Krigskunst Podcast
Diskutér Krigskunst Podcast på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.
Diskutér Krigskunst Podcast på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.
Få militære enheder er omgærdet af samme mystik som den franske Fremmedlegion. Siden oprettelsen i 1831 har Legionen været åben for soldater fra hele verden og fået ry som et miljø præget af benhård og korporlig disciplin – men også som et sted, hvor mænd kan lægge deres gamle liv bag sig og begynde på ny. Men hvad er Fremmedlegionen egentlig, hvis man skræller myter og romantik væk og betragter den rent militært? Hvad er virkelighed, og hvad er fiktion? Og hvad er det, der militærfagligt adskiller en legionær fra andre soldater? Det ved danske Simon Nielsen om nogen. Efter at en voldsdom satte en stopper for soldatertilværelsen i Danmark, søgte han mod Fremmedlegionen, hvor han tilbragte de næste fem år. Gæst: Simon Nielsen, tidl. soldat i Fremmedlegionen Værter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen Episode: 079 Links: Støt podcasten på Patreon Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik af Mads Granum.
En lille sovjetisk hær kan ikke slå en stor sovjetisk hær, lyder et ukrainsk mundheld. Med den erkendelse in mente har ukrainerne de senere år sat turbo på bevægelsen væk fra tidligere tiders måder at indrette landets forsvar og føre krig på. Det er blandt andet sket gennem militær innovation i et historisk højt tempo, som især har været tydelig på droneområdet. Men innovation er andet og mere end teknologi. En forudsætning for at lykkes – særligt midt i en eksistenskrig – er, at samfundets insitutioner belønner nytænkning og ikke lægger bureaukratiske hindringer i vejen. Ukraine har derfor sideløbende med de teknologiske landvindinger været nødt til gentænke sin samfundsindretning og sine institutioner. I dette afsnit af Krigskunst Podcast forklarer Emilie Berthelsen, ph.d.-studerende ved DTU og Forsvarsakademiet, hvad det helt præcist er, ukrainerne har haft så stor succes med – og hvad Danmark og resten af Europa kan lære af dem. Gæst: Emilie Berthelsen, forsker ved Forsvarsakademiet Værter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen Episode: 078 Links: Støt podcasten på Patreon Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik af Mads Granum.
Udviklingen på droneområdet har vendt op og ned på trusselsbilledet i alle krigens domæner – ikke mindst det sømilitære. Flere iagttagere frygter på den baggrund, at Danmark med sit stålsatte politiske fokus på nye fregatter til Søværnet risikerer at stirre sig blind på fortidens teknologi. Men hvordan holder man sig på forkant med udviklingen, når det hele går så stærkt? Bør vi holde fast i store kampenheder, satse benhårdt på autonome systemer og droner, eller er løsningen i virkeligheden en kombination? Og nok så væsentligt: Kan markedet levere? Naval Team Danmark-direktør og kontreadmiral (p) Torben Mikkelsen deler sit syn på sagen i dette afsnit af Krigskunst Podcast. Gæst: Torben Mikkelsen, pens. kontreadmiral og direktør i Naval Team Danmark Værter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen Episode: 077
Mange opfatter revolutioner som pludselige begivenheder, der hurtigt er overstået. Men revolutionen i Syrien varede næsten 14 år. Den begyndte med det arabiske forår i 2011 og sluttede først med Assads fald i december 2024. Undervejs var revolutionen i Syrien med til at forme storpolitik på verdensscenen. Den involverede direkte det danske forsvar i operationen med at få kemiske våben ud af Syrien. Den førte til opblomstringen af Islamisk Stat, og nok så væsentligt endte det faktisk med at være en succesfuld revolution, som førte til regimets fald. Men hvad skete der, og hvorfor? Hvor står Syrien i dag, hvor en tidligere al-Qaida-leder er blevet præsident, og det er uklart, hvordan landet forholder sig til andre lande i regionen samt i forholdet mellem Vesten og Rusland? Syrien-ekspert Thomas Brønd giver sine bud i denne udgave af Krigskunst Podcast. Gæst: Thomas Brønd, adjunkt på Forsvarsakademiet Værter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen Episode: 076 Links Støt podcasten på Patreon Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik af Mads Granum.
I Moldova er ufreden rykket helt tæt på. Det lille østeuropæiske land deler grænse med krigsramte Ukraine mod både nord, syd og øst, og internt skal moldoverne desuden håndtere udbryderregionen Transnistrien, der efter en kort krig i starten af halvfemserne erklærede sig selvstændigt og i dag orienterer sig mod Kreml. Men hvor udsatte er Moldova for russisk pression, og hvad ønsker moldoverne selv for landets fremtid? Hvordan navigerer man som stat, når en stor del af ens befolkning er russisktalende og ser mod øst, mens andre dele af befolkningen drages af vestlig velstand og EU-medlemskab? De spørgsmål – og mange andre – søger vi svar på i dette afsnit af Krigskunst Podcast, hvor vi har besøg af Forsvarsakademiets Rasmus Hardt. Gæst: Rasmus Hardt, forsker ved Forsvarsakademiet Værter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen Episode: 075 Links Støt podcasten på Patreon Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik af Mads Granum.
