Diskutér Når døren lukkes på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.
Hvad sker der, når der kommer børn ind i et forhold præget af psykisk vold? Og hvad sker der med børnene – og deres mor – når voldens konsekvenser fortsætter længe efter bruddet? I episode 15 dykkede jeg ned i Drømmefanger og brugte Livas historie til at vise, hvordan psykisk vold kan se ud indefra. Denne gang fortsætter vi med seriens andet bind, Løvemor. Vi følger Liva ind i moderskabet og ser på, hvordan volden bevæger sig gennem familien. Hvordan børn kan blive både vidner til og direkte berørt af volden. Hvordan normalisering, gaslighting og traumebånd kan gøre det svært at handle – selv når man begynder at se, at ens børn også bliver ramt. Men vi stopper ikke ved bruddet. For Løvemor handler også om det, der kommer bagefter. Om fortsættelsesvold. Loyalitetskonflikter. Skyld. Børn, der reagerer på det, de har levet i. Påvirkning af relationen mellem barn og forælder. Systemet. Og den næsten umulige opgave det kan være at forsøge at beskytte sine børn, samtidig med at man selv forsøger at samle sig efter mange års vold. Undervejs stopper jeg ved konkrete scener fra romanen og sætter ord på nogle af de mekanismer, der gemmer sig under overfladen. For hvad vil det egentlig sige at være en løvemor, når man selv er såret? Og hvad sker der, når man kommer ud af forholdet – men opdager, at man stadig ikke er fri? 📖 Læs mere om Drømmefanger 2 – Løvemor og find bogen her: Løvemor er andet bind i Drømmefanger-serien.
Nogle tekster skriver man. Andre tekster kommer fra et sted, man har levet. “Slip mig fri” er min egen tekst. Mine egne ord. Og måske også ord, som andre kan genkende sig selv i. For psykisk vold sætter ikke altid mærker, andre kan se. Men den kan sætte sig i måden, du ser dig selv på. I frygten. I tvivlen. I stilheden. I alle de dele af dig, du langsomt lærte at gemme væk. Og frihed handler ikke kun om at gå. Nogle gange handler den største kamp om at slippe det, der stadig lever videre indeni. Slip mig fri. 🖤
Han slog jo ikke mig. Han slog bare i væggen. Smadrede telefonen. Kastede tallerkenen. Sparkede døren ind. Men hvad sker der, når ting bliver ødelagt i vrede – og menneskene omkring begynder at blive bange? I denne episode af Når døren lukkes taler jeg om materiel vold. Om ødelagte ejendele, ting med affektionsværdi, tilbageholdelse af personlige ting og den måde materiel vold kan bruges til at skabe frygt, kontrollere og straffe. Jeg tager også udgangspunkt i et kommentarspor fra en tidligere video om emnet, hvor mange reagerede med forklaringer som: “Det kan også være afmagt”, “Jeg blev presset” og “Det var ikke for at true nogen.” For afmagt og frustration kan godt forklare en reaktion. Men de ophæver ikke nødvendigvis konsekvensen for den, der står ved siden af. Vi taler også om børnene, om forskellen på vrede og vold, om hvorfor intention og virkning ikke altid er det samme, og om hvordan materiel vold kan fortsætte efter et brud. For nogle gange er spørgsmålet ikke kun: Hvad blev ødelagt? Men også: Hvem blev bange? Hvem begyndte at tilpasse sig? Og hvem kom til at bære ansvaret for, at det ikke skulle ske igen? Kilder og hjælp: Social- og Boligstyrelsen – viden om materiel vold Danner – viden om materiel vold Straffeloven §§ 243, 266 og 291 Lev Uden Volds nationale hotline: 1888 – anonym, gratis og døgnåben Ved akut fare: 112
I denne episode af Når døren lukkes deler jeg ikke én, men to følgerhistorier. To kvinder. To mødre. To meget forskellige forløb – men med nogle smertefulde fællesnævnere. 34-årige Carina fortæller åbent om sit familieretlige forløb, om at have mistet bopælen over sin datter og om den enorme magtesløshed, der følger med oplevelsen af ikke at blive hørt. Hendes historie handler ikke om, at vi skal afgøre, hvem der har ret eller forkert – men om, hvordan det opleves at stå tilbage med følelsen af, at ens bekymringer og historie ikke er blevet forstået. Derefter møder vi en anonym kvinde på bare 22 år. Hun fortæller om et forhold præget af psykisk og fysisk vold, isolation, økonomisk kontrol og frygt. Om langsomt at miste kontakten til familie og venner – og til sidst næsten også til sig selv. Og om en kontrol, der ramte noget af det mest sårbare: hendes rolle som mor og relationen til hendes børn. Undervejs ser vi nærmere på mekanismer som isolation, gradvis normalisering, kontrol, økonomisk vold, alarmberedskab og brugen af børn som en del af et kontrollerende mønster. Og vi taler om det, der sker bagefter. For at komme ud af volden er ikke altid det samme som at være fri af dens konsekvenser. Nogle gange er det først dér, kampen for at finde tilbage til sig selv – og sit liv – for alvor begynder. Kilder og hjælp: • Lev Uden Vold – viden om psykisk vold og vold i nære relationer • Rigsadvokatens retningslinjer om psykisk vold • Lev Uden Volds nationale hotline: 1888 – anonym, gratis og døgnåben • Ved akut fare: 112
