandt. For kan grøn industri, mennesker og natur virkelig leve i samme økosystem? Eller ender Lillevirke som en dyr, grøn økoghetto? Og hvad sker der, hvis AI og fuldautomatiske ”dark factories” gør de lokale fællesskaber overflødige? Hør, hvorfor fremtidens konkurrencekraft ikke skabes af den stærkeste virksomhed men af den industriby, der er bedst til at gribe samarbejdsmulighederne. Ulrich BangVært og tilrettelægger: Liselotte Lyngsø - LinkedIn Supertrendsmaskinen: Lars Tvede - LinkedIn Medvirkende: Andreas Korntved Mortensen - LinkedIn Ulrich Bang - LinkedIn Producent: Podcom Consult v. Kim Pihl-Vester - LinkedIn Udgiver: Dansk Erhverv - LinkedIn
Reklamer plejede at afbryde filmen. I 2050 bliver de filmen. Skabt til dig i realtid. Justeret efter dit blik, dit humør og dine svage øjeblikke. Men hvis du er meget rig kommer du måske aldrig til at se reklamen. Din personlige AI-agent køber mælk, tøj og ferier for dig og lukker døren for brands, den ikke stoler på. Velkommen til reklamens fremtid. AI skal overbevise AI med fakta. Men brands skal stadig forføre mennesker med følelser, humor og kreativitet og give os det, vi ikke vidste vi havde brug for. Vi taler om hvorfor hyperpersonalisering kan være anti-brand. For hvis en reklame kun giver mening for dig, smadrer den fællesskabet! Fra Polle fra Snave og Jellycat til Nike, kinesiske AI-influencere og Metas ”creep-briller”. Vært og tilrettelægger: Liselotte Lyngsø - LinkedIn Supertrendsmaskinen: Lars Tvede - LinkedIn Medvirkende: Peter Stenbæk - LinkedIn Tobias Enné - LinkedIn Producent: Podcom Consult v. Kim Pihl-Vester - LinkedIn Udgiver: Dansk Erhverv - LinkedIn Gæster:Peter Stenbæk, kreativ direktør og pioner inden for AI-film, partner og kreativ direktør hos Mensch.
AI er ved at rejse sig fra skærmen.Den får arme, ben, hænder – og måske et ansigt, vi instinktivt knytter os til. I Føtex undersøger man allerede, om humanoide robotter kan fylde varer på hylderne og overtage tunge, ensformige opgaver. Men kan robotten færdes sikkert mellem kunderne? Hvem har ansvaret, hvis den fejler? Og vil medarbejderne opleve den som en hjælper eller en konkurrent? Mod 2050 kan den humanoide robot blive den fysiske verdens svar på smartphonen: En platform, der downloader nye færdigheder og deler dem med millioner af andre robotter.Vinder de specialiserede maskiner? Eller bliver fremtidens vigtigste robot en del af vores egen krop? Vi spørger også: Skal en robot simulere smerte for at lære børn empati? Hvem ejer de data, robotten indsamler i vores hjem? Og vil den perfekte robot få os til at længes efter menneskelige fejl? Vært og tilrettelægger: Liselotte Lyngsø - LinkedIn Supertrendsmaskinen: Lars Tvede - LinkedIn Medvirkende: Søren Peter Johansen - LinkedIn Simon Kudsk - LinkedIn Producent: Podcom Consult v. Kim Pihl-Vester - LinkedIn Udgiver: Dansk Erhverv - LinkedIn
Plastik var engang selve symbolet på fremskridt: Billigt, fleksibelt, hygiejnisk ja helt genialt!Men hvad gør vi, når fortidens vidundermateriale er blevet et af fremtidens største problemer?I denne episode af Supertrends spørger vi, om vi i 2050 kommer til at se tilbage og tænke: Hvordan kunne vi bygge et helt samfund op omkring et materiale, vi ikke havde tænkt helt til ende?For plastik er langt mere end emballage. Det er supermarkedets største hack til langtidsopbevaring, sundhedsvæsenets arbejdsmotor, fast fashion’s rygrad, kunstgræsbanens sorte granulat og kilde til mikroplast, kemikalier og nye sundhedsbekymringer.Sammen med Kristian Syberg, fra RUC, Andreas Hastrup Clemmensen fra Dansk Erhverv, Thomas Roland