
Subscription Talks
Diskutér Subscription Talks på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Subscription Talks på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Denne uges Subscription News er lidt anderledes... Vi dykker nemlig ned i Subscrybe's seneste strategirapport om, hvordan du går fra B2C succes til at tilbyde B2B abonnementer. Lyt med og lær forskelle og ligheder i mellem B2C og B2B abonnementer samt, hvad det kræver af jer at drive det. Værter: Josefine Tostenæs, Konsulent hos Subscrybe Niels Vestergaard, Seniorkonsulent hos Subscrybe

Kun hver femte dansker betaler for nyheder online. Men de unge overrasker, og vores nordiske naboer viser, at der stadig er plads til vækst. I denne uge dykker Josefine ned i rapporten "Danskernes brug af nyhedsmedier 2026" og ser på bundling, betalingsvilje og nye købsmønstre. Vært: Josefine Tostenæs, Konsulent hos Subscrybe

Vi ser et stigende fokus blandt e-commerceforretninger på retention, loyalitet og på at skabe mere værdi for de kunder, de allerede har. Det taler vi om i denne uges episode. Værter: Josefine Tostenæs, Konsulent hos Subscrybe Morten Suhr Hansen, CEO & Senior Partner hos Subscrybe Christoffer Gjerulff, Partner hos Subscrybe

Vi er tilbage efter sommer og skal tale om Truth Social abonnement, vandmærker på AI tekst og Apple's forhandlinger med udgivelseshusene. Værter: Niels Vestergaard, Seniorkonsulent hos Subscrybe Josefine Tostenæs, Konsulent hos Subscrybe

🌞 Sommerstemningen er høj i denne episode af Subscription Talks, hvor vi udforsker, hvilke abonnementer der gør sommerferien endnu bedre. I denne særlige sommerudgave af Subscription News kigger har vært Josefine givet stafetten videre til Sophie, som interviewer Subscrybere Morten, Frederik og Tine omkring, hvad deres egne personlige yndlings-sommerabonnementer er. Sammen har de sat sig for at undersøge, hvilke abonnementer der hitter internt i huset, når ferien står for døren. Vi deler vores egne sommerfavoritter – fra champagnekasser og lydbøger til haveabonnementer og træningsapps. 🎧 Lyt med og få inspiration til både din sommer og din abonnementsforretning.

I denne uge skal vi se på Fox's opkøb af ROKU, Google der sænker priserne på AI og YouTube der hæver priserne på Premium-abonnementerne. Derudover har vi lidt nyt fra Subscrybe arbejdslokalet. Vært: Niels Vestergaard, Seniorkonsulent hos Subscrybe

I denne uge taler vi om TikTok Pro Events, der skal engagere fans til VM i online fællesskaber. Og så har det svenske AI startup Lovable nået en flot milepæl. Værter: Niels Vestergaard, Seniorkonsulent hos Subscrybe

I denne episode af Subscription C-Level har vært Morten Suhr Hansen besøg af iværksætteren René Piper Laursen. René har en imponerende baggrund som medstifter af skokæden Bianco (som han senere solgte til Bestseller) og er i dag arbejdende bestyrelsesformand for frisørkæden Park Styling, som har 100+ saloner i Danmark, Norge, Tyskland og Sverige. Med sine mangeårige erfaringer fra den internationale abonnementsverden deler han ud af sine erfaringer med at bygge og skalere succesfulde abonnementsforretninger inden for detailhandlen. Samtalen giver et unikt indblik i: Abonnementsmodellen som kundefastholdelse: René forklarer, hvorfor han mener, at enhver ambitiøs retail-virksomhed bør overveje en abonnementsmodel (et betalt medlemskab). Modellen formår at "slå ring om kunden", hvilket betyder, at kunden koncentrerer sine indkøb i den specifikke forretning frem for hos konkurrenterne. Øget Share of Wallet: En af de mest markante erfaringer fra både Bianco og Park Styling er effekten på kundeadfærden. René deler data, der viser, at abonnementskunder i gennemsnit firedobler deres køb (og i visse tilfælde endda syvdobler dem) sammenlignet med almindelige detailkunder. Værdiskabelse for franchisetagere: Der dykkes ned i, hvordan Park Prime-abonnementet (Park Stylings medlemskab) er skruet sammen med fokus på både økonomiske fordele, eksklusive fordele og produktkøb. René belyser, hvordan denne model skaber en win-win-situation, der øger indtjeningen markant for de enkelte salonindehavere og frisører. Det private iværksætteri: Til sidst deler René personlige overvejelser om at drive forretning og ekspandere i tæt samarbejde med sine to sønner, og hvordan de navigerer i balancen mellem familieliv og professionelt arbejde.

