Fibromyalgi er vel for evigt, eller hvad? Emilie har haft rygsmerter og hovedpine, så længe hun kan huske. Som voksen begynder smerterne at fylde mere og mere og hun får i tillæg også smerter i armene, hun må skifte job flere gange og ender med sygemelding. Til sidst får hun diagnosen fibromyalgi. Diagnosen er på én gang en lettelse og et fængsel. Hun får en forklaring på sine symptomer – men også beskeden om, at der ikke rigtig er noget at gøre ved dem. Emilie begynder derfor at indrette livet efter smerterne. Hun undgår at bruge armene, stopper med at strikke og forsøger hele tiden at beskytte kroppen mod at få det værre. Samtidig bliver hun mere modløs, bekymret og opgivende. Et år efter hun første gang hører om Smertevidenskab, tager hun kontakt og starter et forløb med Mikkel Vind. I episoden fortæller Emilie om, hvordan hun gradvist begyndte at forstå sine smerter anderledes og opdagede, at hun selv havde langt mere indflydelse på dem, end hun tidligere havde troet. Vi taler blandt andet om: hvordan bekymringer og smertefrygt kan komme til at begrænse livet hvorfor det kan være svært at begynde at bruge kroppen igen hvordan psykologiske, sociale og fysiske faktorer kan bidrage til smerter hvordan nye erfaringer kan ændre både tilliden til kroppen og måden, man håndterer smerter på hvad der sker, når fokus flytter sig fra beskyttelse og undgåelse til gradvist at genvinde frihed I dag arbejder Emilie, træner, er social og strikker igen i timevis. Den hovedpine, hun har haft næsten hele livet, er væk, smerterne er stort set forsvundet, og hun opfylder ikke længere kriterierne for fibromyalgi. En episode om fibromyalgi, smertefrygt, håb og om at opdage, at en diagnose ikke nødvendigvis fortæller, hvordan resten af livet kommer til at se ud.