
Sæt ting i gang
Diskutér Sæt ting i gang på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Sæt ting i gang på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Danske og europæiske virksomheder skal i stigende grad sikre deres data. Europæisk energiforsyning er mange steder fortsat afhængig af importeret energi og er under pres - og så er der vores allesammens fysiske sikkerhed, der bliver udfordret af nye teknologier og trusler fra øst. Resiliens er et begreb, der i den grad er kommet på dagsordenen. I denne episode af Sæt ting i gang kigger vi på tre konkrete cases, der handler om at skabe et mere modstandsdygtigt erhvervsliv, Danmark og Europa. Den første handler om virksomheden KeepIt, der hjælper virksomheder over hele verden med at sikre backup af deres data. I en tid, hvor digital suverænitet betyder mere og mere, er det måske grunden til, at KeepIt ræser mod unicorn-kategorien. For nylig udstedte EIFO en garanti på 3,5 mia. kr. til det tyske projekt Suedlink, der skal forbinde Sydtysklands industri med vedvarende energi fra nord. Hvad er EIFOs interesse i tyske kabler? Det handler den anden case om. Til sidst runder vi lige Kiev, hvor early stage venture-fonden D3 investerer i de forsvarsteknologiske startups, der kan bidrage til Ukraines kamp mod Rusland. Sidste år investerede EIFO i fonden. Hvordan er det gået - og hvordan defineres en succes, når krigen buldrer derudad? Medvirkende: Frederik Schouboe, co-founder og Chief Visionary Officer i KeepIt, Peter Boeskov, kommerciel direktør (CCO) i EIFO Large Corporates, Eveline Buchatskiy, Managing Partner, D3 Defense Tech Fund, Jon Arskog, journalist og vært, EIFO. Tilrettelæggelse og redaktion: Jon Arskog, Magnus Bielefeldt og Jutta Marie Jessen Lyddesign: Nikolaj Kirk Podcasten er produceret og udgivet af EIFO.

Hvordan sætter vi gang i Danmarks forsvarsindustri - og hvilke teknologier skal vi fokusere på? Shownotes – Sæt i gang - Episode 2: Forsvar – Ambitioner for en stærkere dansk forsvarsindustri Podcast: Sæt Ting I Gang (EIFO) Medvirkende: Andreas Graae (adjunkt, Forsvarsakademiet), Thomas Have (medstifter og CEO, Renegade UxS), Mads Lacoppidan (chef for EIFOs Growth Investment Team) Intro (0:00–2:09) Danmark og Europa står midt i den største sikkerhedspolitiske omvæltning i årtier, og skal i højere grad kunne stå på egne ben. Værten introducerer episodens tema: hvordan får vi sat gang i dansk forsvarsindustri, og hvilke teknologier skal vi satse på? EIFO har netop meldt ud, at man vil tidoble sine investeringer i dansk forsvarsindustri fra ca. 300 mio. kr. til 3 mia. kr. i 2030. Kapitel 1: Andreas Graae – Hvordan har krigen forandret sig, og hvad skal dansk forsvarsindustri satse på? (2:09–9:14) Hvordan teknologi har forandret krigsførelse (2:09–3:07): Droner, ubemandede systemer og kunstig intelligens – samt den datasoftware, der binder det sammen – har ændret krigen radikalt, særligt i Ukraine. Det handler ikke kun om dronerne selv, men også sensorer og de netværk, der omsætter data til mål. Teknologier, det danske forsvar bør fokusere på (3:07–3:45): Droner og antidrone-teknologi (Counter-UAS) – detektion, jamming, elektronisk krigsførelse og interceptordroner. Status for dansk forsvarsindustri i dag (3:45–4:43): Store, veletablerede spillere som Systematic og Terma findes side om side med en sværm af små droneteknologi-startups, der henter erfaringer hjem fra Ukraine. Hvorfor en dansk forsvarsindustri betyder noget (4:43–5:26): Forsyningssikkerhed og mindre afhængighed af amerikansk og kinesisk teknologi – samt evnen til selv at kunne skalere og finde løsninger hurtigere. EIFOs nuværende investeringsfokus (5:26–6:42): Tydelig vægt på droner og droneforsvar, drevet af udviklingen i Ukraine og hybridaktivitet i europæisk luftrum. Flere virksomheder har et dual-use-potentiale, hvor civile teknologier (redningsarbejde, brandslukning, overvågning) også kan bruges militært. Hvordan man sikrer en fremtidssikret forsvarsindustri (6:42–8:34): Svært at spå om, hvilke arenaer (Arktis, Østersøen m.fl.) der bliver vigtigst – men emergerende teknologier som kvante og AI, samt flere ubemandede og datadrevne systemer, er gode pejlemærker. Andreas' råd til branchen (8:34–9:14): Glem ikke mennesket og de menneskelige omkostninger