fra Coop og Lars Tvede kigger Liselotte Lyngsø på plastikkens tredobling mod 2050.Kan vi overhovedet undvære plastik? Bliver fremtidens vindervirksomheder dem, der bruger mindre, klogere eller andre typer plast? Hvorfor blev genanvendelse ikke den mirakelkur, vi ofte drømte om?Og skal vi i virkeligheden lære at leve med plastik på en helt ny måde?Det handler om din sundhed, vores klima, convenience, forsyningssikkerhed, affald, teknologi og om hvilken plastik vil fremtidens forbruger vil acceptere.Vært og tilrettelægger:Liselotte Lyngsø - LinkedInSupertrendsmaskinen:Lars Tvede - LinkedInMedvirkende:Kristian Syberg - LinkedInThomas Roland - LinkedInAndreas Hastrup Clemmensen - LinkedInProducent:Podcom Consult v. Kim Pihl-Vester - LinkedInUdgiver:Dansk Erhverv - LinkedIn
Hvordan ser fremtidens lufthavn ud, når flere mennesker rejser, sikkerhedskravene stiger, AI følger alle vores bevægelser, flyene bliver grønnere, bagagen kører selv og passagererne ikke kun vil hurtigt frem, men også føle sig trygge, inspirerede og set? Flyv med til fremtidens lufthavn sammen med Peter Krogsgaard, kommerciel direktør i CPH, og Lars Tvede, der som altid åbner for 2050 tidsmaskinen. Lufthavnen er førstehåndsindtryk, kritisk infrastruktur, en handelsplads, masser af arbejdspladser og pakket med oplevelser.Fra at være et sted, vi skal igennem, så bliver den til et sted, vi skal mærke.Mod 2050 forandrer lufthavnen sig fra sikkerhedssystemer til følelsesdesign og intelligent flow, hvor ALT monitoreres! Vi taler om Københavns Lufthavn som Danmarks visitkort til kunst og kultur, om human touch i en mere automatiseret verden, om lounges, hunderejser, selvkørende biler, European Single Sky, fællesskaber for forretningsrejsende, fremtidens flybrændstoffer og mikrolufthavne til droner.Fremtidens bedste lufthavn bliver ikke den mest perfekte men den der bedst kombinerer sikkerhed, effektivitet, varme, identitet og magi. Glæd dig til at komme på den helt store rundrejse:* Få en åndelig krammer i sikkerhedskontrollen* Nyd mange flere lounges til alle typer af rejsende* Bliv hentet og bragt af selvkørende biler* Få styr på om ultrafine partikler er farlige at bo i nærheden af* Balancer flyskam med væksten i global rejseaktivitetForestil dig København i 2050 som en attraktiv hub i en verden med et voksende antal megalufthavne.Vært og tilrettelægger:Liselotte Lyngsø - LinkedInSupertrendsmaskinen:Lars Tvede - LinkedInMedvirkende:Peter Krogsgaard - LinkedInProducent:Podcom Consult v. Kim Pihl-Vester - LinkedInUdgiver:Dansk Erhverv - LinkedIn
Hvad mangler virksomheder mest i? Gode medarbejdere? Tålmodig kapital? Nye markedsmuligheder?Ifølge The Economist er svaret langt mere lavpraktisk: Flere mødelokaler.Efter Corona barberede mange virksomheder kvadratmeterne ned, fordi hjemmearbejde blev det nye sort. Nu kaldes medarbejderne tilbage nogle steder fem dage om ugen. På nær de unge der skal on-boardes og lederne er fleksibilitet blevet en dealbreaker!Så hvordan balancerer vi behovet for fysiske møder, fællesskab, kultur og kundekontakt med ønsket om frihed til selv at vælge hvor, hvornår og hvordan vi arbejder?Det hybride arbejdsliv er det følsomme emne i denne episode af Supertrends. Hanne Kristensen, partner i Genitor, visualiserer en fremtid formet af medasrbejdernes forskelligheder og potentialer. Ledelsesrådgiver, oplægsholder og forfatter Tune Hein er overbevist om, at strategien vil- og skal - komme først. Vi designer arbejdslivet efter virksomhedens mål.Og som altid er Lars Tvede med fra Supertrends-tidsmaskinen med sine bud på, hvordan