Digital vold kan være svær at få øje på, fordi den ofte foregår gennem helt almindelig teknologi. En telefon. En adgangskode. Lokationsdeling. En familiekonto. Et smartwatch. Et kamera. En app. I denne episode af Når døren lukkes ser vi nærmere på, hvordan teknologi kan bruges til kontrol, overvågning, chikane og udelukkelse — både under et forhold og efter et brud. Vi taler blandt andet om adgang til telefoner og konti, lokationsdeling, smart-home-teknologi, seksuelle krænkelser, sextortion, identitetsmisbrug og doxxing. Men også om den mindre omtalte side af digital kontrol: at blive nægtet adgang til information eller digitale områder, som den anden person kontrollerer. Derudover ser vi på børn og digitale enheder, og hvordan deres telefoner, smartwatches, familiekonti og lokationsfunktioner i nogle tilfælde kan blive endnu en arena for kontrol mellem voksne. Ny dansk forskning peger på, at problematikken er udbredt: 83 % af danske krisecentre oplever, at digitale teknologier bruges til kontrol og chikane i forbindelse med vold i nære relationer. Vi taler også om digital sikkerhed: hvorfor rådet om bare at skifte kode eller slå lokation fra ikke altid er så enkelt, og hvorfor sikkerhedsændringer i nogle voldelige relationer skal tænkes ind i en samlet sikkerhedsplan. For digital vold handler i sidste ende ikke om teknologien i sig selv. Det handler om magt og kontrol. Kilder og hjælp: • Social- og Boligstyrelsen – viden om digital vold • Dronning Marys Center, Københavns Universitet – forskning i teknologi-faciliteret vold i nære relationer • VIVE – forskning i vold i nære relationer • Digitalt Ansvar – viden om digital vold og digitale krænkelser • Lev Uden Vold – rådgivning og viden om digital vold • Lev Uden Volds nationale hotline: 1888 – anonym, gratis og døgnåben • Ved akut fare: 112
Stalking er meget mere end en ekspartner, der ikke kan acceptere et brud. Det kan være en tidligere kæreste, en kollega, en bekendt, en nabo, et menneske, man kortvarigt har mødt – eller i nogle tilfælde en person, man slet ikke kender. Og stalking kan både opstå efter et brud og foregå, mens man stadig befinder sig i et forhold. I denne episode af Når døren lukkes ser vi nærmere på hele begrebet stalking: Hvornår bliver interesse til stalking? Hvordan kan stalking se ud? Hvorfor er det ofte mønstret – og ikke den enkelte handling – der er afgørende? Og hvad gør det ved et menneske konstant at være på vagt? Vi taler også om stalking i og efter voldelige relationer, stalking når der er fælles børn, dokumentation, tilhold og opholdsforbud samt den danske stalkingbestemmelse i straffelovens § 242. Derudover ser vi på den relativt nye ordning med omvendt fodlænke, hvor elektronisk kontrol kan bruges som supplement til et opholdsforbud – og dermed være med til at flytte noget af ansvaret for sikkerheden væk fra den udsatte. 📱 Skytsengel-appen Skytsengel er udviklet til mennesker, der oplever stalking og utryghed. Appen kan blandt andet bruges til at registrere stalkinghændelser og samle dokumentation samt aktivere udvalgte personer i ens netværk gennem forskellige alarmfunktioner. Skytsengel er et tryghedsskabende redskab – ikke en erstatning for akut hjælp. Er du eller andre i akut fare, skal du ringe 112. Kilder og hjælp: • Dansk Stalking Center – viden, rådgivning og hjælp ved stalking • Politi.dk – stalking, anmeldelse, dokumentation og rådgivning • Straffelovens § 242 – stalking • Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning • Justitsministeriet – forsøgsordningen med omvendt fodlænke • Dansk Stalking Center / Skytsengel – tryghedsskabende app til stalkingudsatte • Rådet for Offerfonden – Projekt Skytsengel App
