Diskutér Kom lidt tættere på på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.
I denne uges indtalte brev deler jeg en bid af min egen daglige praksis. Det krævede disciplin at sætte mig bag mikrofonen i dag. Jeg har gået runder omkring mig selv, og jeg følte ikke, jeg havde noget vigtigt jeg kunne dele med dig. Men jeg satte mig i stolen og trykkede optag, fordi det er vigtigt for mig, at træne den disciplin det kræver at gøre noget nyt. Det er vigtigt for mig at turde være famlende, ikke at vide, og føle mig som en nybegynder. Det er et vigtigt træningsrum og et rum, jeg gerne vil dele med dig. Jeg fik også lyst til at dele, at ordene disciplin og discipel kommer fra det latinske verbum “at lære”. Det er ord jeg vender tilbage til igen og igen, fordi jeg synes de er direkte forbundet med det at have en daglig praksis. At have en daglig praksis er en livslang læring. Hver dag dukker jeg op, på meditationspuden, på yogamåtten, i min notesbog, på mine daglige gåture, i mine relationer - for at lære. Det kræver disciplin, og det kræver, at jeg er en discipel, i den forstand, at jeg hver dag er elev i livets skole. Min daglige praksis gør mig ydmyg og min medfølelse, for det at være menneske, vokser. Der er dage, hvor jeg slår mig selv i hovedet, hvor jeg aldrig finder vej igennem min indre uro, dage hvor jeg føler mig som verdens dårligste elev. Men jeg oplever faktisk, at det der udfordrer mig allermest, også er det der lærer mig mest om det at være menneske. Bare for at sige, at det er ikke nemt, men det er meningsfuldt. Hvis du længes efter at have en praksis, så er det også noget af det vi kan arbejde med i mit terapeutiske rum. Vi kan sammen træne det at være sammen med dig selv og dine indre tilstande, fornemmelser, følelser og tanker. Faktisk ser jeg det terapeutiske rum som en form for praksis, et sted, hvor du sammen med mig, kan øve dig på, at træde lidt tættere på det der rør sig i dit indre. Min dør er åben og du er velkommen indenfor. This is a public episode. If you would like to discuss this with other subscribers or get access to bonus episodes, visit ninalerche.substack.com
I denne uges indtalte brev guider jeg dig til at undersøge, hvordan du kan være sammen med det, der rører sig i dit indre. Som en forlængelse af sidste uges fokus på Smertens Landskaber udfolder jeg en vej til, hvordan vi med vores opmærksomhed kan møde og være sammen med os selv – også når det er svært. Nederst i dette brev, har jeg samlet lidt af det jeg selv fordyber mig i for øjeblikket. Jeg har bl.a. brugt de sidste par uger på at rydde godt ud i min bogreol, som var blevet lidt for fuld og der dukkede der bl.a. nogle af mine gamle yndlingsbøger op, som jeg fik lyst til at læse igen. Jeg skriver også med et par invitationer Sammen med min gode kollega Julie Warberg holder jeg her i efteråret to fordybelsesaftener for kvinder i overgang – tirsdag den 27. oktober og tirsdag den 24. november kl. 18.30-21 på Østerbro. Vi samler en gruppe kvinder, der har lyst til at udforske og lytte til det, der rører sig indeni midt i en overgangstid – og være sammen om det. Aftenen byder på meditation, skriveøvelser, kreativ fordybelse og delinger i gruppen. Det er muligt at deltage i en enkelt aften eller begge. Prisen er 450 kr. pr. aften, og deltager du i begge dage, så koster det 800 kr.Hvis du vil med, eller vide mere, om de to aftener, så er du velkommen til at sende mig en besked. I september måned tilbyder jeg et terapeutisk forløb á 6 samtaler til kun 2.400 kr. Det er ikke en pris, der kommer igen – så hvis du mærker, at det kalder på dig, så er du velkommen til at skrive til mig.Læs mere her… Lige nu… I disse dage lytter jeg til blæsten. Til efterårets puslende lyde. Jeg sidder min have og lader lydene omslutte mig. Mærker vinden mod huden, og føler mig omsluttet og holdt af. Som en stille invitation til blot at være og give mig hen til efteråret. Jeg går i skoven. Finder smukke visne bregner, som jeg tager med mig hjem. Lægger dem i pres og sætter dem i ramme. Jeg tager efterårets sanseindtryk helt ind. Jeg går med min hund i den tidlige morgen. Dag for dag kryber mørket ind på os og mens vi går… Takker jeg for lyset, mens jeg ser solen lyse morgenhimlens skyer op. Takker jeg for mørket, mens jeg mærker mørket pusle i mit indre. Takker jeg for livet, mens jeg ser på alle de variationer af liv der omgiver mig. Takker jeg for døden, mens de visne blade knaser under mine sko. Jeg takker for at få endnu en dag i dette forunderlige vilde liv og mærker taknemmeligheden fylde min krop. Lige nu læser jeg… Jeg har fået bogen Naturdannelsens væsen tilsendt som en gave, så i virkeligheden er det måske en reklame. Men jeg har fulgt Nikolaj Voldum Ahlburg og hans arbejde siden han udkom med sin første bog i 2021. Det inspirerer mig at følge Nikolajs udforskning af naturdannelsesbegrebet og jeg oplever en stor samklang imellem mit eget arbejde og det Nikolaj peger på med sine ord. I en tid, hvor vi i den grad oplever bagsiden af vores manglende naturdannelse, synes jeg bogen er et vigtigt opråb. Jeg har tidligere interviewet Nikolaj i min gamle podcast Naturens Stemmer, den kan du lytte til her: Lige nu ser jeg… Jeg har lyst til at dele en YouTube-kanal med dig: videoer, jeg selv vender tilbage til, som et modstykke til alt det overfladiske tv, jeg ellers kan ende med at bruge min tid på. Reflections of Life er en række interviews, der udforsker vores fælles menneskelighed. Jeg tror efterhånden, jeg har set de fleste af deres videoer, og mange af dem vender jeg tilbage til igen og igen. Måske mærker du, ligesom jeg, at hjertet og kærligheden til os mennesker vokser en smule, når du ser med… Tak for at læse og lytte med! Det betyder meget, at du har lyst til at følge mig og mit arbejde. Del gerne mine breve med andre der kunne have brug for det. This is a public episode. If you would like to discuss this with other subscribers or get access to bonus episodes, visit ninalerche.substack.com