
Stemmer i Ledelse
Diskutér Stemmer i Ledelse på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Stemmer i Ledelse på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.
Hvordan tager du lederskab, før du har titlen? I denne episode af STEM'MER i Ledelse møder du Caroline Dragsdahl, Associate Director i Novo Nordisk. Hun fortæller om at skabe følgeskab uden formelt mandat, samle et stærkt team omkring en idé og drive innovation frem i en stor organisation. Du får også Carolines perspektiver på konstruktiv uenighed, ledelse gennem forandringer og betydningen af at have et stærkt netværk at sparre med. Og så fortæller hun om rejsen, der har bragt hende og familien til USA for at komme helt tæt på det marked, hun arbejder med.
Hvordan skaber du værdi med AI – uden at jagte den nyeste hype? Mange virksomheder investerer massivt i AI, men få oplever endnu den store effekt. I denne episode deler Bo Krag Esbensen , COO i Alm. Brand Group og tidligere partner i McKinsey, sine erfaringer med digital transformation, AI og ledelse i praksis. Du får indsigt i, hvordan du prioriterer de rigtige AI-initiativer, skaber opbakning i organisationen og leder medarbejdere gennem forandringer. Samtidig fortæller Bo, hvorfor evnen til at skabe retning, tryghed og handling bliver endnu vigtigere i en tid, hvor teknologien udvikler sig hurtigere end nogensinde.
Daria Krivonos er direktør for Copenhagen Institute for Future Studies og arbejder hver dag med at hjælpe organisationer med at navigere i en stadig mere usikker verden. I denne episode af Stemmer i Ledelse deler hun sine perspektiver på fremtidens ledelse, strategisk foresight og de mentale faldgruber, der kan få selv erfarne ledere til at træffe dårlige beslutninger. Hvorfor bliver vi ved med at blive overraskede af ting, vi burde have set komme? Hvordan undgår du gruppetænkning og ekspertbias? Og hvordan leder du en organisation, når verden ændrer sig hurtigere, end strategierne kan følge med? Du får konkrete værktøjer til at styrke din dømmekraft, skabe bedre beslutningsprocesser og gøre din organisation mere robust over for forandringer.
Sofie Irgens, topchef i Schneider Electric Danmark og udpeget som en af fremtidens topledere, deler sine perspektiver på, hvad det kræver at lede i en tid præget af AI, geopolitisk uro og konstant forandring. Episoden sætter fokus på, hvordan du skaber retning, når der ikke findes klare svar, hvorfor teknologi skal forstås men ikke stå alene, og hvordan du som leder kan uddelegere ansvar uden at miste overblikket. Du får også indblik i, hvordan AI allerede ændrer måden, vi arbejder på, hvorfor klassiske strategiplaner ikke længere holder, og hvordan du som leder kan navigere med ro, dømmekraft og nysgerrighed i en virkelighed, der konstant er i bevægelse.
AI rykker ind i organisationer. Men hvad kræver det af dig som leder? Thomas Bolander, professor i kunstig intelligens på DTU, deler sine perspektiver på, hvad AI faktisk kan, hvor hype kan spænde ben for gode beslutninger, og hvordan ledere bør forholde sig til teknologiens muligheder og begrænsninger. Samtalen kredser om, hvilke kompetencer der bliver vigtigere i en AI-tid, hvordan organisationer kan arbejde strategisk med udviklingen, og hvorfor dømmekraft, refleksion og menneskelig forståelse fortsat er afgørende. Du får også konkrete perspektiver på, hvordan ledere kan navigere klogt i en teknologisk udvikling, der både rummer stort potentiale og komplekse dilemmaer.
Kriseledelse er ikke længere kun relevant, når katastrofen rammer. I en verden præget af cyberangreb, geopolitiske spændinger og stigende usikkerhed er evnen til at håndtere kriser blevet en central lederkompetence. I denne episode fortæller erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen om, hvad der kendetegner en krise, hvordan ledere kan forberede organisationen på det uforudsigelige, og hvorfor relationer, træning og tydelig kommunikation er afgørende, når presset stiger. Du får også konkrete perspektiver på, hvordan du kan skabe et stærkere beredskab og gøre din organisation mere robust.
Hvordan leder du, når verden er ustabil, og planerne ikke holder. Vi taler med Henrik Ryberg, kontreadmiral og tidligere øverste chef for Søværnet og Forsvarsakademiet, om at lede i en virkelighed præget af usikkerhed, pres og hurtige forandringer. Du hører, hvorfor mere styring og kontrol sjældent giver bedre resultater - og hvordan du i stedet skaber klar retning, handlekraft og robusthed i din organisation.
Kan du virkelig lede mennesker ud fra deres fødselsår? I denne episode gør Christian Qvick op med generationsledelse fra Boomers til Gen Z og forklarer, hvorfor god ledelse handler om nysgerrighed, livsforløb og det menneske, der står foran dig.
At komme ind i et bestyrelseslokale kan virke som en lukket klub. Men ifølge Laura Vilsbæk, underviser på IDAs e-learning forløb ”Vejen til din første bestyrelsespost” forfatter, foredragsholder og stifter af Ny i Bestyrelsen, og Gitte Kirkegaard, ejer og adm. direktør i Logitrans, er vejen langt mere åben, end mange tror. Det handler mindre om alder og titler – og langt mere om nysgerrighed, netværk og de kompetencer, du allerede har.
Thomas Terney, ph.d. i kunstig intelligens og direktør i Athlee, arbejder dagligt i krydsfeltet mellem teknologi, mennesker og forretning. For Thomas er AI en praktisk løftestang, der kan gøre ledelse mere nysgerrig, reflekteret og effektiv.
Rasmus Hougaard, grundlægger af Potential Project og forfatter til bogen More Human, der er udgivet på Harvard Business Press, peger på, at kun 16 % af nutidens ledere er klar til at navigere i en fremtid præget af kunstig intelligens
Christopher Røhl Yskes Andersen, ph.d. i fysik, projektleder på DTU’s Center for Kvanteteknologi og udvalgt til Berlingskes Talent 100 i 2025, deler sine erfaringer med at gå fra forsker til leder – og hvordan man skaber retning i et teknologisk felt

Christopher Røhl Yskes Andersen, civilingeniør i IT, tidligere konsulent og nuværende leder i Udbetaling Danmark, deler sine erfaringer med overgangen fra specialist til leder – og de udfordringer og læringer, der følger med.
David Hansen, formand for IDAs ekspertgruppe for ledelse, civilingeniør og ph.d. fra DTU Management og Henrik Kongsbak, erhvervspsykolog, diskuterer i denne episode, hvordan ledere kan navigere i et kompleks arbejdslandskab med øgede krav og konstant jagt på høj performance.
Christian Ørsted, ledelsesrådgiver og forfatter, mener at vi skal blive bedre til at bruge hinandens intelligens hvis vi skal løse stadigt mere komplekse problemer og komplekse opgaver. Nøglen er at styrke psykologisk tryghed, der er er afgørende for resultater, trivsel og læring og skaber fundamentet for effektiv opgaveløsning, innovation og udvikling.