Diskutér Søndagens prædiken fra Gullestrup kirke på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.
Hey! I'd love to hear your thoughts, send me a voice note. Mark 2,14-22. Hvad vil det sige at komme til kirken uden at skulle have styr på det hele? I prædikenen over Mark 2,14-22 møder vi Levi, som Jesus kalder til at følge sig – ikke fordi Levi har gjort sig fortjent til det, men fordi Jesus inviterer ham med. Jesus bruger billedet af brudgommen og festen til at fortælle, at Guds rige ikke først og fremmest handler om regler og præstationer, men om at tage imod Guds nåde. Prædikenen handler også om vores gudstjenester og den usynlige etikette, der nogle gange kan gøre kirken fremmed for mennesker. Hvordan kan kirken være et sted, hvor vi ikke først skal lære at gøre alting rigtigt, men kan komme, som vi er? Brudgommen er kommet. Derfor er der fest. Og der er plads ved bordet – også til os.
Hey! I'd love to hear your thoughts, send me a voice note. Joh 15,1-11. Hvad gør vi, når vores indre batteri er helt fladt? Når kræfterne slipper op, og vi ikke længere har mere at give af? I dagens prædiken tager vi udgangspunkt i Jesu ord: »Jeg er vintræet, I er grenene.« Jesus inviterer os ikke til at tage os mere sammen, men til at blive i ham – livets kilde. Vi taler om bøn som en måde at opdage Guds nærvær midt i hverdagen og om håbet, der ikke altid skal findes i os selv, men kan komme til os fra Gud og fra mennesker omkring os. For du skal ikke klare det hele alene. Du er en gren på Jesu træ.
Matt. 12,17-28. Hvorfor er vi så optagede af at nå til tops, samle likes og sikre os de bedste pladser? I dagens prædiken kigger vi nærmere på Jesu disciple og deres ambitiøse mor, der forsøger at tilkæmpe sig VIP-pladserne i Guds rige. Gennem fortællingerne om de uperfekte disciple og apostlen Paulus’ vilde livsforandring opdager vi, at Gud ikke leder efter fejlfrie overmennesker. Jesus vender vores syn på succes fuldstændig på hovedet: At være stor handler ikke om at trykke andre ned eller lade sig varte op, men om at række hånden ud og tjene hinanden. Et befriende budskab til os alle om at lægge presset fra os – for du har allerede den vigtigste plads i hans hjerte.
Matt 12,31-42. Jesus møder mennesker, der beder om et tegn, selv om de allerede har fået masser af spor. I evangelieteksten hører vi om Jonastegnet – om Jesu død og opstandelse – men også om mennesker, der har så travlt med deres egne forestillinger, at de ikke kan se, hvad sporene peger på. Med fortællingen om Jonas som spejl spørger prædikenen, hvad der sker, når vi kender Guds nåde, men har svært ved at acceptere, at den også gælder andre. Hvem har vi placeret i kassen med »de forkerte«? Og hvilke spor overser vi, fordi vi allerede har besluttet os for, hvad vi vil se? Evangeliet peger på en Gud, hvis nåde er større end vores forestillinger – en nåde, som rækker til Nineve, Jonas, Jesu modstandere og til os.