arbejdsformer, teknologi og organisationer vil udvikle sig frem mod 2050.Vi taler om, hvorfor “to hjemmearbejdsdage om ugen” sjældent er et strategisk svar, hvorfor kontoret kan være alt fra socialt batteri til innovationshub, hvorfor nogle virksomheder bliver mere virtuelle, mens andre får brug for endnu stærkere fysiske fællesskaber og hvordan AI kan forandre ledelse, dømmekraft, måden vi samarbejder på og antal af medarbejdere.Fremtidens fleksibilitet bliver ikke et spørgsmål om hvor mange dage skal vi være på kontoret - Men et resultat af det vi ønsker at bygge.Take-away: Et anderledes udgangspunkt for snakken om det hybride arbejdslivVært og tilrettelægger:Liselotte Lyngsø - LinkedInSupertrendsmaskinen:Lars Tvede - LinkedInMedvirkende:Hanne Kristensen - LinkedInTune Hein - LinkedInProducent:Podcom Consult v. Kim Pihl-Vester - LinkedInUdgiver:Dansk Erhverv - LinkedIn
Hvem kontrollerer fremtidens intelligens? Og hvad bliver muligt, når Danmark får sin egen AI-supercomputer?I denne episode af Supertrends fra Dansk Erhverv undersøger fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, hvorfor Gefion kan blive en af Danmarks vigtigste infrastrukturer mod 2050.For supercomputere handler ikke kun om chips, regnekraft og teknik. De handler om innovation, sundhed, konkurrenceevne og digital suverænitet.Med i studiet er:Ulrik Nicolai de Lichtenberg, Director, Scientific Projects hos Gefion, som forklarer, hvorfor Danmark har brug for sin egen AI-regnekraft, og hvordan Gefion fungerer som en slags andelsmejeri for compute, hvor forskere, virksomheder og startups får adgang til kapacitet, de ellers aldrig ville kunne løfte alene.Karina Banasik, Associate Professor ved Department of Obstetriks og Gynækologi, Amager-Hvidovre Hospital, som fortæller, hvordan Gefion allerede accelererer forskning i kvindesundhed - blandt andet AI-analyser af 3D-scanninger, der kan skabe ny viden om sygdomme som adenomyose og endometriose.Frederikke Saaby, branchedirektør for digitalisering, teknologi og tele i Dansk Erhverv, som sætter Gefion ind i et større erhvervspolitisk perspektiv: Hvordan får også små og mellemstore virksomheder adgang til avanceret AI? Og kan dansk infrastruktur blive en konkurrencefordel i en verden præget af teknologisk afhængighed?Undervejs besøger vi Lars Tvede, forfatter og ophavsmand til Supertrends-tidsmaskinen, som ser frem mod 2050: Supercomputere vil fortsat være afgørende for de største gennembrud – men samtidig vil mere avanceret AI rykke helt ud på vores laptops og mobiltelefoner – og uden bedre software bliver kvantitet lige meget.Hør blandt andet om:Hvorfor cloud ikke er det samme som en supercomputerHvordan Gefion kan styrke dansk og europæisk digital suverænitetAI, der gør vejrudsigter 75 gange hurtigereLandbrugsteknologi, der bliver 63 % bedre til lokale vejrudsigterAI-modeller, der kan analysere millioner af hjernescanninger – kur mod Alzheimers?Nye muligheder for lægemidler, enzymer, materialer, klima og infrastrukturHvorfor Danmarks dybe sundhedsdata kan blive en strategisk fordelOg om Gefion kan være med til at lukke det historiske vidensgab i kvinders sundhedGefion er blevet til i et offentligt-privat samarbejde mellem Novo Nordisk Fonden og EIFO og spørgsmålet bliver, hvor langt Danmarks nye regnekraft kan løfte os?Vært og tilrettelægger:Liselotte Lyngsø - LinkedInSupertrendsmaskinen:Lars Tvede - LinkedInMedvirkende:Ulrik Nicolai de Lichtenberg - LinkedInKarina Banasik - LinkedInFrederikke Saaby - LinkedInProducent:Podcom Consult v. Kim Pihl-Vester - LinkedInUdgiver:Dansk Erhverv - LinkedIn