For få år siden var droner store, dyre flyvemaskiner, som kun de største lande havde råd til at operere. I dag er virkeligheden en anden: Dronerne er blevet mindre, billigere og langt mere udbredte. I Ukraine har de sat deres tydelige præg på krigen, og også andre steder – senest i Iran – har de gjort deres indtog på slagmarken. Dronerevolutionen har længe først og fremmest udspillet sig i luften, men teknologien rykker nu også ind i krigens øvrige domæner. I Sortehavet har Ukraine haft stor succes med hurtigtgående maritime selvmordsdroner, og samtidig vinder ubemandede landkøretøjer – Unmanned Ground Vehicles – frem. Hvor er udviklingen på vej hen? I dette afsnit af Krigskunst Podcast ser vi sammen med militæranalytiker Alexander With nærmere på de senere års dronerevolutioner – og på, hvad fremtidens dronekrig kan komme til at bringe. Gæst: Alexander With, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Værter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen Episode: 074 Links Støt podcasten på Patreon Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik af Mads Granum.
USA og Israel gik i slutningen af februar i krig med Iran. Som en udløber af den konflikt er der også udbrudt kampe mellem Israel og den iransk-støttede Hizbollah-milits i Libanon. Det er en krig, som lægger sig i forlængelse af årtiers fjendskab og også i denne omgang har potentiale til at eskalere og blive meget voldsom. Gør den det, vil det få store konsekvenser for civilbefolkningen i området og for Libanon på et større plan – især med krigen i Gaza i baghovedet. Månedens gæst, ph.d. Anne Kirstine Rønn, forsker i libanesiske forhold, har ofte rejst i regionen i forbindelse med feltstudier og udlægger i dette afsnit af Krigskunst Podcast, hvad konflikten mellem Israel og Hizbollah handler om, hvad Libanon er for et land, og hvad krigen kan føre til på både kort og langt sigt. Gæst: Anne Kirstine Rønn, adjunkt ved Aarhus Universitet Værter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen Episode: 073 Links Støt podcasten på Patreon Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik af Mads Granum.
24. februar var det fire år siden, at Rusland indledte sin fuldskalainvasion af Ukraine og dermed startede en krig, der nu i varighed overgår Sovjetunionens indsats under Anden Verdenskrig. I anledning af årsdagen ser Anders og Kasper på den aktuelle status i krigens to arenaer: den militære styrkeprøve på slagmarken og de politiske fredsforhandlinger. Er der overhovedet tegn på udviklinger, vi og ukrainerne kan hænge vores optimisme på? Anders indtager i dagens anledning en dobbeltrolle som både medvært og ekspert og giver undervejs sit bud på, hvad den langvarige krig betyder for dens parter, men også for resten af Europa. For mens Ukraine tilkæmper sig dyrekøbte erfaringer, gør Rusland det samme. Hvad betyder det for risikoen for en konflikt med Nato i den kommende tid? Værter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen Episode: 072 Links Støt podcasten på Patreon Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com
I store dele af Østeuropa vækker Ruslands krig mod Ukraine dyb bekymring – ikke kun for ukrainernes skæbne, men også på egne vegne. Den snart fire år lange krig har fungeret som en brutal påmindelse om, at Kreml fortsat har blikket stift rettet mod tidligere østbloklande, som Rusland ønsker at trække tilbage i sin interessesfære. Det mærkes ikke mindst i Baltikum, hvor Nato netop af den grund har opbygget en massiv militær tilstedeværelse. Det gælder først og fremmest i Letland, hvor den danskledede Multinational Division North har base. I spidsen for divisionen står generalmajor Jette Albinus, og i denne udgave af Krigskunst Podcast fortæller hun om de konkrete trusler, divisionen er sat i verden for at håndtere – og om, hvordan det på et mere personligt plan føles at være den, der har den, hvis den metaforiske ballon går op. Gæst: Jette Albinus, generalmajor Værter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen Episode: 071 Links Støt podcasten på Patreon Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com
Rusland rekrutterer aktivt soldater til krigen mod Ukraine fra tredjelande som Nepal, Sri Lanka, Cuba og Cameroon. Men selvom man kunne tro, at der er tale om en desperat løsning på akut mandskabsmangel, er forklaringerne mere sofistikerede. I denne udgave af Krigskunst Podcast ser vi nærmere på fremmedkrigerne i russisk tjeneste. Hvem er de, hvorfor går de i krig tusinder af kilometer hjemmefra, og hvad er den russiske plan med dem? Karen Philippa Larsen er forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og har netop gennemført et forskningsprojekt om fremmedkrigerne. I den forbindelse har hun bl.a. besøgt Ukraine og siddet ansigt til ansigt med nogle af de heldige, som er sluppet med livet i behold og nu er krigsfanger. Gæst: Karen Philippa Larsen, forsker ved DIIS Værter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen Episode: 070 Links Støt podcasten på Patreon Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com
