
Hva så?! forklarer alt
Diskutér Hva så?! forklarer alt på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Hva så?! forklarer alt på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Afsnit 131 Tenochtitlán faldt i 1521. Men hvad skete der dagen efter? Byens indbyggere, deres sprog og deres måde at leve på forsvandt jo ikke, bare fordi Cortés havde vundet. Jesper Nielsen, lektor og ph.d. i mesoamerikanske studier ved Københavns Universitet, er tilbage. Vi begynder med de mesoamerikanske folk, der havde hjulpet spanierne med at indtage byen. Hvad troede de selv, at de havde vundet? Og hvordan fik Cortés overhovedet etableret et styre, når spanierne stadig var så få? Vi snakker om munkene, der byggede kirker på og af de gamle templer, og om hvorfor det ikke nødvendigvis betød, at folk holdt op med at dyrke deres egne traditioner. Vi taler om de sprog og skikke, der stadig lever i Mexico i dag, og om hvor meget af den verden, der fandtes før spaniernes ankomst, der egentlig overlevede. Og så vender vi spørgsmålet om, hvem der »opdagede« hvem, da spanierne kom til et sted, hvor mennesker allerede havde boet i tusinder af år. Gå fornøjelse, Christian. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Afsnit 130 Honning er et produkt, vi har spist i flere tusinde år. Vi ved, hvor det kommer fra, hvordan det bliver lavet, og hvordan det skal smage. Eller det tror vi i hvert fald. I dagens afsnit har jeg besøg af Thomas Just Sørensen, der forklarer, hvordan man kan fremstille falsk honning, som både ligner og smager fuldstændig som den ægte vare. Det er faktisk så enkelt, at man næsten kan gøre det derhjemme og hvis forfalskningen er lavet ordentligt, kan selv kemiske analyser have svært ved at afsløre den. Vi går helt ned i honningens forskellige sukkertyper og ser på, hvorfor man kan blive nødt til at adskille dem og måle forholdet mellem kulstof-12 og kulstof-13 for måske at opdage, om honningen nogensinde har været i nærheden af en bi. Problemet er blevet så stort, at mesterskabet i honning i 2025 blev aflyst, fordi man ikke længere kunne være sikker på, hvad der var ægte. Så hvordan laver man falsk honning? Og hvad gør vi, når hverken vores sanser eller videnskaben med sikkerhed kan fortælle os, hvad vi står med? Gå fornøjelse, Christian. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Afsnit 129 Dette er anden del af vores snak om penicillin og antibiotika. Jeg har igen besøg af Adam Bencard, lektor og kurator ved Medicinsk Museion. I første del snakkede vi om opdagelsen af penicillin og det store skifte, der skete, da infektioner, som tidligere kunne koste mennesker livet, pludselig kunne behandles. Denne gang fortsætter vi med vaccinerne, kirurgien og hospitalernes udvikling. Vi snakker om, hvordan bedøvelse gav kirurgerne tid til at foretage langt mere komplicerede operationer, hvordan verdenskrigene satte fart på blandt andet plastikkirurgi og blodtransfusioner, og hvordan hospitalet blev samlet med laboratoriet til det system, vi kender i dag. Men medicinens succes skabte også en ny forventning: Hvis noget er galt, må lægen kunne gøre noget ved det. Samtidig risikerer et af medicinens største gennembrud at miste sin virkning. Bakterierne tilpasser sig vores antibiotika, og allerede i 1945 advarede Alexander Fleming om resistens. Vi snakker om, hvordan resistens opstår, hvilken rolle vores brug af antibiotika spiller, og om vi kan ende i en fremtid, hvor en lungebetændelse, en operation eller en rift fra en rosenbusk igen kan blive farlig. Gå fornøjelse, Christian. Hvis du vil vide mere om medicinhistorien kan du besøge Medicinsk Museion her: https://www.museion.ku.dk Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Afsnit 128 Dette er første del af to afsnit om penicillin og antibiotika. Jeg har besøg af Adam Bencard, lektor og kurator ved Medicinsk Museion, til en snak om en af de opdagelser, der for alvor ændrede medicinen. Omkring år 1900 var lægerne blevet langt bedre til at forstå, hvad der gjorde os syge. Men fik man lungebetændelse, blodforgiftning eller en alvorlig infektion, var der stadig ikke meget, de kunne stille op. Hospitalet kunne lindre og pleje, men ikke nødvendigvis gøre én rask. Det ændrede sig med penicillinen. Vi snakker om Alexander Flemings berømte petriskål, muggen, der slog bakterier ihjel, og det lange arbejde, der fulgte, før opdagelsen kunne blive til egentlig medicin. Vi hører også om den første patient, der fik penicillin: Behandlingen virkede, men lægerne havde kun nok til én dosis, og infektionen vendte derfor tilbage. Anden Verdenskrig satte