
Radionauterne - For nysgerrige børn
Diskutér Radionauterne - For nysgerrige børn på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Radionauterne - For nysgerrige børn på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Radionauterne skal på en højtflyvende mission. For hvordan kan luftballoner egentlig flyve? Det er Elin og Liva nysgerrige på, og sammen med ballonskipper Pernille skal vi højt op i luften og blive klogere på, hvordan varm luft får ballonen til at lette, hvordan man styrer med vinden, og hvordan det føles at flyve flere hundrede meter over jorden. Medvirkende: De nysgerrige børn Elin på 7 år fra Amager og Liva på 7 år fra København. Derudover, ballonskipper Pernille Seeberg Friis, formand i Circus Balloon Club. Værtskab og tilrettelæggelse: Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. Musik og lyddesign: Philip Søborg I redaktionen: Thea Ravnsbæk Bode og Julie Skibelund Olesen. Radionauterne er støttet af Novo Nordisk Fonden.

Hip hurraaa! Radionauterne fylder rundt, nemlig 10 år! Derfor har vi inviteret Holger med i lydstudiet for at finde ud af, hvordan man laver Radionauterne. For hvordan opstod det hele egentlig? Hvem laver alle lydene? Og hvordan bliver en idé til et helt afsnit? Kom med bag kulisserne, når vi undersøger 10 år i nysgerrighedens tjeneste! Medvirkende: Verdens sejeste lytter, Holger på 10 år. Værtskab og tilrettelæggelse: Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. Musik og lyddesign: Philip Søborg Med os i redaktionen er: Thea Ravnsbæk Bode og Julie Skibelund Olesen Radionauterne er støttet af Novo Nordisk Fonden.

Den er brun, den er blød, og den lugter måske lidt. Men har du nogensinde tænkt over, hvorfor vi egentlig laver lort? Det har de nysgerrige børn Ernst, Magne, Atla, August og Lucy, og sammen med lorte-ekspert Martin Frederik Laursen rejser Radionauterne gennem kroppen. Vi følger maden på dens vej fra rugbrødsmad til… ja, lort! Hvis du er blevet nysgerrig, så lyt med her! Medvirkende: Martin Frederik Laursen forsker i tarmbakterier og sundhed på DTU food, og de nysgerrige børn: Ernst, Magne, Atla, August og Lucy. Værtskab og tilrettelæggelse: Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. Musik og lyddesign: Philip Søborg Med os i redaktionen er: Thea Ravnsbæk Bode og Julie Skibelund Olesen Radionauterne er støttet af Novo Nordisk Fonden.

Hvorfor kan dyr på dybhavet lyse? Leif på 9 år og Øyvind på 7 år er nysgerrige på dybhavet og på de dyr, der lever dernede? For hvad er det lige det der dybeste hav er for en fisk? Kan man se noget dernede? Findes der kæmpe gobler? Alt det, og meget mere, bliver vi klogere på, når vi tager dykker ned i dybhavet i selskab med Lisbeth, som er biolog og som er den dansker, der har været allerdybest nede i dybhavet! Vil du høre, hvordan det var? Så lyt med her… Medvirkende: Biolog og ph.d. ved SDU, Lisbeth Fürst Sørensen og de to nysgerrige børn: Leif og Øyvind. Værtskab og tilrettelæggelse: Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. Musik og lyddesign: Philip Søborg Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Med os i redaktionen sidder Thea Ravnsbæk Bode og Julie Skibelund Olesen.

Radionauterne fylder 10 år, og det fejrer vi ved at tage på MISSION med jer lyttere, der også er 10 år! Denne gang er det Edda fra Ringsted og Kai fra Smørum, der er med på jagt efter pindsvin. Og du er inviteret med. Vi sniger os ind i haven hos Dr. Pindsvin: Sophie Lund Rasmussen, der er Danmarks første og eneste pindsvineforsker. Vi finder ud af, at pindsvinenes pigge er lavet af det samme som vores hår og negle, og at et voksent pindsvin har 7-8.000 af dem. Vi hører om pindsvinets seje forsvarsstrategier og vi møder det udstoppede pindsvin Møffe, hører om Thorvald, der med sine 16 år er verdens ældste pindsvin nogensinde, og til sidst opdager både Edda og Kai, at de faktisk måske også har pindsvin hjemme i deres egne haver! Musik og lyddesign: Philip Søborg. Tilrettelæggelse og værter: Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. Med i redaktionen er Asger Wegeberg Jeppesen. Radionauterne er støttet af Novo Nordisk Fonden.