Hvordan ser psykisk vold egentlig ud, når man står midt i den? I denne episode tager jeg dig med bag kulisserne på min roman Drømmefanger. Ikke for at gennemgå bogen, men for at bruge Livas historie til at vise, hvordan psykisk vold ofte begynder – længe før de fleste opdager det. Vi taler blandt andet om: De første røde flag Love bombing Gaslighting Kognitiv dissonans Hvorfor intuition ofte bliver overhørt Hvordan små kompromiser kan udvikle sig til en langsom nedbrydning af ens identitet Undervejs læser jeg udvalgte passager op fra bogen og stopper historien for at forklare de psykologiske mekanismer, der gemmer sig mellem linjerne. For Drømmefanger er ikke kun en roman. Den er et forsøg på at skildre psykisk vold indefra – så flere forhåbentlig kan genkende tegnene, sætte ord på det usynlige og handle, før de bliver fanget. 🎧 Hvis episoden giver dig noget, må du meget gerne følge podcasten, dele episoden eller give den en anmeldelse. Det hjælper med at sprede viden om et emne, som alt for mange stadig kæmper med bag lukkede døre. Hvis har fået lyst til at læse bogen, kan du finde den på min hjemmeside, hos de fleste online boghandlere og ved at klikke her
Økonomisk vold handler ikke om penge – den handler om kontrol. I denne episode dykker vi ned i en af de mest oversete former for psykisk vold. Vi taler om, hvordan økonomisk vold ofte begynder næsten umærkeligt, men langsomt kan udvikle sig til et effektivt redskab til at begrænse frihed, skabe afhængighed og fastholde mennesker i usunde relationer. Vi kommer blandt andet omkring: Hvad økonomisk vold egentlig er – og hvad den ikke er. De tidlige advarselstegn. Hvordan økonomien kan bruges som et magtmiddel. Kontrol gennem arbejde, uddannelse, gæld og MitID. Hvordan børn kan blive en del af den økonomiske kontrol. Hvorfor økonomisk vold ofte fortsætter efter et brud. Hvorfor det kan være så svært "bare at gå". Og hvordan man kan begynde at genvinde sin økonomiske frihed. Økonomisk vold er sjældent synlig udefra, men konsekvenserne kan være dybt indgribende. Ved at sætte ord på mekanismerne håber vi, at flere kan genkende dem – både hos sig selv og hos mennesker, de holder af. Hvis episoden vækker genklang hos dig, eller hvis du tror, den kan hjælpe en anden, håber vi, du vil dele den. Jo mere vi taler om økonomisk vold, desto sværere bliver den at skjule. ❤️
Hvordan finder man den rigtige hjælp, når man har levet med psykisk vold? I denne episode taler vi om, hvorfor den rigtige hjælp kan være afgørende for helingen – og hvorfor ikke alle behandlere nødvendigvis har den specialviden, der skal til for at forstå psykisk vold, traumebånd, gaslighting og fortsættelsesvold. Vi dykker ned i nogle af de vigtigste tilbud, der findes i Danmark, herunder: ❤️ Mødrehjælpen Helhedsorienteret rådgivning og støtte til forældre og børn – blandt andet gennem indsatsen Ud af Voldens Skygge. Hjælp til blandt andet vold, skilsmisse, forældreskab, økonomi og myndighedskontakt. 📞 Telefon: 33 45 86 00 🌐 Mødrehjælpen ❤️ Exitcirklen Specialiserede terapi- og samtalegrupper for mennesker, der har været udsat for psykisk vold og negativ social kontrol. Fokus på heling, fællesskab og genopbygning af selvværd. 🌐 Exitcirklen ❤️ Krisecentre Beskyttelse, rådgivning og støtte til personer udsat for vold i nære relationer – også når volden er psykisk. Mange krisecentre tilbyder desuden ambulant rådgivning. ❤️ BørneTelefonen – Børns Vilkår Et gratis og anonymt tilbud, hvor børn og unge kan ringe, chatte eller skrive med en rådgiver om alt det, der fylder – også hvis der er vold eller konflikter i hjemmet. 📞 116 111 🌐 BørneTelefonen Derudover nævner vi en række andre tilbud, som kan være relevante: • ❤️ Lev Uden Vold – Døgnåben, anonym hotline samt juridisk rådgivning. 📞 1888 🌐 Lev Uden Vold • ❤️ Dansk Stalking Center – Hjælp ved stalking og fortsættelsesvold. 🌐 Dansk stalkingcenter • ❤️ Dialog mod Vold – Gratis specialiseret behandling til mennesker, der udøver vold, samt støtte til familier. 📞 35 30 17 17 🌐 Dialog mod vold • ❤️ Offerrådgivningen – Gratis støtte og rådgivning til mennesker, der har været udsat for en voldsom eller traumatisk oplevelse. 📞 116 006 🌐 Offerrådgivning • ❤️ Egen læge – Kan være et vigtigt første skridt, både i forhold til dokumentation, henvisning til psykolog og videre hjælp. Du behøver ikke vide præcis, hvilken hjælp der er den rigtige. Det vigtigste er, at du tager det første skridt. Du behøver ikke gå vejen alene. ❤️