Der sker vilde ting i USA for tiden. Der er usikkerhed om, hvorvidt vi kan stole på amerikanerne, som på samme tid virker meget imødekommende over for Rusland og ekstremt aggressive i Latinamerika. Så hvordan skal vi forstå Trumps udenrigspolitik, og er der mening med galskaben. Til at diskutere det har vi besøg af Rasmus Sinding Søndergaard, som er seniorforsker ved DIIS med speciale i amerikansk politik. Gæst: Rasmus Sinding Søndergaard, seniorforsker ved DIIS Værter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen Episode: 069 Links Støt podcasten på Patreon Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com
Meget virker til at bevæge sig i den gale retning, når man som europæer vender blikket ud mod verden. Sikkerhedssituationen forværres, tilliden til internationale institutioner og alliancer er aftagende, og selve den verdensorden, vi hidtil har baseret vores sikkerhed på, smuldrer for øjnene af os. Men hvordan og hvorfor er vi havnet her, og hvad kan vi som europæere gøre for hurtigst muligt at styrke vores sikkerhed? Netop de spørgsmål hører til dem, Anders Puck Nielsen forsøger at besvare med sin nye bog, Krigens Politik, der udkommer den 23. oktober. Bogen er skrevet i samarbejde med Kasper Junge Wester og udgør afsættet for dette afsnit, hvor Anders forklarer om krydspressene på Europa, om modsatrettede sikkerhedsinteresser, og om de geopolitiske ideologier, der lige nu trækker verden i retning af mere stormagtskonkurrence og ufred. Værter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen Episode: 068 Links Støt podcasten på Patreon Forudbestil/køb Krigens Politik på Saxo Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com
Tidligere på måneden blev foreningen Digital Uafhængighed grundlagt. Det er en forening, der skal arbejde for, at Danmark og Europa gør sig mere uafhængig af amerikanske og kinesiske techgiganter og for, at vi i højere grad kan stå på egne ben ved at udvikle nye digitale løsninger og i stigende grad anvende open source-produkter. Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt, og hvordan har digital suverænitet med forsvar og sikkerhed at gøre? Det diskuterer vi i dette afsnit, hvor vi har besøg af initiativtager til Digital Uafhængighed, erhvervsmanden Henrik Paltoft. Han fortæller om baggrunden for stiftelsen og er flankeret af politisk kommentator Jarl Cordua, der selv er aktiv i foreningen og, ligesom Henrik Paltoft, ivrig fortaler for europæisk selvbestemmelse inden for alt fra våbensystemer til mobiltelefoni og sociale medier. Gæst: Henrik Paltoft og Jarl Cordua Værter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen Episode: 067 Links Støt podcasten på Patreon Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com
Få militære slag i amerikansk historie har opnået samme mytiske status som slaget om Gettysburg, der blev udkæmpet i sommeren 1863 som led i den amerikanske borgerkrig. Kampene i og omkring den lille by i delstaten Pennsylvania er stadig de mest blodige slag på amerikansk jord nogensinde og markerede et vendepunkt i borgerkrigen, som tvang sydstatsgeneral Robert E. Lee på retræte og vendte unionshærens krigslykke. I løbet af det godt halvandet århundrede, der er gået siden, har slaget været genstand for utallige skildringer i populærkulturen. Men hvad skete der i grunden på slagmarken, og hvorfor er det stadig relevant at beskæftige sig med Gettysburg og den amerikanske borgerkrig i 2025? I bogen “Gettysburg: Et blodoffer for et nyt USA” giver militærhistoriker og USA-ekspert Philip Christian Ulrich sine bud på svarene. Hør ham fortælle om bogen i denne udgave af Krigskunst Podcast. Gæst: Philip Christian Ulrich, militærhistoriker Værter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen Episode: 066 Links Støt podcasten på Patreon Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.
Den tilspidsede sikkerhedspolitiske situationen i Europa har givet det danske hjemmeværn vind i sejlene. Interessen for at trække i trøjen har aldrig været større, og medlemmerne strømmer til i tusindtal. Men hvad er det for et hjemmeværn, der i 2025 tager imod de nye frivillige? Hvilken rolle skal det udfylde i forsvaret af Danmark, og er de tre grene gearet til det ny opgavekompleks? Det spørger vi om i denne måneds udgave af Krigskunst Podcast, hvor vi har besøg af chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Gunner Arpe Nielsen. Han har en lang karriere i Hæren bag sig og er derfor den rette til at fortælle om samspillet mellem frivillige og professionelle soldater og om både de muligheder og udfordringer, den store folkelig interesse giver. Gæst: Gunner Arpe Nielsen, generalmajor og chef for Hjemmeværnet Værter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen Episode: 065 Links Støt podcasten på Patreon Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.