for alvor gang i masseproduktionen, og sygdomme, der før kunne være en dødsdom, kunne pludselig behandles. Vi snakker om, hvordan antibiotika ændrede hospitalerne, lægernes rolle og vores forventninger til, hvad man egentlig behøver at dø af. Gå fornøjelse, Christian. Hvis du vil vide mere om medicinhistorien kan du besøge Medicinsk Museion her: https://www.museion.ku.dk Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Afsnit 127 Jeg har besøg af Jesper Nielsen, der er lektor og ph.d. i mesoamerikanske studier ved Københavns Universitet, til en snak om den spanske erobring af aztekerriget. Vi begynder i 1519, da Hernán Cortés og hans mænd går i land ved Mexicos kyst. Længe før spanierne når frem til hovedstaden Tenochtitlan, har aztekiske spioner allerede undersøgt, hvor mange de er, hvilke våben de har med, og hvad det egentlig er for nogle fremmede mennesker, der er dukket op. En afgørende person i historien er Malintzin. Hun var ikke azteker, men en nahua-kvinde fra området ved den Mexicanske Golf, som blev solgt eller bortført ind i slaveri og senere endte som Cortés’ tolk og mellemled til den mesoamerikanske verden. I mange år blev hun fremstillet som en kulturel forræder, men nyere forskning har givet et mere nuanceret billede af hendes muligheder, motiver og rolle i erobringen. Vi snakker også om Moctezumas første møde med spanierne, årene hvor Cortés opholdt sig i Tenochtitlan, og den skæbnesvangre aften, hvor forholdet udviklede sig til åben krig. Hvad ved vi egentlig om Moctezumas omstridte død? Og hvor tæt var mexicaerne på at drive spanierne ud, før Cortés og hans allierede vendte tilbage? Gå fornøjelse, Christian. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Dette afsnit er lavet i samarbejde med ALK Nordic Hvorfor får nogle mennesker eksem som børn, høfeber som unge og måske astma senere i livet? Og hvordan er vi gået fra at tro, at allergi skyldtes kropsvæsker og duften af roser, til i dag at forstå immunforsvaret helt ned på celleniveau? I dette afsnit af Hva så?! forklarer alt taler Christian med Jesper Elberling, der er overlæge på Gentofte Hospital og klinisk lektor ved Københavns Universitet. Sammen følger de allergiens fascinerende historie gennem mere end 2.000 år og ser på, hvad forskningen ved i dag om atopisk eksem, høfeber og astma. De taler om, hvorfor allergi er blevet langt mere udbredt i den moderne verden, hvordan vores immunsystem kan komme til at reagere på noget, der egentlig er ufarligt, og hvilke behandlingsmuligheder der findes i dag. Samtidig kigger de fremad og undersøger, om vi en dag kan forebygge eller måske helt ændre den måde, kroppen reagerer på allergener. Undervejs peger vi også på Klarify og Pollentjek.dksom værktøjer, hvor man kan følge pollenprognoser, føre symptomdagbog og finde mere viden om allergi. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

I dagens afsnit har jeg besøg af Thomas Just Sørensen, og sammen skal vi forsøge at løse et mysterium. I 1990'erne kom HIV-lægemidlet ritonavir på markedet og blev en vigtig del af behandlingen af HIV. Men så begyndte der at ske noget mærkeligt. Noget var anderledes, medicinen opførte sig ikke længere, som den skulle, og pludselig stod man med et problem, man ikke umiddelbart kunne forklare. Så hvad var der sket? Vi følger historien fra de første tegn på, at noget var galt, gennem undersøgelserne og de forskellige forklaringer, man arbejdede med undervejs. Hvad vidste man på det tidspunkt? Hvad ledte man efter? Og hvordan finder man overhovedet fejlen, når et lægemiddel, man troede man kendte, pludselig ikke opfører sig som forventet? Undervejs bliver vi klogere på krystallisering, og på hvorfor krystaller ikke bare er diamanter, salt og ting, man stiller i vindueskarmen, men noget vi møder konstant i vores hverdag – også steder, hvor man måske ikke lige tænker over det. Og så prøver vi selvfølgelig at finde ud af, hvad der egentlig skete med ritonavir. Gå fornøjelse, Christian. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Afsnit 124 I dagens afsnit har jeg igen besøg af astrofysiker Tina Ibsen. Den 12. august 2026 kan vi opleve en stor delvis solformørkelse i Danmark, hvor mere end 85 procent af Solen bliver dækket. Derfor dykker vi ned i et af himlens mest fascinerende fænomener. Vi snakker om hvorfor Månen, der er omkring 400 gange mindre end Solen, alligevel kan dække den næsten perfekt set fra Jorden. Hvorfor bliver himlen mørkere? Hvorfor ændrer dyrene adfærd? Og hvorfor rejser mennesker verden rundt for at opleve få minutters mørke midt på dagen? Vi kommer også omkring en af videnskabshistoriens mest berømte observationer, hvor en solformørkelse var med til at bekræfte Einsteins generelle relativitetsteori og ændrede vores forståelse af universet. Og hvis du selv vil opleve solformørkelsen, snakker vi selvfølgelig også om, hvordan du gør det bedst og vigtigst af alt: hvordan du gør det sikkert. Gå fornøjelse, Christian. