
Den Gamle Hytte
Diskutér Den Gamle Hytte på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Den Gamle Hytte på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Den Gamle Hytte har haft Thomas Nørgaard foran mikrofonen til en status efter hans første 120 dage ved roret i Brøndby. Vi taler om det gode og det mindre gode indtil videre, hvorfor Nørgaard afviser en trebackkæde, og hvad han ellers vil gøre for at stabilisere forsvaret. Skal backerne trække håndbremsen lidt oftere, og hvordan finder holdet balancen mellem at presse fremad og passe på bagude? Vi vender også arven fra Steve Cooper, de fysiske krav til spillerne og arbejdet med at omsætte dominans til større målchancer. Nørgaard forklarer, hvorfor han holder fast i sine principper, og fortæller om en lignende udfordring i Sparta Prag. Der bliver også plads til et indblik i arbejdet under landsholdspausen, hvor ti spillere er væk, og U19-spillerne hjælper med at holde intensiteten oppe på træningsbanen. Undervejs når vi forbi Uganda Ground og et værtshus i Gudhjem, hvor Nørgaard blev en »kæmpekarl« efter et telefonopkald fra sin far. Udsendelsen er lavet i samarbejde med Sparekassen Kronjylland. Støt Den Gamle Hytte Følg os på Instagram Følg os på Facebook Følg os på X Følg os på TikTok Mød vores partner Sparekassen Kronjylland

Modigt, direkte og fremadrettet fodbold med højt pres. Det var ambitionen. Men hvor langt er Brøndby kommet efter godt 100 dage med Thomas Nørgaard og ni runder i Superligaen? Morten og Lars tager en status, hvor Lars’ store dataark møder det, vi ser fra tribunen. For Brøndby presser højt og vinder bolde langt fremme på banen, men hvorfor bliver det ikke til mere? Og hvorfor er det stadig så svært at åbne et hold, der stiller sig lavt?Vi taler blandt andet om: Brøndbys regnskab og forholdet mellem transferindtægter, udgifter og sportsligt udbytte. Forskellen mellem den ønskede spillestil og det billede, tallene tegner. Boldtempo, små rum og behovet for spillere, der kan skabe noget på egen hånd. Defensive dueller, andenbolde og balancen, når Brøndby angriber. Dødbolde og det første mål som mulige nøgler til at ændre kampene. Til sidst vender vi, hvad Nørgaard bør prioritere på træningsbanen. Og Lars lægger en varm kartoffel på bordet: Kunne tre stoppere være en del af løsningen? Med Morten Olsen og Lars.Den Gamle Hytte er lavet i partnerskab med Sparekassen Kronjylland. Tak, fordi du lytter med. 💛💙 Støt Den Gamle Hytte Følg os på Instagram Følg os på Facebook Følg os på X Følg os på TikTok Mød vores partner Sparekassen Kronjylland

0-1 hjemme mod FCK og fire nederlag i træk i Superligaen. Brøndby går på landsholdspause med masser af spørgsmål – og i Den Gamle Hytte er vi ikke helt enige om svarene. Morten, Michael og Toke diskuterer, om vi står midt i en krise, eller om et ungt hold og Thomas Nørgaard først og fremmest har brug for tid. For hvor bliver chancerne, modet og den offensive udvikling af? Vi vender blandt andet: ⚽ Fukuda på toppen: Gav kampplanen mening, og hvad kostede fraværet af en klassisk nier? 🧠 Thomas Nørgaards forklaringer fra mixed zone og beslutningerne på den sidste tredjedel. 🛡️ Problemerne med at forsvare indlæg og dødbolde. 🏆 Mesterskabschancer fra 1 til 15 procent. Hyttens optimist holder stadig fast!Der bliver også plads til en halvmaraton, en ny stadionven og en brunch på d’Angleterre, som værten næppe får lov at glemme. 🥂🏃🤝 Den Gamle Hytte laves i samarbejde med Sparekassen Kronjylland, som også samarbejder med Brøndby IF. Støt dem, der støtter os – og overvej Sparekassen Kronjylland, næste gang du skal skifte bank.God fornøjelse – og tak, fordi du lytter med! 💛💙 Støt Den Gamle Hytte Følg os på Instagram Følg os på Facebook Følg os på X Følg os på TikTok Mød vores partner Sparekassen Kronjylland

