
Penge-Tanken
Diskutér Penge-Tanken på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Penge-Tanken på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Flere har det bedre med at bruge penge, når vi køber genbrug. Det kan føles både fornuftigt, billigere og som et godt valg. Men nogle gange bliver netop de argumenter årsagen til, at vi køber mere, end vi egentlig har brug for. I dag skal vi tale om, hvorfor et billigt køb stadig kan blive dyrt, hvis det udvikler sig til en vane – og hvorfor genbrug ikke automatisk gør din økonomi bedre. Link til podcast afsnit

Mange drømmer om at kunne det hele på én gang. Spare op, tage på ferie, investere, købe nyt til boligen eller garderoben og samtidig have luft i økonomien. Og med alle de mange drømme kommer også nødvendigheden af at prioritere, hvad der er vigtigst lige nu, og have fokus på det langsigtede perspektiv. I dag skal vi tale om, hvorfor prioriteringer ikke handler om at give afkald – men om at give dine penge en retning. Link til podcast afsnit

Ofte får vi stirret os blinde på ét problem i vores økonomi. Men økonomien fungerer sjældent sådan. Når én del begynder at skride, påvirker det ofte flere andre dele, uden at vi lægger mærke til det. I dag skal vi tale om, hvorfor din økonomi hænger meget mere sammen, end de fleste tror – og hvordan én lille ændring kan sætte gang i en kædereaktion. Link til podcast afsnit

Måske kender du selv følelsen af, at økonomien føles tryg i starten af måneden – men mere presset når du rammer sidst på måneden. Det sker ofte så gradvist, at vi næsten ikke lægger mærke til det, før vi begynder at blive ekstra opmærksomme eller flytter penge rundt mellem konti. I dag skal vi tale om, hvorfor en økonomi ikke kun skal hænge sammen den dag, lønnen går ind – men hele måneden. Link til podcast afsnit

Vi kan godt tro, at det er de store regninger, der afgør, om økonomien hænger sammen. Men ofte er det de små beløb, vi næsten ikke lægger mærke til, der gør den største forskel over tid – fordi de bliver til usynlige vaner. I dag skal vi tale om, hvorfor de små beløb betyder mere, end mange tror, og hvordan de kan være forklaringen på, at det nogle gange kan føles, som om pengene bare forsvinder. Link til podcast afsnit

Mange forældre vil gøre det bedste for deres børn. Og nogle gange kommer det ønske til at vise sig som økonomisk hjælp. Vi giver lidt ekstra. Betaler en regning. Hjælper, når økonomien bliver presset. Fordi vi gerne vil passe på dem. Men der kan være stor forskel på at støtte sine børn – og på at redde dem fra konsekvenser, de måske har brug for at lære af. I dag skal vi tale om, hvorfor penge ikke er det samme som kærlighed – og hvorfor et nej nogle gange kan være lige så omsorgsfuldt som et ja. Link til podcast afsnit

Måske er der noget, du har tænkt på længe. Noget du gerne vil have styr på i din økonomi. Noget du gerne vil ændre. Eller noget du godt ved, at du burde få kigget på. Og måske venter du stadig på det rette tidspunkt. På mere overskud. Mere motivation. Mere energi. Eller bare følelsen af at være klar. I dag skal vi tale om, hvorfor du først bliver klar, når du går i gang – og hvad der sker, når du stopper med at vente og tager det første skridt. Link til podcast afsnit

I dag starter jeg med en påstand, som måske kommer til at irritere dig lidt. Nemlig at du muligvis var bedre til økonomi som 10-årig, end du er i dag. I dag skal vi tale om, hvorfor økonomi på mange måder er blevet sværere, efter vi er blevet voksne – og hvad vi måske kan lære af den måde, vi håndterede penge på som børn. Link til podcast afsnit

Mange laver status på deres økonomi, når kalenderen siger januar. Men hvis du spørger mig, så er august mindst lige så oplagt. Ferien er ved at være forbi og hverdagen vender tilbage. Derfor kan det være et godt tidspunkt at stoppe op og spørge dig selv: Hvor er min økonomi egentlig på vej hen? Så i dag skal vi tale om, hvorfor din økonomi måske også har brug for en ny sæsonstart. Link til podcast afsnit

Mange får en følelse af, at økonomien er “ødelagt”, når sommeren er slut. At de har mistet grebet. Brugt for mange penge. Eller er kommet for langt væk fra de rutiner, de egentlig gerne ville holde fast i. Og så kommer tankerne hurtigt: “Nu er jeg bagud igen”, “Nu skal jeg tage mig sammen”, eller måske endda: “Så kan det også være lige meget”. I dag skal vi derfor tale om, hvorfor du ikke behøver starte forfra efter sommeren – men blot skal justere dig tilbage til hverdagen. Link til podcast afsnit

Sommeren kan være skøn – men den kan også få økonomien til at glide uden at vi opdager det imens det står på. Ferier, spontane ture, cafébesøg, is og lidt flere “det-finder-vi-ud-af”-beslutninger kan hurtigt sætte sig i økonomien bagefter. Og mange mærker først rigtigt konsekvensen, når hverdagen begynder at vende tilbage. I dag skal vi tale om, hvordan du finder tilbage til en mere stabil økonomisk rytme efter sommeren – uden følelsen af at skulle starte helt forfra. Link til podcast afsnit

Sommeren ændrer ofte mere ved os, end vi lige går og tror. Rutinerne flyder lidt mere. Dagene bliver længere. Og mange af os bruger mere energi på både mennesker, planer og indtryk. Det påvirker ikke kun vores overskud – men ofte også den måde, vi bruger penge på. I dag skal vi tale om sammenhængen mellem dit energiniveau og din økonomi. Link til podcast afsnit

Sommer kan hurtigt komme til at handle om bare at give det gas – på det hele. Ture. Oplevelser. Cafébesøg. Is. Udflugter. Ting vi ser andre gøre – og som hurtigt kan få os til at føle, at vi også burde bruge penge for at holde fri på den “rigtige” måde. Men det er ikke sikkert, at det faktisk er det, der giver dig mest. I dag skal vi derfor tale om, hvorfor du ikke behøver bruge en masse penge for at have fornemmelse af at holde fri – og hvorfor det ofte giver mere ro, når din økonomi også får lov til at være med i dine sommerplaner. Link til podcast afsnit

Sommeren kan være sådan en periode, hvor mange af de rutiner, der normalt holder hverdagen sammen, begynder at glide lidt ud. Vi står senere op. Spiser anderledes. Køber lidt mere spontant. Og økonomien får ofte lov til bare at følge med. Men hvis din økonomi kun fungerer i helt almindelige hverdage med faste rutiner, så kommer den hurtigt på overarbejde, når sommeren rammer. Så i dag skal vi tale om din sommerøkonomi. Link til podcast afsnit

Mange går rundt med en følelse af, at de burde have bedre styr på deres økonomi. At de burde være mere disciplinerede. Men i virkeligheden er det sjældent dér, problemet ligger. Og i dag skal vi tale om, hvorfor det ikke handler om disciplin – men om at få det overblik, du mangler. Link til podcast afsnit