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Afsnit 123 I dagens afsnit har jeg besøg af astrofysiker Tina Ibsen. Det her er næsten en true crime-historie... om en stjerne. For da astronomer begyndte at observere Tabbys Stjerne, opdagede de noget, der ikke burde kunne lade sig gøre. Stjernens lys opførte sig helt anderledes end de hundredtusindvis af andre stjerner, vi har målt på, og ingen kunne umiddelbart forklare hvorfor. Vi snakker om, hvordan astronomer normalt finder planeter og undersøger stjerner, hvorfor Tabbys Stjerne skilte sig så markant ud, og hvordan mysteriet satte gang i et væld af teorier. Nogle var jordnære. Andre var... noget større. Var der en naturlig forklaring? Havde astronomerne overset noget? Eller var det virkelig et af de mest usædvanlige objekter, vi nogensinde havde observeret? Gå fornøjelse, Christian. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Afsnit 122 I dagens afsnit har jeg igen besøg af Adam Bencard, læge og museumsdirektør på Medicinsk Museion. Denne gang er vi nået til Louis Pasteur, Robert Koch og den opdagelse, der for alvor ændrede moderne medicin: bakterierne. Vi snakker om germ theory, hvordan man fandt ud af, at usynlige mikroorganismer er overalt omkring os, og hvorfor den erkendelse revolutionerede alt fra kirurgi til vores generelle forståelse af sygdom. Det leder os videre til en snak om dyreforsøg. Mange af de afgørende opdagelser blev kun mulige gennem forsøg på dyr, og derfor diskuterer vi også den svære afvejning mellem lidelse og fremskridt. Hvor meget skade er vi villige til at acceptere, hvis gevinsten er millioner af menneskeliv? Vi vender også Louis Pasteurs næsten mytiske status. Hans enorme indflydelse på medicinen, hans eget institut, det spektakulære gravkammer og hvordan han nærmest blev en videnskabelig superstjerne. Og måske er det i virkeligheden meget passende, at manden, som var med til at forandre moderne medicin, i dag for de fleste er ham, der lagde navn til pasteurisering. Hvis du vil vide mere om Medicinsk Museion, kan du læse mere her: https://www.museion.ku.dk/ Gå fornøjelse, Christian. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Afsnit 121 Dette er andet og sidste afsnit om Homers Odysseen og er lavet i samarbejde med UIP i forbindelse med Christopher Nolans kommende film The Odyssey, som kan ses i biograferne fra den 16. juli. I dagens afsnit har jeg igen besøg af Marcel Lech, ph.d. i klassisk græsk ved Københavns Universitet og tidligere lektor i klassisk græsk og oldtidskundskab. Undervejs får vi også besøg på telefon af Lene Tanggaard Pedersen, professor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet. Denne gang træder vi et skridt tilbage fra selve fortællingen og ser på Odysseen i en større sammenhæng. Hvordan blev den egentlig til? Hvordan kunne en næsten 3.000 år gammel fortælling overleve i generationer, længe før den blev skrevet ned? Og hvorfor mener forskere, at den version vi kender i dag sandsynligvis er én ud af mange fortællinger, som er blevet fortalt, sunget og forfinet gennem århundreder? Vi snakker også om gentagelsernes rolle i Odysseen, både som et litterært greb og som en måde at huske historien på. Vi kommer omkring det græske begreb xenia, gæstfrihedens uskrevne regler, og hvordan myter ikke kun skulle underholde, men også lære mennesker hvordan man burde opføre sig. Til sidst vender vi hjemkomsten. For Odysseus' største udfordring er måske slet ikke rejsen, men spørgsmålet om hvem han er, når den er slut. Kan man vende hjem efter 20 år og være den samme? Eller er både mennesket og hjemmet forandret for altid? Gå fornøjelse, Christian. