
Single
Diskutér Single på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Single på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

I denne uges episode af Datingpanelet har Lissa Paustian samlet et skarpt panel, som består af influencer og podcastvært Caroline Hulbæk, sanger og psykolog Camma Okotie og sexolog og parterapeut Ditte Winkel. Med udgangspunkt i egne erfaringer og forskellige perspektiver deler de deres bud på kærlighed, sex, dating og parforhold. I episoden diskuterer panelet blandt andet, hvor stor en rolle duft og fysisk kemi spiller for vores tiltrækning. For hvad gør man, når man har mødt en person, der på papiret har alt det, man leder efter, men man simpelthen ikke kan lide vedkommendes naturlige duft? Kan man vænne sig til den, eller prøver kroppen at fortælle én noget, som hovedet endnu ikke har forstået? De vender også et dilemma om rejsningsproblemer og den sårbarhed, der kan opstå, når sex pludselig begynder at føles som en præstation. Må man foreslå sin partner at søge hjælp, når problemet påvirker det fælles sexliv? og hvordan taler man om det uden at gøre presset endnu større? Til sidst taler panelet om to forskellige former for tvivl: Den, der kan ramme, når en eks får en ny kæreste, og følelser, man troede var væk, pludselig vender tilbage. Og den, der kan opstå, når man har været sammen med sin ungdomskæreste hele sit voksne liv og begynder at spekulere på, om man går glip af noget. For skal man risikere et godt forhold for at prøve singlelivet, eller risikerer man en dag at fortryde, at man aldrig gjorde det? Vært og tilrettelægger: Lissa Paustian Klippet af: Lissa Paustian Produceret af: Julie Tordrup Lyddesign: Søren Gregersen Redaktør: Mads Møller See omnystudio.com/listener for privacy information.

Tårerne triller ned ad kinderne på Jakob Olrik, mens han ser ud ad vinduet. Nede på gaden holder en sort bil, og nu sætter Astrid sig ind i den. Efter et halvt år fyldt med en stormende forelskelse, kærlighed og intensitet vil hun ikke mere. Men det er ikke, fordi hun ikke elsker Jakob. Der er en helt anden grund til, at hun har pakket sine ting og er gået. I dagens afsnit af Ekstra Bladets podcast Forelsket fortæller sexolog Jakob Olrik historien om, hvordan en blinkende emoji på Instagram blev begyndelsen på hans og Astrids kærlighedshistorie, som siden har ført til børn, ægteskab og et slot. Men vejen til det liv, de har sammen i dag, har langt fra været uden bump. I 2024 deltog parret i P3-programmet De unge kærester, hvor Jakob blev mødt af hård kritik og blandt andet anklaget for grooming på grund af de 28 års aldersforskel mellem ham og Astrid. Men har kærligheden egentlig en alder? Og hvornår bliver aldersforskel et reelt problem? Jakob fortæller om at forelske sig i en kvinde, der er 28 år yngre end sig selv, og om alt det, der fulgte med. Om blikkene udefra, om at have svært ved at give slip på det liv, han levede før Astrid, og om det tidspunkt, hvor han var tæt på at miste hende. Vært: Lissa Paustian Produceret og klippet af: Julie Tordrup Lyddesign: Søren Gregersen Redaktør: Mads Møller See omnystudio.com/listener for privacy information.

Den mand, Lambang elsker, ligger i fosterstilling på gulvet og græder. I det øjeblik tænker Lambang, at alt håb for deres forhold er ude. For kan han overhovedet forene kærligheden til Kasper med den kultur og de forventninger, han er vokset op med? I dagens afsnit af Ekstra Bladets podcast Forelsket fortæller tv-vært, børnelæge og designer Lambang Arianto historien om den stormende forelskelse i sin mand, Kasper Mørk Arianto. I dag bor de sammen i et familiekollektiv med deres fire børn, men vejen dertil har krævet både tårer, trods og tilgivelse. Lambangs familie kommer fra Indonesien, og han er vokset op med stærke forventninger til kultur, religion og familie. Selv er han opvokset i Danmark, men efter en årelang forlovelse med en indonesisk kvinde må han erkende, at han i mange år har undertrykt sin seksualitet. Lambang møder pludselig Kasper og de to bliver stormende forelskede. Men kærligheden viser sig hurtigt at være alt andet end enkel. Lambang fortæller om at stå mellem kærligheden og de forventninger, han er vokset op med. Om frygten for at skuffe sin familie for at kunne være sammen med den, han elsker. Og om, hvordan tålmodighed og forståelse med tiden kan bygge bro mellem mennesker, der står langt fra hinanden. Vært: Lissa Paustian Produceret og klippet af: Julie Tordrup Lyddesign: Søren Gregersen Redaktør: Mads Møller See omnystudio.com/listener for privacy information.

