
Happy Ending
Diskutér Happy Ending på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Happy Ending på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

I dette afsnit taler jeg med Casper Krause, om kvinder, dating, body count, penge og de kønsroller, han mener, mænd og kvinder bør leve efter. Jeg spørger ham, hvorfor fem er grænsen for en kvindes body count. Om de samme regler gælder for mænd. Hvor hans syn på kvinder kommer fra. Og hvad der sker, når en personlig præference bliver sagt højt af en person med et stort publikum af unge mænd. Og ja. Jeg spørger også, hvad der står på hans konto.

Hvorfor har vi så travlt med at finde fejl ved kvinder, der fylder? I dette afsnit har jeg besøg af Sille Nimholm til en samtale om den nærmest umulige balance, kvinder forventes at ramme: Smuk, men ikke selvoptaget. Ambitiøs, men ikke arrogant. Seksuel, men ikke for seksuel. Dygtig – men helst uden selv at vide det.

Hvorfor er kvinders orgasme stadig en bonus? I dette afsnit har jeg besøg af Henriette Tybjerg, kvinden bag podcasten Arven efter Eva, til en samtale om orgasmegabet, performativ sex og det usynlige manuskript, mange af os har arvet om heterosex. Men måske starter orgasmegabet slet ikke i soveværelset.

Han er 22. Jeg er 37. Han har engang købt Andrew Tates Hustlers University – og nu er han kærester med en kvinde, der laver en podcast om at decentrere mænd. Så selvfølgelig skulle han udsættes for sandt eller falsk.

I dette afsnit har jeg inviteret min bedste ven Rasmus i studiet til et tankeeksperiment. Forestil dig en verden, hvor kvinder altid har haft magten. Hvor historiebøgerne, religionen, politikken og kulturen er bygget op omkring kvinder – og mænd er dem, der bliver afbrudt, seksualiseret og bedt om at passe på, når de går alene hjem. Hvad ville føles absurd? Og vigtigere endnu: Ville kvinder egentlig have gjort det bedre? Vi taler om magt, privilegier, empati og hvorfor ligestilling så ofte bliver misforstået som omvendt dominans.

Du kender det sikkert! Du møder en ny mand… Han love bomber dig. Han snakker om fremtiden. Han inviterer dig ud og rejse… og pludselig hører du ikke noget fra ham. Narcissist eller bare et røvhul?

Hvorfor føles dating sværere end nogensinde? Er problemet kvinder, mænd – eller de forventninger, vi stadig har til hinanden? I denne episode taler vi om moderne dating, kvindehad, maskulinitet og de idealer, der stadig præger mange mænds syn på kvinder. Vi diskuterer blandt andet, hvorfor nogle mænd romantiserer andre mænds bedrifter, men samtidig seksualiserer kvinder, og om nogle stadig leder efter et kvindeideal, der hører fortiden til.

I dette afsnit får jeg besøg af influencer og foredragsholder Christina Sander, til en snak om mental load, kønnede skældsord og hvorfor kvinder altid er ansvarlige for den gode stemning.

I dette afsnit kører jeg solo og snakker alpine divorce, rape academy og hvorfor selv de gode mænd beskytter andre mænd, før de beskytter kvinder.

I denne episode har jeg besøg af influencer Frederikke Have, til en snak om ægteskab og børn og hvorfor flere og flere kvinder fravælger det traditionelle familieliv.

POV: Du lukker en mand ind i dit liv og 5 minutter senere har du stress og ondt i maven. I dette afsnit deler jeg ud af seneste nyt i mit kærlighedsliv og stiller spørgsmålstegn ved hvorfor mænd er så komfortable med middelmådighed.

Et afsnit om alle de ting mænd må, som kvinder ikke må… som at blive præsident selvom de er kriminelle, pædofile og har Me Too sager på CV’et, for eksempel.

100 grunde. Og de var ikke engang svære at finde.

Det er altid de mænd, der ikke møder kriterierne, der har et problem med dem. Men jeg har aldrig hørt en mand sige, han gik på kompromis i forhold til sine krav til en partner. Mænd går efter det, de vil have, og det må kvinder også gerne!

Fallulah gæster studiet, til en snak om strukturel sexisme, gatekeepers og en musikbranche der desværre stadig er vanvittigt misogyn. PSA: Det er et længere afsnit og indeholder en del fagord, så sæt dig godt til rette og feel free to pause and google!