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Afsnit 120 Dette er første af to afsnit om Homers Odysseen og er lavet i samarbejde med UIP i forbindelse med Christopher Nolans kommende film The Odyssey, som får premiere i biograferne den 16. juli. I dagens afsnit har jeg besøg af Marcel Lech, PhD i klassisk græsk ved Københavns Universitet og lektor i Klassisk græsk og Oldtidskundskab ved Syddansk universitet. Undervejs får vi også besøg på telefon af Lene Tanggaard Pedersen, professor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet. Vi dykker ned i en af de fortællinger, der har præget den vestlige kultur i næsten 3.000 år. Marcel tager os igennem Odysseen fra begyndelsen, og vi følger Odysseus' lange rejse hjem efter Den Trojanske Krig. Vi snakker om Penelope, bejlerne der forsøger at overtage kongemagten, og et kongerige der langsomt er ved at gå i opløsning, mens dets konge er strandet langt hjemmefra. Derfra følger vi Odysseus' møder med guder, monstre og de mange prøvelser, der står mellem ham og hjemkomsten. Men vi snakker også om fortællinger i en bredere forstand. For hvad betyder det egentlig at have en fortælling om sig selv? Hvorfor bliver Odysseus nødt til selv at fortælle sin historie? Og hvorfor kan en næsten 3.000 år gammel fortælling stadig sige noget om os i dag? Gå fornøjelse, Christian. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Afsnit 119 I dagens afsnit har jeg igen besøg af Jesper Nielsen, lektor og ph.d. i mesoamerikanske studier ved Københavns Universitet. Denne gang følger vi aztekernes historie fra begyndelsen. Ifølge deres egen fortælling var de et omvandrende folk, indtil en guddommelig profeti førte dem til stedet, hvor de skulle grundlægge Tenochtitlan. Tegnet var en ørn på en kaktus – et symbol der stadig lever videre på Mexicos flag. Vi snakker om aztekernes egen fortælling om hvordan de gik fra at være et forvist folk, der levede af slanger og kryb, til at opbygge en af datidens største og mest imponerende byer. Derudover dykker vi ned i hverdagen i Tenochtitlan. Vi snakker om de flydende marker, som stadig findes den dag i dag, om kakaobønner som betalingsmiddel, og om hvordan en storby med hundredtusindvis af indbyggere fungerede i praksis. Vi kommer også omkring hvordan arkæologer stadig finder rester af den gamle aztekiske hovedstad under nutidens Mexico City, og hvorfor spaniernes ankomst kom til at ændre Mesoamerika for altid. Gå fornøjelse, Christian. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Afsnit 118 I dagens afsnit har jeg igen besøg af Adam Bencard, lektor og kurator ved Medicinsk Museion. Vi fortsætter historien om medicinens udvikling og er denne gang nået til en periode, hvor synet på menneskekroppen er under voldsom forandring. Den sorte død har rystet Europa, gamle sandheder bliver udfordret, og nye idéer begynder at vinde frem. Vi følger den engelske læge William Harvey og hans mangeårige kamp for at bevise noget, som i dag lyder indlysende: at blodet cirkulerer rundt i kroppen. En idé der mødte massiv modstand, men som langsomt ændrede vores forståelse af mennesket og lagde fundamentet for moderne medicin. Vi snakker også om hvordan tidens filosofi og verdenssyn påvirkede lægevidenskaben. For i takt med at verden blev mere mekanisk i sin forståelse af naturen, begyndte læger også at se kroppen som et system der kunne undersøges, forstås og forklares. Vi er stadig langt fra antibiotika, kemobehandling og hovedpinepiller, men vi begynder for alvor at kunne forklare hvad der foregår inde i kroppen, og det viser sig at blive et afgørende skridt på vejen mod den medicin vi kender i dag. Gå fornøjelse, Christian. Hvis du vil vide mere om medicinhistorien kan du besøge Medicinsk Museion her: https://www.museion.ku.dk Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Afsnit 117 I dagens afsnit har jeg igen besøg af Jesper Nielsen, lektor og ph.d. i mesoamerikanske studier ved Københavns Universitet. Denne gang dykker vi ned i et af de emner, som de fleste forbinder med Mesoamerika: menneskeofringer. Vi snakker om hvorfor menneskeofringer fylder så meget i vores forestilling om mayaerne og aztekerne, hvor det billede egentlig kommer fra, og om vi måske nogle gange har overset resten af deres kultur til fordel for de mest spektakulære historier. Vi snakker selvfølgelig også om selve menneskeofringerne. Hvorfor man udførte dem, hvilken funktion de havde i samfundet, hvem der blev ofret, og hvordan ritualerne helt praktisk foregik. Vi kommer blandt andet ind på de præster, der stod for ceremonierne, og hvorfor de ofte blev beskrevet som både frygtindgydende og mystiske. Derudover bevæger vi os uden for templerne og ser på den større mesoamerikanske verden. Var der kontakt mellem mayaerne og de folk, der boede længere mod nord i det nuværende USA? Og hvorfor ser vi så lidt kontakt mellem civilisationerne i Mesoamerika og dem i Sydamerika? Til sidst snakker vi om mayabyerne selv. Var de omgivet af den tætte regnskov, vi forbinder med dem i dag, eller så landskabet helt anderledes ud dengang byerne var på deres højeste? Gå fornøjelse, Christian. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.