Pludselig tænder lyset på natklubben. Ind træder uniformerede mænd. Politiet er i gang med en razzia, men Wafande lægger kun mærke til én ting: Pigen, der står ved siden af ham. Wafande er 17 år den aften, og han kan ikke få øjnene fra hende. Men modet rækker ikke helt. Han tør tale med hende, og aftenen slutter, uden at de får sagt et eneste ord til hinanden. Først flere år senere dukker hun op i hans liv igen. I dagens afsnit af Forelsket fortæller musiker og sanger Wafande historien om pigen fra natklubben, som mange år senere vender tilbage til hans liv og ender med at slå benene fuldstændig væk under ham. Inden da når Wafande både at få børn og opleve et forhold til en anden kvinde gå i stykker. Men en dag kommer han pludselig i tanke om pigen, han aldrig turde tale med. Han skriver til hende, de mødes, og denne gang bliver det til mere end bare blikke på en natklub. Det bliver begyndelsen på en vild forelskelse. For pigen, han som 17-årig ikke turde sige et ord til, viser sig mange år senere at være hans livs kærlighed. Det er en fortælling om et flygtigt møde, der først får betydning mange år senere. Om gnist og begær, om at falde pladask, når man mindst venter det og om at skabe et nyt liv sammen som en sammenbragt familie med seks børn. Vært: Lissa Paustian Produceret og klippet af: Julie Tordrup Lyddesign: Søren Gregersen Redaktør: Mads Møller See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uges episode af Datingpanelet har Lissa Paustian samlet et skarpt panel, som består af komiker Clara Schøn, skuespiller Signe Thielsen og satiriker og P3-vært Skeptiske Bella. Med udgangspunkt i egne erfaringer og forskellige perspektiver deler de deres bud på kærlighed, sex, dating og parforhold. I episoden diskuterer panelet blandt andet, hvad man gør, når sexlivet langsomt forsvinder i et ellers godt og kærligt forhold. Er manglende sex en legitim grund til at gå fra en, man elsker? Og hvor meget kan man egentlig forvente, at ens partner arbejder på sin lyst, hvis behovet for sex er vidt forskelligt? De vender også jalousi og grænser på sociale medier. For er det rimeligt at bede sin kæreste om at unfollowe gamle dates og tidligere flirts på Instagram - eller er det første skridt ud på en kontrollerende glidebane? Derudover taler panelet om penge og skæv økonomi i et forhold. Skal den, der tjener mest, automatisk betale mest? Og hvornår går gavmildhed fra at være noget, man gerne vil give, til noget, ens partner begynder at tage for givet? Til sidst står panelet over for et moralsk dilemma: Hvad gør man, når ens bedste veninde har en affære med en gift mand med kone og børn? Hvor langt rækker loyaliteten over for en ven, når man synes, det hun gør, er forkert – og hvornår bliver tavshed til medskyldighed? Vært og tilrettelægger: Lissa Paustian Produceret og klippet af: Lissa Paustian Lyddesign: Søren Gregersen Redaktør: Mads Møller See omnystudio.com/listener for privacy information.

