
Psykologen i Øret
Diskutér Psykologen i Øret på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Psykologen i Øret på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

I dagens podcastepisode inviterer jeg dig ind i mit køkken. Jeg fortæller om, hvad et køkken betyder for mig, og hvorfor jeg brændende ønsker mig et lidt mere hyggeligt køkken. Men det har vist lidt lange udsigter, og dagens episode handler først og fremmest og hjemlig stemning, og for mig, er hjemmets hjerte køkkenet. Dagens episode dedikeres derfor til køkkenpsykologi, og mest af alt dykker jeg ned i den mad og andre ting, jeg laver i mit køkken for tiden. (Det er ikke småting, hvis jeg selv skal sige det!). >>> Læs mere og find diverse billeder, tips og opskrifter her

I denne podcastepisode dykker jeg ned i et emne, som flere af jer har spurgt mig om: overgangsalder og stress. Lyt med her, hvor jeg kommer ind på: Symptomer på stress og på overgangsalder Hvor de overlapper og hvor, de ikke gør Hvorfor stress og overgangsalder kan ramme os i sandwichgenerationen Et perspektiv på overgangsalderen, der ikke handler om sygdom eller behandling 5 ting du selv kan gøre, der hjælper på både overgangsalder og stress >>> Læs hele blogindlægget og listen over de 5 ting her

I episoden nævner jeg min stressworkshop, som mere end 1.400 havde tilmeldt sig. Workshoppen blev afholdt d. 14/9. Hvis du ikke var med live, kan du få adgang til optagelsen her: Optagelse af stressworkshop ------ Hvis jeg skulle lave en liste over årsager til stress, ville det blive verdens længste liste. For alt kan jo stresse os. Livet består af små og store udfordringer, som kan stresse og udfordre os Så i stedet for at lave en liste over de mange store og små ting, der kan vælte os af stress, så har jeg har lavet en liste over 16 almindelige typer af årsager til stress. Mange af dem er oversete, og måske bliver du overrasket, når du løber listen igennem. Lyt med her og bliv klogere på årsager til stress. >>> Læs mere og se listen over de 16 faktorer her

Lige nu kan du tilmelde dig min gratis, online stressworkshop med titlen "Indre venlighed som kur mod STRESS", som afholdes d. 14. september kl. 19:00-20:00. >>> Læs mere om workshoppen og tilmeld dig her ------ Der findes mange former for stress og angst. Nogle er mere langvarige, hvor der måske ikke er tale om intens eller voldsom stress eller angst, men en tilstand af mere vedvarende belastning. Andre gange er der dog tale om intens stress, der pludseligt opstår, og i dag fortæller jeg, hvordan du i praksis kan bruge compassion ved akut stress, panik eller krise. Lyt med, hvor jeg fortæller om: En situation for nylig, hvor jeg helt uventet oplevede voldsom stress i krop og sind, hvor jeg var tæt på at gå i panik Hvad der typisk sker i hjernen og i kroppen og sindet, når vi bliver stressede eller oplever stærk frygt Hvad compassion betyder, og hvorfor det er det bedste middel mod intens stress Hvordan du kan praktisere compassion ved akut stress, panik eller krise >>> Læs mere her

Jeg har læst adskillige bøger om emnet og endda lavet et helt kursus i "Digital Ro" (til mit forløb Daglig Ro). Alligevel har jeg i lange perioder haft svært ved at styre min egen brug af min smartphone til min egen store frustration og ærgelse. Men noget har ændret sig - og det deler jeg med jer i dag på podcasten. Lyt med herunder i dagens episode, hvor jeg fortæller: Hvad der fik mig til at skære drastisk ned på min smartphone brug fra den ene dag til den anden Hvorfor jeg har kunnet holde de gode vaner og er villig til at droppe sociale medier, selvom de er en del af min virksomhed Hvad der har motiveret mig allermest og hvad, jeg bruger min tid på i stedet Et regnestykke, der måske vil chokere dig, som det chokerede mig 3 ting jeg anbefaler dig at gøre, hvis din smartphonetid er stukket helt af, og du længes efter tid til kreative sysler, bevægelse og andet meningsfuldt

I dag dykker vi ned i forskellen på dit "ego" og dit "selv" og hvordan, du skelner mellem de to dele af dig. Og jeg fortæller dig om et enkelt morgenritual, der kan hjælpe dig med at genstarte dit liv, hvis du har brug for en ny begyndelse. Du lærer: Om forskellen på dit ego og dit selv Hvordan du kan mærke, om du er på rette vej i dit liv Om at kende dit formål - og hvorfor det er enkelt Om at genstarte dit liv, og hvorfor ro, bevægelse, selvomsorg og afslapning er de vigtigste ingredienser Om en særlig måde at slappe af på, som nærer dig og opbygger energi og styrke Hvordan du med et enkelt morgenritual kan genstarte din dag og dit liv Jeg nævner også mit sensommer-ritual "Nye begyndelser", som du kan læse mere om lige her: >>> Sensommer-ritual til at genstarte dit liv