I tredje og sidste afsnit af Radionauternes Store Opfinderguide handler det om at bygge videre på gode idéer og gøre dem endnu bedre! Vi tager blandt meget andet en sidste tur til vores opfinderven Ellehammer, der viser rundt i Tivoli i gamle dage, og finder vi også ud af, hvordan modellervoks blev opfundet! Sommerudfordring nr. 3: Gå i køkkenet med din familie eller dine venner og opfind en helt ny ret. I skal ikke starte fra nul, men tag noget, der allerede findes, som mormors chokoladekage eller pizzaen fra supermarkedet, og tilføj en ny ingrediens eller lav noget om. Husk, det er helt okay at fejle! Tålmodighed er også en opfinders dyd! Tag et billede af jeres ret, og bed f.eks. dine forældre sende det med navn og alder til info@radionauterne.dk senest søndag d. 9. august. Så er du med i lodtrækningen om seje præmier fra Radionauterne og Danmarks Tekniske Museum. Musik og lyddesign: Philip Søborg. Værter: Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. Med i redaktionen er Asger Wegeberg Jeppesen. I samarbejde med: Danmarks Tekniske Museum hvor du kan se et hav af fantastiske opfindelser - bl..a. alle Ellehammers både skøre, skæve og helt geniale opfindelser.

Velkommen til Radionauternes Store Opfinderguide. I afsnit 2 drømmer vi stort og bliver nysgerrige på naturen, der har givet os nogle af verdens bedste opfindelser. Vi besøger igen vores opfinderven Ellehammer, der vil være den første europæer til at flyve, og som byggede en flyvemaskine, der lignede en kæmpe drage med cykelstyr. Sommerudfordring nr. 2: Bliv nysgerrig på naturen. Kig på dyrene og planterne, og find på en opfindelse med inspiration fra deres seje evner - her er det kun fantasien der sætter grænser. Optag en lydfil eller en video, hvor du forklarer din idé, husk dit navn og alder, og bed f.eks. dine forældre sende den til info@radionauterne.dk senest søndag d. 9. august. Så er du med i lodtrækningen om seje præmier fra Radionauterne og Danmarks Tekniske Museum. Musik og lyddesign: Philip Søborg. Værter: Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. Med i redaktionen er Asger Wegeberg Jeppesen. Opfinderguiden er lavet i samarbejde med Danmarks Tekniske Museum, hvor du kan se et hav af fantastiske opfindelser - bl.a. alle Ellehammers både skøre, skæve og helt geniale opfindelser.

Velkommen til Radionauternes Store Opfinderguide! Skolen holder sommerferie, men nysgerrigheden gør ikke. I tre afsnit hen over sommeren holder Radionauterne lynkursus - i at blive opfinder! Første afsnit handler om at knække nødden - altså finde gode løsninger på svære problemer. Deltag i sommerudfordring nr. 1: Tænk en helt almindelig dag igennem - fra du vågner, til du skal i seng, og find dét, der altid driller, eller dét, du ville ønske, nogen havde opfundet. Tegn din idé, skriv dit navn og alder på, og bed f.eks. dine forældre sende den til info@radionauterne.dk senest søndag d. 9. august. Så er du med i lodtrækningen om seje præmier fra Radionauterne og Danmarks Tekniske Museum. Musik og lyddesign: Philip Søborg. Værter: Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. Med i redaktionen er Asger Wegeberg Jeppesen. Opfinderguiden er lavet i samarbejde med Danmarks Tekniske Museum, hvor du kan se et hav af fantastiske opfindelser - bl.a. alle Ellehammers både skøre, skæve og helt geniale opfindelser.

Sæsonen er slut – men inden vi holder sommerferie, har vi liiige en kort meddelelse til dig! For helt slut er det ikke: Hen over sommeren kommer Radionauternes Store Opfinderguide. Små afsnit med en stor konkurrence og masser af præmier. Og efter ferien venter en helt ny sæson. Vi fejrer 10 års fødselsdag med en masse vilde missioner – blandt andet jagten på et helt særligt lille dyr, der er svært at finde og endnu sværere at fange… Lyt med til et lille smugkig på, hvad der venter hen over sommeren! Musik & lyddesign: Philip Søborg. Værter: Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. Med i redaktionen er Asger Wegeberg Jeppesen.