“Jeg har mistet al tiltro til kærligheden”, siger Victoria Lundager til en ven efter et konfliktfyldt forhold. Hun har ikke lyst til at forelske sig igen. Hun vil egentlig bare være sig selv. Victoria og Jonas Dahl Grue kender allerede lidt til hinanden. De har mødt hinanden før og bevæger sig i nogle af de samme kredse, men ingen af dem har på det tidspunkt set den anden som en potentiel kæreste. Faktisk har Jonas tænkt, at Victoria var en person, han aldrig ville kunne forelske sig i. Men en aften tikker der en besked ind fra ham. Han spørger, om Victoria kommer forbi den bar, hvor han sidder og drikker øl. Tilfældigvis ligger den lige rundt om hjørnet fra hendes lejlighed. Hun tager derhen, og den aften begynder noget at ændre sig mellem dem. I dagens afsnit af Ekstra Bladets podcast Forelsket får Lissa Paustian besøg af Victoria Lundager, kendt fra TV 2-programmet Bachelor og kæreste med konditor og tidligere Bachelorette-deltager Jonas Dahl Grue. Victoria fortæller om at turde kaste sig ud i en ny forelskelse, mens hjertet stadig gør ondt efter den gamle. Og om at turde kaste sig ud i en ny forelskelse, om de krav og forventninger, der opstår, når forelskelsen bliver til et parforhold – og om den store omvæltning, når man pludselig ikke længere kun er kærester, men også forældre. For hvad sker der med kærligheden, når den første stormende forelskelse har lagt sig, og tosomheden bliver til familieliv med bleer, babymos og langt mindre tid til hinanden? Og hvordan holder man fast i hinanden, når hverdagen for alvor flytter ind? Vært: Lissa Paustian Produceret og klippet af: Julie Tordrup Lyddesign: Søren Gregersen Redaktør: Mads Møller See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uges episode af Datingpanelet har Lissa Paustian samlet et skarpt panel bestående af filminstruktør Mathias Broe, sanger Betty Bass og skuespiller, sanger og content creator Salomon Stampe. Med udgangspunkt i egne erfaringer og forskellige perspektiver deler de deres bud på kærlighed, dating og parforhold. I episoden diskuterer panelet blandt andet, hvad man gør, når man efter otte måneders dating lever som kærester, men den ene stadig nægter at kalde det et forhold. Er labels ligegyldige? eller holder man døren på klem? De vender også et dilemma om en 22-årig kvinde, der er forelsket i en 46-årig mand. Hun oplever forholdet som ligeværdigt, men venner og familie er bekymrede. Hvor meget skal man lytte til sin omgangskreds, når de ser problemer, man ikke selv kan få øje på? Panelet taler også om en kæreste, der er elendig til at give gaver. Senest stod der vinduesviskere på fødselsdagsbordet. Må man sige direkte, at man savner lidt mere romantik? Til sidst opdager en lytter en stor kasse kondomer hos sin kæreste. De bruger ikke selv kondom, men alligevel bliver der færre og færre i kassen. Skal hun konfrontere ham og samtidig indrømme, at hun har rodet i hans ting? Vært og tilrettelægger: Lissa Paustian Klippet af: Lissa Paustian Produceret af: Julie Tordrup Lyddesign: Søren Gregersen Redaktør: Mads Møller See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uges episode af Datingpanelet har Lissa Paustian samlet et skarpt panel, som består af Morten Mortensen, Mathilde Muus og Noah Umur Kanber. Med udgangspunkt i egne erfaringer og forskellige perspektiver deler de deres bud på kærlighed, sex, dating og parforhold.I episoden diskuterer panelet blandt andet, hvad man gør, når man gang på gang møder mennesker, der ikke vil noget seriøst. Er det bare sådan, datingmarkedet ser ud lige nu, eller kan man ubevidst blive ved med at vælge den samme type? De vender også et dilemma om seksuelle fantasier og grænser i et længere forhold. Hvad gør man, når ens kæreste bliver ved med at fantasere om en trekant, man selv klart har sagt nej til? Og kan man være nok for sin partner, selvom man ikke kan - eller vil - opfylde alle vedkommendes lyster?Til sidst taler panelet om at have rykket hele sit liv for kærligheden og bagefter opdage, at man ikke trives i