Fertiliteten falder, vi bliver flere ældre, og de lande, vi traditionelt har rekrutteret arbejdskraft fra, står med samme problem.Polen, Rumænien og Tyskland får markant færre i den arbejdsdygtige alder. Samtidig bliver talenterne mere mobile: De dygtigste vælger i stigende grad selv, hvor i verden de vil bo og arbejde.I denne episode af Supertrends fra Dansk Erhverv undersøger fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, hvad den demografiske modvind betyder for Danmark, virksomhederne og velfærdsstaten.Med i studiet er:Rune Lindahl-Jacobsen, Professor i Demografi og Epidemiologi hos Syddansk Universitet, som forklarer, hvorfor indvandring allerede i dag betyder langt mere for befolkningstilvæksten end fødselsoverskuddet og hvorfor lav fertilitet er et problem, vi først lige er begyndt at forstå.Brian Mikkelsen direktør i Dansk Erhverv, som advarer om, at mangel på internationale kollegaer kan koste både vækst, innovation og velfærd.Og Lars Tvede tager os med i Supertrendsmaskinen og spørger: Kan AI og robotter afhjælpe manglen på arbejdskraft og hvem vinder kampen om arbejdskraft?Samtalen kredser om et af de mest afgørende spørgsmål for Danmark frem mod 2050:Kan vi bevare vores virksomheder, vores velfærd og vores videnssamfund, hvis vi ikke bliver langt bedre til at tiltrække og fastholde mennesker udefra?Hør om:de 400.000 internationale kollegaer i Danmark, som bidrager massivt til økonomienSOSU-området, hvor nye medarbejdere i overvældende grad kommer fra udlandethvorfor Danmark er god til at ansætte internationale medarbejdere men dårligere til at invitere dem med i fællesskaber og fritiderhvervspolitik i stigende grad også bliver fertilitetspolitikhvorfor vi i snit får et barn mindre end det vi drømmer omVært og tilrettelægger:Liselotte Lyngsø - LinkedInSupertrendsmaskinen:Lars Tvede - LinkedInMedvirkende:Brian Mikkelsen - LinkedInRune Lindahl-Jacobsen - LinkedInProducent:Podcom Consult v. Kim Pihl-Vester - LinkedInUdgiver:Dansk Erhverv - LinkedIn
Går vi fra at dræbe kræftceller med kemo til at opdage, forebygge og måske omprogrammere kræft langt tidligere? Kræft er stadig en af de diagnoser, der kan ændre et liv på ét sekund. Men mod 2050 vil kræftbehandling se radikalt anderledes ud: Mere personlig, mere molekylær, mere datadrevet og langt mere forebyggende. I denne vigtige episode af Supertrends fra Dansk Erhverv taler fremtidsforsker Liselotte Lyngsø med Ole Halfdan Larsen, cheflæge på Molekylær Medicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, og Ulf Bech Christensen, direktør i PentaBase og engageret i udviklingen af nye cancervacciner gennem GigaVax. Samtalen handler om cirkulerende tumor-DNA, biomarkører, tidlig opsporing, kræftvacciner, immunterapi, thymus som “træningslejr” for T-celler, digitale tvillinger, AI, organoider og den store bevægelse fra at kigge på tumoren alene til at forstå hele menneskets biologi. Undervejs giver Lars Tvede sit bud fra Supertrendsmaskinen, og professor Ronjon Nag fra Stanford School of Medicine perspektiverer, hvordan AI, vacciner og nye biologiske modeller kan ændre kampen mod kræft.For måske bliver fremtidens største gennembrud ikke én kur mod kræftens gåde. Men et helt økosystem af teknologier, der gør kræft tidligere at opdage, mere præcis at behandle og muligt at forhindre, længe før kroppen selv ved, at den er syg. Vært og tilrettelægger: Liselotte Lyngsø - LinkedIn Supertrendsmaskinen: Lars Tvede - LinkedIn Medvirkende: Ole Halfdan Larsen - LinkedIn Ulf Bech Christensen - LinkedIn Ronjon Nag - LinkedIn Producent: Podcom Consult v. Kim Pihl-Vester - LinkedIn Udgiver: Dansk Erhverv - LinkedIn