I denne uge taler vi om Meta, der introducerer abonnementer på Facebook, Instagram og Whatsapp og Spotify, der stadig er i gang med at proppe flere og flere nye funktioner ind i deres app. Til sidst skal vi tale om opsigelsesflows og win-back, noget Morten Suhr Hansen ikke mener at danske abonnementsvirksomheder er særligt gode til. Værter: Niels Vestergaard, Seniorkonsulent hos Subscrybe Gæst: Morten Suhr Hansen, Founder og CEO hos Subscrybe

Vi starter med Lunar, hvor Ken Villum Klausen stopper efter 10 år og giver stafetten videre som CEO. Derudover dykker vi ned i Spotifys 20 års fødselsdag og deres nye brug af lytterdata. Hvordan skaber Spotify engagement og loyalitet, og hvad kan andre abonnementsforretninger lære af det? Vært: Josefine Elmue Tostenæs, Konsulent hos Subscrybe

I denne uge taler vi om Googles nye AI health coach og det voksende marked for health tracking og health tech. Vi dykker blandt andet ned i Fitbit, AI, abonnementer og kampen om at samle søvn, træning og sundhedsdata ét sted. Derudover får vi besøg af Morten Suhr Hansen, som fortæller om den nyeste episode af Subscription C levels. Værter: Niels Vestergaard, Seniorkonsulent hos Subscrybe Josefine Elmue Tostenæs, Konsulent hos Subscrybe Gæst: Morten Suhr Hansen, Founder og CEO hos Subscrybe

I dette afsnit af Subscription C-Level taler vært Morten Suhr Hansen med Claus Wamsler-Nielsen, der i dag er Chief Commercial Officer (CCO) hos lydbogsgiganten Storytel, som i Danmark driver tjenesten Mofibo. Samtalen giver et unikt indblik i Claus’ omfattende karriere inden for abonnementsforretninger og den strategiske udvikling af Storytel. Erfaring og baggrund: Claus deler sin rejse fra telebranchen til abonnementsrådgivning hos Subscrybe, før han landede hos Storytel/Mofibo. Han beskriver, hvordan erfaringerne fra det hårdt konkurrenceprægede telemarked har formet hans tilgang til eksekvering og optimering. KPI’er og sundhedsmetrik: Claus fremhæver CLV/CAC som den vigtigste KPI for at vurdere forretningens sundhed. Han forklarer, hvordan Storytel balancerer vækst mod profitabilitet. Vækst vs. Profitabilitet: Episoden dækker Storytels transformation fra en aggressiv "vækst for enhver pris"-strategi til det nuværende fokus på lønsomhed og optimering i de 10 kernemarkeder (herunder Norden, Holland og USA). Engagement og retention: Der diskuteres, hvordan Storytel arbejder målrettet med at holde på brugerne gennem produktudvikling, personaliserede anbefalinger og nye features som Synced Listening og StoryScan.

I denne uge skal vi tale om JFM og Berlingskes nye 'samleabonnement' +Fri, Spotify's nye kvartalsregnskab og Paramount's opkøb af Warner Bros. Discovery. Værter: Niels Vestergaard, Seniorkonsulent hos Subscrybe Josefine Elmue Tostenæs, Konsulent hos Subscrybe

Vi drøfter Reed Hastings afgang fra Netflix-toppen, Uber Eats, der overtager fra Just Eat i Danmark og en tur forbi fremtiden, hvor vi skal tale om verifikation af mennesker i en verden styret af AI-agenter! Værter: Niels Vestergaard, Seniorkonsulent hos Subscrybe Josefine Elmue Tostenæs, Konsulent hos Subscrybe