I dag på podcasten kommer jeg ind på to ting, der måske ikke lige umiddelbart har så meget med hinanden at gøre. Og så alligevel - for begge dele er noget, der handler om stærke følelser. Det første, jeg fortæller om er meditationssamlingen "Stilhed i stormen", der indeholder meditationer til stærke følelser så som vrede, frygt, sorg og skam, og jeg fortæller om vigtigheden af følelsesmæssig fleksibilitet, når det kommer til at håndtere intense følelser og navigere i livet i det hele taget. Det er én af de vigtigste ting, vi kan øve os i, for vrede, frygt, sorg og skam er følelser, der let kan ødelægge tingene for os, hvis de tager over og styrer vores tankestrøm om adfærd. Det andet, du kan høre om i dag, er min såkaldte "third opinion" på hele sagen med ulvebestanden i Danmark. Det kom sig af, at jeg den anden læste, at der var en ekspert, der har givet en second opinion og vurder, at ulven ikke er farlig. Det gav mig lyst til at give en "third opinion". Jeg mødte nemlig selv en ulv engang i Canada. Mere om det i podcasten. Jeg fortæller også om meditationssamlingen "Stilhed i stormen" til håndtering af intense følelser. "Stilhed i stormen" er en del af "Daglig Ro", som du lige nu kan tilmelde dig.

En morgen lige inden min sommerferie var jeg ude at gå en tidlig morgentur i skoven. Jeg følte egentlig, at jeg burde være i godt humør og glæde mig til dagen, men sådan havde jeg det ikke. I stedet var jeg tynget af bekymringer og ting, der irriterede mig, og som gjorde mig nedtrykt. Lige dér gik det op for mig, at jeg ikke var særligt glad for mit liv, sådan overordnet set. Jeg følte mig fanget i bekymringer og havde svært ved at se en klar vej frem. Det blev starten på en beslutning om at lære at elske mit liv, uanset hvor jeg stod. I podcasten i dag kan du høre mere om, hvad der gik op for mig, og hvad jeg besluttede mig for at gøre for at lære at elske mit liv (og hvorfor det er vigtigt, uanset hvor du er i livet). Jeg kommer bl.a. ind på: Værdien af en god gåtur uden din smartphone At du kan blive til vin eller eddike i psykologisk forstand med alderen Hvad der fik mig til at beslutte mig for at elske mit liv Sammenhæng mellem lykke og mening (og den ene ting, der sikrer dig et godt og meningsfuldt arbejdsliv) Hvorfor det at elske dit liv er en beslutning, du kan tage (og ikke en følelse, du skal vente på) Den paradoksale sammenhæng mellem at kunne mærke dit livs sorger og så glæde og at elske dit liv Hvordan du kan elske dit liv i praksis >>> Læs mere her

I dag på podcasten deler jeg endnu en lektion med dig fra mit årsforløb "Daglig Ro", som lige nu har åbent for tilmelding. >>> Du kan læse mere om Daglig Ro og spare 30-35% lige nu Dagens lektion handler om, når vi har svært ved at slappe af. Lær om: hvordan stress bygger sig op, og hvorfor det sjældent er én ting eller en kort periode, der vælter læsset forskellen på almindelig dagligdags stress og problematisk stress afslapning i de rette mængder - hver dag, hver uge og hvert år. om afslapningsfremkaldt stress og uro at afslapning ikke altid er det, vi tror, det er - om en overraskende vej til ro og tryghed betydningen af håndtering af stress versus kultivering af ro i hverdagen >>> Noter til episoden på Birgittes hjemmeside

I dagens episode deler jeg en daglig lektion med dig fra mit årsforløb, Daglig Ro, hvor lektionen i dag hedder "Opdagelsesrejsende". Samtidig fortæller jeg dig om det helt nye sensommer-ritual, der netop har åbnet for tilmelding, som du kan læse mere om her: >>> Læs mere og tilmeld dig Sensommerritualet "Nye begyndelser" her --- Nogle gange når vi til et sted i livet, hvor vi trænger til forandring. I det store eller små. På det indre plan eller det ydre plan. Måske er du et sted, hvor du: Sidder fast i dårlige vaner eller genstridige mønstre Er i tvivl om, hvad du skal stille op med dit arbejdsliv Har relationer, der ikke fungerer eller måske savner venner eller en partner Keder dig i hverdagen men ikke orker at ændre noget Har længsler og drømme, du ikke ved, hvordan skal du skal realisere Er fanget af travlhed eller træthed, så tiden bare går... I så fald er dagens podcastepisode til dig.