I en tid med AI, geopolitisk uro, tempo, magtspil og stigende kompleksitet undersøger vi: Forbliver EQ en blød ledelseskompetence eller bliver det netop den hårde valuta, der afgør, hvem der vinder? I denne episode af Supertrends fra Dansk Erhverv taler fremtidsforsker Liselotte Lyngsø med Mikkel Severin, virksomhedsrådgiver, foredragsholder og forfatter til "Sæt mennesker først." Mikkel arbejder med, hvad verdens mest succesfulde virksomheder gør anderledes og hvorfor top 1% performance ikke skabes af frygt, kontrol og dominans, men af selvindsigt, selvkontrol, empati og psykologisk sikkerhed. Samtalen handler om, hvorfor EQ bliver endnu vigtigere, når AI overtager mere af IQ arbejdet. Hvis maskinerne bliver bedre til analyse, beregning og mønstergenkendelse, hvad skal mennesker så være bedst til? Måske at skabe tillid, tage svære samtaler, lytte rigtigt, regulere følelser og få andre mennesker til at blomstre. Som altid kommer Lars Tvede forbi Supertrendsmaskinen med sit blik mod 2050 og peger på, hvorfor fremtidens uddannelsessystem bør bruge mindre tid på teoretisk statistik og mere tid på nærvær, relationer og emotionelle evner. Glæd dig til en episode om ledelse, AI, trivsel, innovation og den menneskelige superkraft, vi alt for længe har undervurderet. Bonus: Tips og tricks til at trænge igennem til teenageren derhjemme Vært og tilrettelægger: Liselotte Lyngsø - LinkedIn Supertrendsmaskinen: Lars Tvede - LinkedIn Medvirkende: Mikkel Severin - LinkedIn Producent: Podcom Consult v. Kim Pihl-Vester - LinkedIn Udgiver: Dansk Erhverv - LinkedIn Tidslinje: (0:00) Er EQ blevet en luksus i en hårdere verden? (1:20) Hvad top 1% virksomheder gør anderledes (4:40) De tre afgørende EQ-kompetencer: selvindsigt, selvkontrol og empati (6:30) Sådan styrer du dine følelser i kaos og kriser (10:05) Hvorfor dominansledelse ser stærk ud men svækker virksomheder (15:22) Lars Tvede i Supertrendsmaskinen: AI gør EQ til menneskets superkraft mod 2050 (20:20) Psykologisk sikkerhed: fundamentet for innovation og AI-adoption (26:45) Hvorfor så få virksomheder prioriterer EQ strategisk (29:45) Bonus: Sådan får du din teenager til faktisk at tale med dig (33:45) Fremtidens ledere: dem der gør andre mennesker bedre
Hvorfor investerer virksomheder, organisationer og hele lande stadig flere milliarder i fysiske møder i en verden hvor alt i princippet kan gøres digitalt? Fordi konferencer, møder og events er blevet kritisk infrastruktur for økonomi, innovation og internationale relationer. Sammen med Liselotte Lyngsø udforsker Kit Lykketoft, Wonderful Copenhagen, Jonas Lilleskov Nielsen, Bellagroup og Lars Tvede de afgørende skift mod 2050 Konferencer er ikke længere afvikling. De er strategiske platforme, der skaber vækst, tiltrækker talent og forbinder virksomheder med vidensmiljøer. I Danmark står møde- og erhvervsturisme for en markant del af turismen – hele året! Gæster vil ikke længere bare lytte de vil bidrage, lære, skabe og mærke. Formaterne bevæger sig fra præsentation til transformation. Fra servicering til aktivering. Fra venue til økosystem. Fra event til geopolitisk rumI en verden præget af fragmentering og nye alliancer bliver konferencer steder, hvor tillid opbygges, samarbejder formes og nye relationer skabes på tværs af kulturer og interesser. Fra standardprogram til individuelt kuraterede oplevelser, AI, tankelæsning og personalisering, hvor hybrid og humør bliver konkurrenceparametre og ikke et kompromis. Understrømmen er - at vores behov for at mødes kun bliver større! Vært og tilrettelægger: Liselotte Lyngsø - LinkedIn Supertrendsmaskinen: Lars Tvede - LinkedIn Medvirkende: Kit Lykketoft - LinkedIn Jonas Lilleskov Nielsen - LinkedIn Producent: Podcom Consult v. Kim Pihl-Vester - LinkedIn Udgiver: Dansk Erhverv - LinkedIn
