
Genstart
Diskutér Genstart på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Genstart på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Europa er på vej i den gale retning. Sådan lyder det fra den europæiske højrefløj, som de seneste år har vokset sig både større og stærkere. Det gælder Alternative für Deutschland i Tyskland, Marine Le Pen i Frankrig og Giorgia Meloni i Italien. Samtidig står Europa over for et stort valgår, der kan give højrefløjen endnu større indflydelse. Så hvor står Europa, hvis udviklingen fortsætter? Det spørger vi postdoc på DIIS Alberte Bové Rud om i dagens Genstart. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 29. september 2026.

Temperaturerne i dansk farvand vil stige så meget, at der i dette århundrede vil opstå hedebølger hver anden dag. Det slår DMIs nye klimaatlas fast. Det er rigtigt dårligt nyt for livet i havet, hvor der bliver vendt op og ned på fødekæderne. Mens søheste, rokker, gopler, sågar tun, rykker ind, kan særligt den i forvejen plagede torsk få dødsstødet. Så i dagens Genstart fortæller biolog og naturformidler Alexander Holm om forvandlingen under havoverfladen. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 28. september 2026.

De moderne husmødre, de såkaldte trad wives, har millioner af følgere på sociale medier. Inspireret af 50'ernes familieliv, fortryller og forarger de, når de fremviser velopdragne børn, hjemmelavede gryderetter og et liv, hvor mor går hjemme. I dagens Genstart spørger vi forsker Julie Bønnelycke om fænomenet symboliserer et skridt tilbage for ligestillingen eller en hyldest til frie kvinders frie valg? Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 27. september 2026.

'Jimmy the man' er mistænkt for at drive et dansk narkoimperium og for at stå bag en brutal kidnapning af en kvinde i Avedøre. Men selvom myndighederne længe har vist, at han opholder sig i Marokko, har de ikke kunne stoppe ham. Indtil nu. I dagens Genstart spørger vi DR's retskorrespondent, Louise Dalsgaard, om anholdelsen af 'Jimmy the man' varsler nye tider for de af underverdenens topbosser, der har skjult sig i skyggen af palmetræer. Vært: Thomas Tjaerandsen. Program publiceret i DR Lyd d. 25. september 2026.

Macklemore råber 'Free Palestine' fra scenekanten, og med det samme rammer konsekvensen: Han bliver fjernet som opvarmningkunstner på Ed Sheerans turné. Det får resten af Ed Sheerans opvarmningsbands til at trække sig i solidaritet, og pludselig er verdensstjernen, der ellers aldrig blander musik og politik, tvunget til at tage bladet fra munden. I dagens Genstart udlægger musikjournalist Pelle Peter Jencel, popstjernens kattepine. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 24. september 2026.

Jens-Frederik Nielsen, Mette Frederiksen og Donald Trump fremviser simultant hver deres underskrift på den nye aftale om Grønland. Med det, så er fortidens skældsord og dårlige stemning tilsyneladende byttet ud med forsoning. Jens-Frederik Nielsen kalder sågar den nye aftale en 'win-win-win-aftale'. Så er det virkelig det? Det spørger Genstart selvstændig konsulent og tidligere diplomat Nauja Bianco om. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 23. september 2026.

I mange år har Thomas Bo Larsen et massivt misbrug - for øjnene af os alle. Han er stjernen i nogle af de største danske film, men når optagelserne er ovre, drikker han sig sanseløs. I dagens Genstart fortæller skuespilleren om de absurde situationer og nedture, misbruget tager ham igennem og om livet på den anden side. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 22. september 2026.

Donald Trumps konstante ytringer om, at han ville ta' Grønland, har skabt diplomatisk panik. Siden januar har embedsmænd fra Grønland, Danmark og USA forsøgt at formulere en aftale, som også Donald Trump vil stille sig tilfreds med. Fredag sen aften smider en tilfreds Donald Trump et langt opslag på Truth Social med sin udlægning af aftalens hovedpunkter. En aftale der efter alt at dømme skal underskrives i morgen. Genstart spørger DR's internationale korrespondent, Stephanie Surrugue, om krisen er afværget. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 21. september 2026.

Større muskler og måske endda en skarpere hjerne. Kreatin bliver hyldet som mirakelmiddel, og selvom der er dokumenteret positive effekter, vokser træerne ikke ind i himmelen. Genstart tager en skefuld kreatin med fysiolog Morten Hostrup, og undersøger hvor videnskaben slutter, og mirakelfortællingen begynder. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 20. september 2026.

Den unge AI-udvikler Jacob Coxon siger sit job op hos Anthropic og deler en uhyggelig advarsel. Han frygter, at den hastige udvikling af AI kan føre til menneskehedens udslettelse. Opråbet får lederne af nogle af verdens største tech-virksomheder til at efterlyse statslig regulering, men det vil Trump ikke give dem. Hvor alvorligt skal vi tage Coxons fremtidsdystopi? Det spørger Genstart Rebecca Adler-Nissen, leder af Det Nationale Center for Kunstig Intelligens i Samfundet, om. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 18. september 2026.

Med katteører og lilla riffel, gør Kiwi sig klar til skydetræning. Hun er transkvinde og en del af den amerikanske venstrefløj, der bevæbner sig. De er bange for konsekvenserne af Trumps retorik og de sammenstød, der allerede ses i gaderne. I dagens Genstart følger vi USA-journalist Lasse Engelbrecht til skydetræning i West Virginia og spørger, om venstrefløjens øvelser i forsvar kan resultere i angreb. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 17. september 2026.

Danske skoleelever styrtdykker i PISA-testen. Nu vil politikerne blandt andet have skærmene ud og fagligheden op. Men i 25 år har skiftende regeringer forsøgt at knække kurven - uden held. Professor Ane Qvortrup tager Genstart med ind i klasseværelset og svarer på, om endnu et politisk indgreb virkelig kan gøre eleverne dygtigere. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 16. september 2026.

Når israelske bosættere støder sammen med palæstinensere på Vestbredden, bliver det ofte voldeligt, nogle gange endda dødeligt. Så da Netanyahu vil tillade endnu flere bosættelser, reagerer en række allierede lande med fordømmelse og sanktioner - også Danmark. Genstart spørger DR's mellemøstkorrespondent Nanna Muus Steffensen, om presset fra EU gør nogen som helst forskel? Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 15. september 2026.

Rie Nisted Velling får et chok, da en skatteregning på 115 procent tikker ind. Skattestyrelsen vurderer nemlig, at den selvstændige konsulent er lønmodtager og ikke selvstændig. Det bliver begyndelsen på en årelang, næsten kafkask kamp gennem skattesystem og domstole, og stadig i dag spørger Rie sig selv: hvordan man kan skylde mere i skat, end man har tjent? Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 14. september 2026.

Gennem hele sin karriere har John Galliano forvandlet klæder til storslåede kreationer med historiske referencer. Det har gjort ham til en af modens mest ikoniske designere, men også forårsaget hans fald. I 2011 gør en kærlighedserklæring til Hitler Galliano til persona non grata i industrien - og nu bliver han presset til at trække sig fra en udstilling, der kunne være blevet karrierens højdepunkt. Vært på Popsmart, Chris Pedersen, udlægger sagen. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 13. september 2026.