I dagens episode på podcasten giver jeg dig endnu en daglig lektion fra mit forløb "Daglig Ro". Daglig Ro indeholder 365 korte daglige lektioner på omkring 3 minutter, der kan give inspiration, ro og hjælpe dig med at bevare kontakten til dig selv og det vigtige i dit liv. >>> Du kan læse mere om forløbet lige her: Mere om Daglig Ro. --- Dagens lektion handler om at lytte til dig selv og dit eget livs visdom. Det kan være en udfordring, for tankerne kan forvirre, andre meninger kan forvirre, og den endeløse mængde af information, underholdning og afledning, vi har tilgængelig, kan gøre, at vi kan have svært ved at mærke os selv og den indre stemme, vi kan læne os op ad, og som altid taler sandt - men som kan være svært at høre. Jeg kommer også ind på, hvor vigtigt det er at lade andre - især vores børn - lære af deres egne erfaringer. Og hvordan vi kan give vores visdom videre til dem uden at forsøger at overbevise dem om vores holdninger eller gøre ting for dem, de skal gøre selv.

Hvis du vil vide mere om mit årsforløb Daglig Ro, så hop over og tjek det ud her: >>> Læs mere om Daglig Ro. Tilmeldingen er åben lige nu (og kun i august). --- Har du overvejet, at kedsomhed kan skabe store problemer i dit liv? Og har du også overvejet, at man kan være stresset på grund af kedsomhed - fordi du måske har travlt med det forkerte i dit liv, der keder dig i stedet for at give dig mening og glæde. I dag på podcasten dykker vi ned i, hvordan kedsomhed nogle gange kan være kilde til mistrivsel, stress, angst og depression. Jeg giver eksempler på to jobs, jeg har haft, hvor jeg kedede mig utroligt meget - og også engang, jeg var lige ved at droppe en spændende rejse, fordi jeg var bange for at tage afsted. Hvis jeg havde valgt trygheden, havde jeg fortrudt det, men som jeg også kommer ind på, så kræver et spændende liv, at vi opgiver idéen om, at livet skal være nemt eller sjovt hele tiden. I podcastepisoden kan du også lytte til en daglig lektion fra mit årsforløb Daglig Ro. I Daglig Ro får du 365 korte daglige lektioner. Lektionen fra i dag (d. 4. august) hedder "Keder du dig i dit liv". Den kan du lytte til her i podcastepisoden. >>> Se noter til episoden her

>>> Lige nu (og kun i august) er tilmeldingen til mit forløb "Daglig Ro" åben >>> Spar 35% : Se mere her .... Så er podcasten tilbage efter en lang og god sommerferie. I hvert fald har min ferie været god og mere afslappende, end jeg længe har oplevet. Håber også du derude har nydt sommeren. Jeg springer ud på dybt vand i dag, hvor jeg taler om, hvordan vi finder vores livs formål. Se mere om, hvad episoden indeholder, og se links, billeder og andet, der er nævnt i episoden: >> Hop over til noter og billeder her

Det er sommerferie, og derfor genudsender jeg en række tidligere episoder, som I har været glade for. I denne uge kan du derfor lytte til Slow living 4 / Hemmeligheden bag (ægte) lykke. Lær at være tilfreds og nyde din dag, som er en episode, jeg lavede i efteråret 2025. Episoden er en del af min slow-living-serie, og du kan finde de andre tre episoder i serien her. Hvis du ligner mig og er en ret målrettet person, så kan det være svært at forestille sig, at lykken venter på dig – ikke lige om hjørnet – men lige her. Uden at du behøver at gøre mere. Det er ikke, fordi det er forkert at sætte sig mål eller være ambitiøs. Det har jeg selv tænkt mig at blive ved med. Men hvis vi vil nyde vores liv i det daglige, må vi lære os selv at stoppe op og minde os selv om, at vi har nok lige her og nu. >>> Læs mere her

Det er sommerferie, og derfor genudsender jeg en række tidligere episoder, som I har været glade for. I denne uge kan du derfor lytte til Hvordan du bliver glad for din krop igen, når den ikke ligner den unge og veltrænede krop, du længes efter, som er en episode, jeg lavede i starten af 2025. Jeg lavede episoden, fordi jeg fik jeg et spørgsmål, der handlede om, hvordan vi lærer at acceptere den krop, vi har, selvom den ikke ligner den krop, vi ønsker os - og heller ikke ligner den krop, vi havde, da vi var yngre. Det er et tema, der fylder for mange kvinder (og sikkert også nogle mænd) uanset alder, og derfor besluttede jeg mig for at tage det op her på podcasten. Også fordi der er en direkte sammenhæng mellem kærlighed til kroppen og så stress. >>> Læs mere her