Vi taler om en ensomhedsepidemi. Flere bor alene. Flere arbejder digitalt. Flere relationer foregår gennem skærme. Og de-coupling hvor flere aldrig finder en partner eller får børn. Det hele ligger som en social bombe under samfundet. Samtidig vokser en modbevægelse frem: Fællesspisninger, folkehuse, idrætsforeninger, co-living og nye former for civilsamfund. For vi lever længere, bedre og sjovere, når vi er sammen med andre. I Supertrends undersøger fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, om fællesskaber i 2050 bliver lige så vigtig infrastruktur som veje, hospitaler og skoler. Ikke bare noget hyggeligt. Men noget helt nødvendigt. Med i studiet er to af Danmarks stærkeste stemmer på området: Lennart Lajboschitz, stifter af Folkehuset Absalon, Kanalhuset, Hornbækhus og Hodda folkehus i Rønne samt CEO i Mitco ApS Charlotte Bach Thomassen, formand for DGI Sammen taler de om, hvorfor fællesskaber ikke længere er krymmel på kagen, men selve bunden. Om foreningsliv som demokratisk træningsbane. Om byrum, hoteller, folkehuse og aktiviteter, der får mennesker til at mødes. Og om hvorfor fremtidens vigtigste investering bliver flere relationer. Lars Tvede giver desuden sit optimistiske blik fra tidsmaskinen på, hvordan ensomhed og fællesskaber vil udvikle sig mod 2050. Glæd dig til at høre: · hvorfor ensomhed er blevet en samfundsudfordring · hvordan fællesskaber kan designes i praksis · hvorfor Danmark har et unikt forspring med foreningslivet · hvordan vi skaber møder på tværs af generationer · hvorfor ældre kan blive en overset superpower · hvad der truer fællesskaberne mest frem mod 2050 Fremtiden starter med dig. Og måske starter den også med et måltid, et bordtennisbord eller et sted, hvor nogen spørger, hvordan du egentlig har det. Vært og tilrettelægger: Liselotte Lyngsø - LinkedIn Supertrendsmaskinen: Lars Tvede - LinkedIn Medvirkende: Lennart Lajboschitz - LinkedIn Charlotte Bach Thomassen - LinkedIn Producent: Podcom Consult v. Kim Pihl-Vester - LinkedIn Udgiver: Dansk Erhverv - LinkedIn
Hvorfor bruger vi stadig flest penge på at reparere sygdom, når vi ved så meget om, hvordan vi kan undgå den? I denne episode af Supertrends fra Dansk Erhverv ser fremtidsforsker Liselotte Lyngsø sammen med sine gæster Claus Richter, direktør i Diabetesforeningen, og Mickael Grøne Bech, professor i sundhedsledelse og politik, Syddansk Universitet på, hvordan Danmark kan gå fra behandlingssamfund til forebyggelsessamfund. Samtalen udforsker sundhedsøkonomi, wellbeing-budgetter, ulighed, lokalsamfund, livskvalitet og de strukturelle barrierer, der gør det svært at investere i det, der først betaler sig langt senere. Sammen undersøger de, hvorfor evidens ikke altid fører til handling, hvordan vi kan måle gevinsterne ved forebyggelse bedre, og hvad der skal til, hvis sundhed skal blive en reel samfundsinvestering frem mod 2050. Som altid kigger Lars Tvede forbi i sin tidsmaskine og giver sit bud på, hvordan nye måder at måle velstand på vil ændre vores prioriteringer i fremtiden. Sundhedsøkonomi er en kompleks størrelse, men du bliver klogere på: * Hvorfor forebyggelse stadig fylder for lidt i budgetterne * At vi ikke mangler evidens men mod til at handle * Hvorfor sundhed ikke kun er et individuelt ansvar * Hvorfor ulighed er en afgørende barriere for bedre folkesundhed * Hvordan