i en mere teknologiseret krigsførelse – der er brug for nye uddannelsesspor, der kombinerer teknisk og sikkerhedspolitisk/militær forståelse. Kapitel 2: Thomas Have – Renegade UxS' rejse fra idé til amerikansk indkøbsliste (9:14–17:07) Hvad Renegade UxS gør (9:14–10:44): En dronevirksomhed grundlagt i 2024, der har udviklet et økosystem af droner og et digitalt kontrolsystem (Ground Control Stations), som lader soldater løse en hel "kill chain" uden støtte fra traditionelle Air Assets som F-16 eller Apache-helikoptere. Ideen og de første skridt (10:44–12:19): Stiftet ud fra et ønske om at skabe reel effekt for soldater. Thomas og hans makker rejste til Ukraine i starten af 2024, og udviklede sammen med tre partnere den første angrebsdrone – på det tidspunkt en kapacitet, Ukraine ikke selv havde i samme grad. Fra opstart til i dag (12:19–13:54): 32 medarbejdere, kontorer i fire lande (Danmark, UK, USA, Ukraine) og produktion i Danmark og USA. Virksomheden er funderet i specialoperationsstyrkerne, hvilket giver et unikt netværk og indsigt i slutbrugernes behov. Økonomien bag den hurtige vækst (13:54–14:57): 100 % selvfinansieret uden investorer – en frihed, men også en udfordring, når man kun har det, der står på bankbogen. Omsætningen voksede fra omkring 30 mio. kr. i 2024 til 280 mio. kr. sidste år. Samarbejdet med EIFO (14:57–16:19): Uden investorer har Renegade UxS haft brug for en økonomisk reserve til at håndtere store ordrer og varelager – særligt fordi statslige kunder ofte betaler med 7-8 måneders forsinkelse. EIFO bidrager til at polstre virksomheden mod netop den likviditetsudfordring. Fremtidsudsigter (16:19–17:07): Svært at spå om fem år frem, når udviklingen går så hurtigt – men målet er fortsat at levere teknologi, der gør en forskel for soldater i felten. Kapitel 3: Mads Lacoppidan, EIFO – Ambitionen om at tidoble investeringerne i dansk forsvarsindustri (17:07–20:53) EIFOs overordnede ambition (17:07–18:35): At sikre, at Danmark og Europa kan stå på egne ben, gennem både afskrækkelseseffekt og reelle defensive kapaciteter. Der er i dag en generel kapitalmangel i sektoren, og EIFO vil være med til at bygge et lokalt økosystem med lokal produktion. Sådan skal engagementet tidobles (18:35–19:56): Fra inkubation af nye selskaber i de tidligste faser (bl.a. via DefenceTech) til kapitalprodukter i venture- og vækstfaser, samt fondsinvesteringer med tilstedeværelse i Ukraine, der sikrer læring direkte fra kamphandlingerne. Hvilke virksomheder EIFO leder efter (19:56–20:53): En bevidst bred definition centreret om virksomheder, der styrker Danmarks resiliens og forsvarsstyrke – typisk teknologi- og vækstselskaber med lokal eller europæisk forankring, hvor der både er høj innovation og en klar dansk vinkel. Outro (20:53–21:07) Værten runder af og opfordrer lytterne til at lade sig inspirere til selv at sætte ting i gang, der gør en forskel for Danmark – ligesom Thomas Have og Renegade UxS har gjort det.

Hvordan bygger man en global virksomhed fra Danmark? Fintech-virksomheden Flatpay er det seneste eksempel på en dansk unicorn - vel at mærke den hurtigst voksende af slagsen hidtil. På bare 4 år har Flatpay fået flere end 100.000 butikker på deres betalingsløsning på tværs af de syv europæiske lande - og markedsværdien rundede i efteråret 2025 ca. 11 mia. kr. Men hvordan går man fra startup til unicorn? Og hvad kræver det, hvis Danmark skal både skabe, fastholde og skalere virksomheder, der kan konkurrere globalt? Det taler vi om i denne episode af EIFOs podcast Sæt ting i gang. Medvirkende: Sander Janca-Jensen, CEO og Co-founder i Flatpay, Ken L. Bechmann, professor i finansiering på CBS, Erik Balck Sørensen, investeringsdirektør i EIFO - og Jon Arskog, journalist og vært. Tilrettelæggelse og redaktion: Jon Arskog og Jutta Marie Jessen Lyddesign: Nikolaj Kirk Podcasten er produceret og udgivet af EIFO. Tidsstempler: 0:00 – Intro 0:53 – Ken L. Bechmann: Hvad er en unicorn, og hvorfor er de vigtige? 5:12 – Sander Janca Jensen: Flatpays rejse fra idé til unicorn 16:44 – Erik Balck Sørensen: EIFOs rolle i at skabe flere danske unicorns 21:18 – Afrunding Fakta om unicorns: Se den fulde liste over danske unicorns hos Dealroom · Læs mere om Flatpays vej til unicorn-status hos TechCrunch