I denne episode møder du Sødder, som har valgt at dele sin historie i håbet om, at den kan hjælpe andre med at genkende psykisk vold, før det er for sent. Det er en fortælling om, hvordan kærlighed langsomt kan blive til kontrol, hvordan man kan miste troen på sig selv, og hvorfor det kan være så svært at gå – også når man ved, at forholdet gør ondt. Efter fortællingen gennemgår vi de psykologiske mekanismer, der er på spil, blandt andet love bombing, gaslighting, traumebånd, gradvis grænseoverskridelse og fortsættelsesvold. Tak til Sødder for modet til at dele sin historie. ❤️
Psykisk vold blev kriminaliseret i Danmark i 2019. Alligevel er det fortsat en af de sværeste forbrydelser at efterforske og bevise – og antallet af domme står stadig ikke mål med det store antal mennesker, der hvert år fortæller, at de lever med psykisk vold. I denne episode af Når døren lukkes ser vi nærmere på, hvorfor det er sådan. Vi taler blandt andet om: • Hvorfor psykisk vold er så vanskelig at dokumentere • Hvad straffelovens § 243 kræver for, at der kan rejses tiltale og falde dom • Hvorfor psykisk vold næsten altid skal bevises som et mønster – og ikke som enkeltstående episoder • Hvilken betydning SMS'er, mails, lydoptagelser, vidneudsagn og anden dokumentation kan have • Hvorfor så mange anmeldelser bliver henlagt • Hvorfor der fortsat findes meget få domme, hvor psykisk vold står alene, uden samtidig fysisk vold eller andre alvorlige lovovertrædelser • Hvorfor politi, anklagemyndighed og domstole ofte står over for nogle af de mest komplekse bevisvurderinger i dansk strafferet • Hvorfor fagpersoner nogle gange overser de mønstre, som er selve kernen i psykisk vold Vi kommer også ind på, hvordan man som udsat kan skabe overblik over et længere forløb gennem systematisk dokumentation. I episoden omtales Skytsengel – en gratis app udviklet af Dansk Stalking Center i samarbejde med politiet. Appen gør det muligt at føre en kronologisk log over hændelser, gemme dokumentation og benytte forskellige alarmfunktioner. Den kan være et nyttigt redskab for mennesker, der oplever stalking eller fortsættelsesvold. Læs mere om Skytsengel her: Dansk Stalking Center – Skytsengel Kilder Social- og Boligstyrelsen – Definition af psykisk vold Straffelovens § 243 Lev Uden Vold – analyser af retspraksis, rapporter og vejledninger Justitsministeriets evalueringer af bestemmelsen om psykisk vold Københavns Universitet og samarbejdende forskningsmiljøer om evalueringen af § 243 BT – "Forklaringer og beskeder er vigtige beviser i sager om psykisk vold" Femina – "År for år anmeldes flere for psykisk vold, men dommene er fortsat få" Dansk Stalking Center – Dokumentation og logskema
Hvad sker der, når den psykiske vold ikke stopper ved et brud – men fortsætter gennem de systemer, der egentlig skulle beskytte? I denne episode af Når døren lukkes dykker vi ned i begrebet systemvold. Vi ser på, hvordan psykisk vold og fortsættelsesvold i nogle tilfælde kan flytte fra hjemmet og ind i mødelokaler, myndigheder og retssystemet. Vi taler blandt andet om: • Når samarbejdskrav bliver en forlængelse af kontrollen • Hvordan neutralitet utilsigtet kan komme til at gavne den manipulerende part • Hvorfor psykisk vold er så vanskelig at dokumentere • Politiets udfordringer med at efterforske psykisk vold • Samværschikane og fortsættelsesvold efter et brud • Barnets initiativret – og hvordan en vigtig rettighed i nogle tilfælde kan misbruges • Familieretten og de særlige udfordringer ved sager om psykisk vold og forældrefremmedgørelse • Hvorfor specialiseret viden om psykisk vold kan være afgørende for de fagpersoner, der træffer beslutninger om børns liv Denne episode er ikke en kritik af de mennesker, der arbejder i systemet. Den handler om de strukturelle udfordringer, der kan opstå, når et system, der er skabt til at håndtere almindelige familiekonflikter, møder sager præget af manipulation, traumereaktioner og psykisk vold. For jo bedre vi forstår mekanismerne bag psykisk vold, desto større er chancen for, at hjælpen bliver en vej ud – og ikke endnu en del af det fængsel, den voldsudsatte forsøger at bryde fri af. 🎧 Tak fordi du lytter til Når døren lukkes.