sin nye tilværelse. Hvor længe skal man give en fælles beslutning en chance, og hvornår er det okay at vælge sig selv, selvom det kan få konsekvenser for forholdet? Vært og tilrettelægger: Lissa Paustian Produceret og klippet af: Lissa Paustian Lyddesign: Søren Gregersen Redaktør: Mads Møller See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uges episode af Datingpanelet har Lissa Paustian samlet et herligt panel, som består af journalist og P1-vært Adina Stroe Ren, komiker Cecilie Bau og sanger Jacob Aksglæde. Med udgangspunkt i egne erfaringer og forskellige perspektiver deler de deres bud på kærlighed, sex, dating og parforhold. I episoden diskuterer panelet blandt andet, hvad man gør, når man får mistanke om, at ens kusine har været sammen med ens ekskæreste: Skal man konfrontere hende, eller er nogle ting bedst bare at lade ligge? De vender også et dilemma om kærlighed, tillid og stofmisbrug, hvor en kvindes kæreste tager kokain næsten hver weekend og samtidig lyver om sit forbrug. Hvor går grænsen mellem at støtte den, man elsker, og at blive medafhængig? Derudover taler panelet om de følelser, der kan opstå, når ens partner tjener markant mere end en selv. Hvorfor kan økonomisk ulighed stadig ramme identiteten og følelsen af at være "mand nok", selv i et ellers ligeværdigt forhold? Til sidst vender de et dilemma fra en mand, der sammen med sin kæreste har fået hund, men som nu har fortrudt beslutningen. Han savner deres gamle, spontane liv, mens kæresten er blevet fuldstændig forelsket i hunden og allerede drømmer om nummer to. Kan man tillade sig at fortryde et fælles valg, når ens partner elsker det liv, man selv længes tilbage fra? Vært og tilrettelægger: Lissa Paustian Produceret og klippet af: Lissa Paustian Lyddesign: Søren Gregersen Redaktør: Mads Møller See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uges episode af Datingpanelet har Lissa Paustian samlet et skarpt panel, som består af influencer Camilla Frederikke, influencer Helena Madeleine og content creator/makeupartist Mikkel Lynge Nielsen. Med udgangspunkt i egne erfaringer og forskellige perspektiver deler de deres bud på kærlighed, sex, dating og parforhold. I episoden diskuterer panelet blandt andet, om man skal tage kontakt til sin eks, når man hører, at han eller hun alligevel gerne vil have børn. Ændrer det alt – eller er det for sent at genoplive en kærlighed, når begge er kommet videre? De vender også spørgsmålet om, hvorvidt tillid kan genopbygges efter utroskab, og om en ny chance nogensinde er risikoen værd. Derudover taler de om tvivlen, der kan opstå i et godt forhold, når man aldrig rigtig har oplevet livet som single, og om den nysgerrighed er et faresignal eller bare en helt naturlig tanke. Til sidst vender de et dilemma om en forlovelsesring, der slet ikke falder i den kommende bruds smag: Skal man være ærlig over for sin partner, eller betyder symbolikken mere end selve ringen? Vært og tilrettelægger: Lissa Paustian Produceret og klippet af: Lissa Paustian Lyddesign: Søren Gregersen Redaktør: Mads Møller See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uges episode af Datingpanelet har Lissa Paustian samlet et skarpt panel, som består af sexolog og P3-vært Kathrine Pontoppidan, også kendt som Pony, journalist Emil Minana og Morten Mortensen. Med afsæt i egne erfaringer og forskellige perspektiver deler de deres bud på kærlighed, sex, dating og parforhold. I episoden diskuterer panelet blandt andet, hvorfor det stadig kan føles som om, singlelivet er noget, der skal forklares, og hvordan man håndterer presset fra familie og venner, når man egentlig trives alene. De vender også et dilemma om sexvideoer fra tidligere forhold: Er det respektløst at gemme dem, når man har fået en ny partner, eller er de blot en del af fortiden? Til sidst taler de om usikkerhed, jalousi og venskab, når ens veninde altid løber med opmærksomheden i byen, og om det er noget, man bør sige højt, eller arbejde med hos sig selv. Vært og tilrettelægger: Lissa Paustian Produceret og klippet af: Lissa Paustian Lyddesign: Søren Gregersen Redaktør: Mads Møller See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uges episode af Datingpanelet har Lissa Paustian samlet et helt igennem fantastisk panel, som består af tvillingerne Elias Hole og Oskar Hole. Med udgangspunkt i egne erfaringer deler de deres bedste råd om kærlighed, sex, dating og parforhold. I episoden taler de blandt andet om, hvornår noget egentlig er utroskab, og om man kan være følelsesmæssigt utro, længe før der sker noget fysisk. De diskuterer også, om det er rimeligt at være utryg ved, at ens kæreste stadig har tæt kontakt til en person, de tidligere har været forelsket i, og om en veninde har et ansvar for at få sin vens partner til at føle sig velkommen. Til sidst vender de, hvordan man bedst støtter en teenager gennem sin første store hjertesorg, og om et forhold kan overleve, når man har brudt tilliden ved at kyssr med en fremmed i et black-out. Vært og tilrettelægger: Lissa Paustian Produceret og klippet af: Lissa Paustian Lyddesign: Søren Gregersen Redaktør: Mads Møller See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uges episode af Datingpanelet har Lissa Paustian samlet et skønt panel, som består af de tidligere Bachelotte-bejlere Mark Kongsbak, Anton Prescott og Frederik Ottosen. Med udgangspunkt i egne erfaringer deler de deres bedste råd om kærlighed, sex, dating og parforhold. I episoden taler vi blandt andet om, hvorvidt et dårligt kys er et tegn på manglende kemi - eller om det er noget, man kan lære sammen. Vi diskuterer også, om man bør være ærlig over for sin partner, hvis den fysiske tiltrækning har ændret sig efter et stort vægttab, selvom partneren er lykkeligere end nogensinde. Til sidst vender vi, om en vens eks altid er "off limits", og om et parforhold kan være lige så kærligt og intimt, hvis man vælger at sove i hvert sit soveværelse. Vært og tilrettelægger: Lissa Paustian Produceret og klippet af: Lissa Paustian Lyddesign: Søren Gregersen Redaktør: Mads Møller See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uges episode af Datingpanelet har Lissa Paustian samlet et skønt panel, som består af Frederikke Stage, Marie Dencker og Tine Maria. Med udgangspunkt i egne erfaringer deler de deres bedste råd om kærlighed, sex, dating og parforhold. I episoden taler vi blandt andet om, hvorvidt man altid bør fortælle sin partner sandheden efter om utroskab - også hvis det kun var et enkelt kys. Vi diskuterer også, om det er nærigt at bede sin kæreste om at MobilePay'e for småindkøb, og hvor stor betydning seksuel kompatibilitet egentlig har i et langvarigt forhold. Til sidst vender vi, hvad man gør, når man fortryder en fælles beslutning om at flytte for kærligheden, og om det er fair at konfrontere en date, der har pyntet lidt for meget på sandheden om sit udseende på Hinge. Vært og tilrettelægger: Lissa Paustian Produceret og klippet af: Lissa Paustian Lyddesign: Søren Gregersen Redaktør: Mads Møller See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uges episode af Datingpanelet har Lissa Paustian samlet et panel bestående af Nikita Klæstrup, Amalie Klæstrup og Aicha Wedel, som med afsæt i egne erfaringer giver deres bedste råd til lytternes kærlighedsdilemmaer. I episoden taler panelet blandt andet om, hvorvidt det er et alvorligt tillidsbrud at skjule en gæld på næsten 400.000 kroner for sin partner. De diskuterer også, om man kan elske hinanden fuldt ud, selvom den ene ønsker ægteskab, mens den anden ikke gør. Til sidst vender de dilemmaer om store livsvalg: Hvad gør man, når man drømmer om at bo to forskellige steder, eller når ens partner ønsker at rejse alene i flere måneder? Få alle Ekstra Bladets podcasts for kun 9 kr. den første måned. Tilbuddet gælder nye kunder til og med 2. august. eb.dk/bonus Vært og tilettelægger: Lissa Paustian Produceret og klippet af: Lissa Paustian Lyddesign: Søren Gregersen Redaktør: Mads Møller See omnystudio.com/listener for privacy information.