Radionauterne fylder 10 år, og det fejrer vi ved at tage på MISSION med nogle af jer lyttere, der også er præcis 10! Første er Bjørn fra København, der er SÅ nysgerrig på tiden. Kan man stoppe den? Kan man rejse i den? Og hvad er tid egentlig? Sammen tager vi op i toppen af Rundetårn, hvor vi møder astrofysiker Christina Toldbo, leder af tårnets observatorium. Vi hører om den lidt glemte, men vildt seje Ole Rømer, der opdagede, at lys har en hastighed. Vi finder ud af, at vi altid ser ting i fortiden. F.eks. solen som den så ud for 8 minutter siden og stjernerne for hundredvis af år siden. Og at tiden går langsommere, jo hurtigere du bevæger dig, og at tid faktisk er en af hovedingredienserne i hele universet, sammen med lys og rum. Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip Søborg. Værter: Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. Med i redaktionen er Asger Wegeberg Jeppesen. Radionauterne er støttet af Novo Nordisk Fonden.

Hvorfor har vi navne? Og hvor kommer de egentlig fra? I dette afsnit tager Radionauterne på navne-mission og møder lingvist og navneforsker Birgit Eggert fra Københavns Universitet. Vi finder ud af, at navne er lige så gamle som selve sproget, og at man IKKE kender et eneste folkefærd i verden uden navne. Vi rejser tilbage til vikingetiden, hvor folk kun havde ét navn og fik sjove tilnavne. Og vi lærer, hvorfor SÅ mange danskere i dag hedder Jensen, Hansen og Nielsen. Vi kigger også i navneloven, og så finder vi til sidst ud af, hvilket navn allerflest danskere faktisk hedder i dag. Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip Søborg. Værter: Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. Med i redaktionen er Asger Wegeberg Jeppesen.

Hvor kommer vores affald hen, når skraldebilen kører væk? Radionauterne tager på affalds-mission til Roskilde, hvor vi møder formidlingskoordinator Mette Lynge Nielsen fra ARGO. Vi kigger ned i en KÆMPE silo med 12.000 tons skrald (det vejer cirka det samme som 2.000-3.000 elefanter!), og finder ud af, hvordan affald kan blive til både strøm i stikkontakten, varmt vand i radiatoren og selve den vej, skraldebilen kører på! Vi lærer også om naturens egen orden i evighedsskoven, hvor regnorme og bakterier sørger for, at intet går til spilde - og om den vigtige forskel på genbrug og genanvendelse. Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip Søborg. Værter: Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. Med i redaktionen er Asger Wegeberg Jeppesen.

Klar til takeoff? 🚀 “Radionauterne Rocker” sender dig direkte ud i et kosmisk lydunivers fyldt med energi, skæve frekvenser og hooks, der hænger fast. Spænd sikkerhedsbæltet – vi lover en vild rejse gennem rockens galakse. Find albummet alle steder, I lytter til musik!

Hvordan laver man tøj? Og hvorfor er noget stof blødt, mens andet kradser? I dette afsnit af Radionauterne følger vi tøjets lange rejse fra får, silkelarver og bomuldsplanter til den færdige t-shirt i skabet. Vi møder tekstil- og tøjhistoriker Morten Grymer-Hansen og lærer om tøjets vilde historie! Fra rensdyrpels og mærkelige korsetter til moderne mode. Og om, hvordan fibre bliver spundet til tråde, vævet til stof og farvet i store kar. Vi hører også om, hvordan tøjproduktion har ændret sig fra langsomme, fælles spindestuer til hurtige fabrikker i Asien, og om de 4.000 år gamle tekstiler fra bronzealderen, som Egtvedpigen blev begravet i! Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip Søborg. Værter: Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. Med i redaktionen er Asger Wegeberg Jeppesen.

Hvad kom først, ægget eller hønen? I dette afsnit af Radionauterne tager Lisa os med på ægge-mission hos sine tre høns og møder biolog og naturvejleder Bjørli Lehrman, der hjælper os med at svare på et af de store spørgsmål gennem tiderne. Vi lærer, at alle dyr starter deres liv som et æg, hvorfor fugle lægger æg i stedet for at føde levende unger, og hvordan et æg bliver lavet inde i hønen. Vi følger kyllingernes udvikling inde i æggene, finder ud af, at der både skal en høne og en hane til at få en kylling og meget andet! Og så får vi det store svar der blandt andet hænger sammen med, at høns er faktisk en slags dinosaurer! Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip Søborg. Værter: Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. Med i redaktionen er Asger Wegeberg Jeppesen.