I denne episode af Når døren lukkes skal du høre endnu en virkelig historie. En historie fortalt af en kvinde på 59 år, som har valgt at dele sine oplevelser anonymt i håbet om, at de kan skabe større forståelse for, hvordan psykisk vold kan fortsætte – selv længe efter et forhold er slut. Hun fortæller om mere end 30 år med psykisk vold. Om økonomisk kontrol. Om stalking. Om overvågning. Om at blive tvunget til at dokumentere, hvor hun var. Og om den smerte, der opstår, når børn bliver en del af konflikten, og relationer går tabt. Efter hendes fortælling ser vi nærmere på de mekanismer, der er på spil, og hvorfor psykisk vold sjældent stopper den dag, man går. 🎧 I denne episode taler vi blandt andet om: • Økonomisk vold og afhængighed • Fortsættervold efter brud • Stalking og overvågning • Kontrol gennem frygt og mistænkeliggørelse • Når børn bliver en del af konflikten • Hvorfor mange overlever ved at forsøge at undgå konflikter Historien er én kvindes oplevelse. Men de mekanismer, den beskriver, er desværre noget, mange vil kunne genkende. Tak til den modige kvinde, der har valgt at dele sin historie. Må den være med til at skabe viden, genkendelse og håb for andre.
I denne bonusepisode tager vi et lille skridt væk fra de voksnes perspektiv og ser skilsmissen gennem barnets øjne. Med udgangspunkt i bøgerne Løves forældre skal skilles og Skilsmisse i børnehøjde taler vi om de tanker, følelser og bekymringer, mange børn står med, når deres familie forandrer sig. For selv når en skilsmisse er den rigtige beslutning, kan den være svær at forstå for et barn. Mange børn spørger sig selv: "Er det min skyld?" "Elsker mor og far mig stadig?" "Skal jeg vælge side?" "Bliver alting nogensinde normalt igen?" I denne episode taler vi om, hvordan vi som voksne kan hjælpe børn gennem skilsmissen på en måde, der skaber tryghed, forståelse og plads til alle de følelser, der følger med. Denne episode er til forældre, bedsteforældre, pædagoger, lærere og alle andre, der gerne vil blive klogere på, hvordan vi bedst støtter børn gennem en skilsmisse. For når voksne går fra hinanden, har børn ikke brug for perfekte svar. De har brug for trygge voksne, der tør lytte. 📚 Du finder dem her: Løves forældre skal skilles Skilsmisse i børnehøjde God lyttelyst. 🦁❤️
Hvad sker der, når et barn pludselig tager afstand fra en forælder? I denne episode af Når døren lukkes dykker vi ned i et af de mest omdiskuterede og følelsesladede emner inden for familiekonflikter og psykisk vold: forældrefremmedgørelse. Vi taler om, hvordan et barn gradvist kan komme til at afvise en forælder, hvilke mekanismer der kan ligge bag, og hvorfor disse sager ofte er så vanskelige at forstå – både for familierne selv og for systemet omkring dem. Du kommer blandt andet omkring: • Hvad forældrefremmedgørelse er – og hvad det ikke er • Hvordan loyalitetskonflikter kan påvirke et barns opfattelse af virkeligheden • Falske minder og påvirkede fortællinger • Hvorfor emnet er så kontroversielt • Lovgivningen og de ændringer, der kom i forældreansvarsloven i 2025 • De udfordringer Familieretshuset og familieretten står overfor • Hvor svært det kan være at vurdere børns udsagn i familieretlige sager • Hvilke konsekvenser fremmedgørelse kan have for børn – både på kort og lang sigt • Hvad du som forælder kan gøre, hvis dit barn tager afstand fra dig Denne episode handler ikke om at placere skyld. Den handler om børn. Om relationer. Om identitet. Og om den smerte, der kan opstå, når et barn mister kontakten til en forælder – uanset årsagen. For når voksne kæmper om et barns loyalitet, er der sjældent nogen, der vinder. Men der er næsten altid et barn, der betaler prisen.