man kan regne på forebyggelse som en investering * Hvorfor gevinsterne ofte høstes et andet sted end dér hvor de sås, altså hvor udgiften ligger * Hvordan sociale effekter, livskvalitet og produktivitet kan tænkes sammen * Hvad wellbeing economy som måleenhed kan komme til at betyde mod 2050 * Om pensionsselskaberne bliver de vigtigste stake-holders Vært og tilrettelægger: Liselotte Lyngsø - LinkedIn Supertrendsmaskinen: Lars Tvede - LinkedIn Medvirkende: Claus Richter - LinkedIn Mickael Grøne Bech - LinkedIn Producent: Podcom Consult v. Kim Pihl-Vester - LinkedIn Udgiver: Dansk Erhverv - LinkedIn Tidskoder: (1:03) Har vi data nok – men mangler mod og handlekraft? (1:25) Mangler vi økonomiske modeller til at investere i forebyggelse? (1:58) Velkommen til episoden (2:07) Præsentation af gæsterne (2:33) Hvorfor forebyggelse er på alles læber, men sjældent i budgettet (3:47) Sundhedsalliancens mission (5:50) Faldforebyggelse: Vi ved mere, end vi handler på (7:31) Rygning, alkohol og kost: de store forebyggelsesfelter (8:23) Lars Tvede om forebyggelsesteknologier og wellbeing economy (12:16) Kan finansministeriet begynde at tænke i trivsel? (14:05) Ulighed som blind vinkel i sundhedsøkonomien (16:04) Flere sunde leveår – ikke bare flere leveår (18:53) Moms på frugt og grønt og andre strukturelle greb (20:24) Lokalsamfundets undervurderede rolle (23:38) Hvordan måler vi forebyggelse på samfundsniveau? (26:08) Sociale effektinvesteringer i praksis (28:39) Kan vi få reelle forebyggelsesdata og bedre investeringsmodeller?
Hvad nu hvis vækkeuret ikke bare er irriterende men direkte usundt? Og hvad hvis rammerne vi har indrettet arbejde, skole og sundhedsvæsen indenfor skaber sygdom, lavere produktivitet og dårligere liv? I denne episode af Supertrends går vi helt ind i krydsfeltet mellem ledelse, biologi og medicin og ser på kronoledelse som konkurrencefordel mod 2050. For forskningen er tydelig: Når vi lever ude af takt med vores indre ur, øger det risikoen for kræft, diabetes, hjertekarsygdomme og mentale lidelser. Alligevel vækker vi stadig over 80 % af befolkningen med et vækkeur hver dag. Sammen med Camilla Kring, pioner inden for kronobiologi og kronoledelse, og Tove Kristiansen Stryhn, erfaren leder fra Novo Nordisk, undersøger fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, hvordan vi kan skabe biologisk retfærdighed og hvorfor det ikke bare er en HR-dagsorden, men en sundhedsrevolution. Du bliver klogere på: - Hvilken kronotype du selv er - Hvorfor det at blive vækket af et vækkeur er et sundhedsproblem - Hvordan vores døgnrytme påvirker risikoen for sygdom og vores mentale trivselhvad kronomedicin er og hvorfor timing af medicin kan være vigtigere end dosis - Hvorfor astmamedicin, kræftbehandling og immunterapi virker forskelligt afhængigt af tidspunkthvordan forkert timing i arbejdslivet skaber skjult produktivitetstab - Hvorfor fremtidens virksomheder og sundhedssystemer må tage biologiske rytmer alvorligt Lars Tvede tager dig med i Supertrends-tidsmaskinen og giver sit bud på, hvorfor vi i 2050 vil se tilbage på vækkeuret som en af de mest skadelige standarder fra industrisamfundet. Glæd dig til at afdække en vigtig blind vinkel for ledelse og find ud af hvordan vi arbejder bedre sammen, lever længere og får sat turbo på innovation og kreativ samskabelse. Vært og tilrettelægger: Liselotte Lyngsø - LinkedIn Supertrendsmaskinen: Lars Tvede - LinkedIn Medvirkende: Camilla Kring - LinkedIn Tove Kristiansen Stryhn - LinkedIn Producent: Podcom Consult v. Kim Pihl-Vester - LinkedIn Udgiver: Dansk Erhverv - LinkedIn