
Drømmerejser
Diskutér Drømmerejser på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Drømmerejser på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Tankerne myldrer, og du kan ikke falde i søvn. Så kalder den store gule måne på dig, og du svæver ud gennem natten, forbi rumstationen, helt derud hvor jorden ligner en badebold. På månen skriver du dit navn i det bløde sand – og stjernerne tilbyder at passe på dine tanker, imens du finder ro. Skrevet og indtalt af Marianne Elneff Bertelsen. Sangen »Månemand«: tekst og melodi af Trine Lund Sørensen og Johanne Elise Schack von Brockdorff. Musikken er indspillet af Liva Overgaard. (00:00) - Afspænding (01:40) - Sang: Månemand (04:55) - Fortælling: Rolig månerejse (22:15) - Sang: Månemand (25:30) - Opvågning

En tyk vinterdyne, der er tung og let på én gang. Denne rejse handler om Guds usynlige kærlighedsdyne – den, man kan pakke sig ind i, når nogen siger noget grimt i skolen, eller når verden føles lidt kold. Og der er plads til alle under den. Skrevet og indtalt af Marianne Elneff Bertelsen. Sangen »Mørkenatten«: tekst og melodi af Trine Lund Sørensen og Johanne Elise Schack von Brockdorff. Musikken er indspillet af Liva Overgaard. (00:00) - Afspænding (01:40) - Sang: Mørkenatten (03:50) - Fortælling: Vinterdynen (21:43) - Sang: Mørkenatten (23:53) - Opvågning

Du vågner tidligt en weekendmorgen, og udenfor er hele byen helt stille. Det sner. Snefnuggene daler som bittesmå fjer, og frosten har lagt et lag lysende krystaller ud over tage og gader. Midt i vintermørket handler denne rejse om det lys, der blev tændt, før verden begyndte – og som også lyser inde i dig. Skrevet og indtalt af Marianne Elneff Bertelsen. Sangen »Året går i ring«: tekst og melodi af Trine Lund Sørensen og Johanne Elise Schack von Brockdorff. Musikken er indspillet af Liva Overgaard. (00:00) - Afspænding (01:40) - Sang: Året går i ring (05:49) - Fortælling: Snemagi fra nord (23:11) - Sang: Året går i ring (27:20) - Opvågning

Det er mørkt på værelset, og skyggerne i hjørnerne kunne godt ligne noget farligt. Men døren står på klem, og en stribe varmt lys falder ind over gulvet, mens far og mor rydder op ude i køkkenet. Man kan godt mærke, at nogen er der – også når man ikke kan se dem. Skrevet og indtalt af Marianne Elneff Bertelsen. Sangen »En dør står på klem«: tekst og melodi af Trine Lund Sørensen og Johanne Elise Schack von Brockdorff. Musikken er indspillet af Liva Overgaard. (00:00) - Afspænding (01:40) - Sang: En dør står på klem (03:56) - Fortælling: Sprækker af lys (19:49) - Sang: En dør står på klem (22:05) - Opvågning

En tur gennem den gule efterårsskov, hvor regndråberne hænger som små diamanter i edderkoppespind, og en dråbe lander som et kys på din kind. Vinden blæser, hvorhen den vil – og ligesom vinden kan man heller ikke se kærligheden. Men man kan mærke den overalt. Skrevet og indtalt af Marianne Elneff Bertelsen. Sangen »Min oktobersang«: tekst og melodi af Trine Lund Sørensen og Johanne Elise Schack von Brockdorff. Musikken er indspillet af Liva Overgaard. (00:00) - Afspænding (01:40) - Sang: Min oktobersang (03:39) - Fortælling: Kærlige vindpust (20:04) - Sang: Min oktobersang (22:02) - Opvågning

En frisk efterårsdag på stranden løfter vinden dig op og bærer dig højt over havet sammen med en flok små trækfugle. Da en af dem blæser ud af kurs, slår de andre ring om den og hjælper den tilbage. For når man har venner, farer man aldrig rigtig vild. Skrevet og indtalt af Marianne Elneff Bertelsen. Sangen »Dem vi er«: tekst og melodi af Trine Lund Sørensen og Johanne Elise Schack von Brockdorff. Musikken er indspillet af Liva Overgaard. (00:00) - Afspænding (01:40) - Sang: Dem vi er (03:11) - Fortælling: Venner på vej (18:31) - Sang: Dem vi er (20:02) - Opvågning