Endelig en sejr igen! Brøndby er videre i pokalturneringen efter 2-1 ude mod Vejle, og efter tre nederlag i træk er der igen smil i Den Gamle Hytte. Men det holdt hårdt, og selv om resultatet luner, er der stadig nok at tage fat på. Morten Olsen og Michael vender en aften, hvor Patrick Pentz leverer de afgørende redninger, Casper Winther viser lovende takter som dyb playmaker, og indskifterne Mads Frøkjær og Sho Fukuda skaber sejrsmålet. Vi taler blandt andet om: Sejren i Vejle: Gode perioder med bolden, men også et usammenhængende pres og for stor sårbarhed over for omstillinger. Midtbanens nye roller: Vinter på sekseren, Wass tilbage fra start og Slisz længere fremme på banen. Pentz’ store aften: En vigtig redning tidligt i kampen og et reddet straffespark gør målmanden til kampens store profil. AB i næste runde: Lodtrækningen lander under optagelsen og sender Brøndby en tur til Gladsaxe. Derby i horisonten: Hvem greb chancen, og hvilke svar fik Nørgaard før søndagens møde med FCK? Vi sender også en stor tak til de medrejsende fans, der bakkede holdet op på en regnvåd torsdag aften. Udsendelsen er lavet i samarbejde med Sparekassen Kronjylland. Følg Den Gamle Hytte på YouTube, og husk at abonnere. Deltag også i debatten og kåringen af kampens spiller i vores Facebook-gruppe. Støt Den Gamle Hytte Følg os på Instagram Følg os på Facebook Følg os på X Følg os på TikTok Mød vores partner Sparekassen Kronjylland

Brøndby taber 4-1 til FC Midtjylland, og der er dømt gruppeterapi i Den Gamle Hytte. Michael Ørtz har Lars Feist og Johan Moesgaard med til en snak om tabte dueller, et usikkert forsvar og et hold, der havde svært ved at finde både modet og medspillerne. Vi diskuterer, hvorfor Brøndby blev så grundigt overmatchet, og hvad Thomas Nørgaard kan gøre for at få holdet på benene igen. Patrick Pentz kommer under lup, Bartosz Slisz’ røde kort gør ondt før derbyet og kødsovsen er eddikesur. Forude venter Vejle i pokalen og FC København i ligaen – og en uge, der kræver et helt andet Brøndby. Den Gamle Hytte er lavet i samarbejde med Sparekassen Kronjylland. Støt dem, der støtter os. Vi skal ikke hjem. Vi skal videre. Støt Den Gamle Hytte Følg os på Instagram Følg os på Facebook Følg os på X Følg os på TikTok Mød vores partner Sparekassen Kronjylland

Vi retter vi blikket mod Herning, hvor der venter en fysisk styrkeprøve mod FC Midtjylland. Skal Brøndby skrue op for kaos eller forsøge at tage tempoet ud af kampen? Og hvilke spillere skal Thomas Nørgaard sende på banen?V Vi har nyt og lyd med hjem fra træningsbanen, hvor Emmanuel Dennis er tilbage, og Ambæk igen træner fuldt med. Vi vender deres vej tilbage til kampminutter, Patrick Pentz’ plads i ledergruppen og en ny mand i A-truppen, der lægger ud med at komme for sent – nu til fuld bødetakst. I udsendelsen taler vi blandt andet om: • Thomas Nørgaards overvejelser før turen til Herning: fysik, intensitet og mulige ændringer i startopstillingen. • Angrebsvalget og muligheden for at spille over Midtjyllands pres. • Louis Binks’ karantæne og Nørgaards klare svar på snakken om dommerne. • En tæt pakket uge med Midtjylland, pokalkamp mod Vejle og derby. Vi finder også tid til waleskringle og en tur i de historiske arkiver med Brøndby Support, landsholds-Per og et trænerskifte, der allerede føles som en anden tidsalder. Udsendelsen præsenteres i samarbejde med Sparekassen Kronjylland. Støt dem, der støtter os. God fornøjelse – og god gul fredag! 💛💙 Støt Den Gamle Hytte Følg os på Instagram Følg os på Facebook Følg os på X Følg os på TikTok Mød vores partner Sparekassen Kronjylland

Fra en fremragende sæsonstart til to nederlag på stribe. Brøndby taber 0–3 til Randers på hjemmebane, og i Den Gamle Hytte tager vi fat på en kamp, der gør ondt – men også deler vandene. Manglede Brøndby energi, eller gik det bare for langsomt med bolden? Lars og Michael er langt fra enige, og især Fukudas præstation får diskussionen til at blusse op. For hvor meget er driblinger og vildskab værd, hvis de ikke bliver omsat til farlige chancer? Vi analyserer målene imod, det store spilovertag og problemerne med at åbne et lavtstående forsvar. Er nederlaget et bump på vejen for et nyt hold under en ny træner, eller er der grund til større bekymring? Vi kommer også omkring: Alves vraget og den klodsede kommunikation før kampen. Ændringerne i startopstillingen og behovet for at få flere spillere i gang. Slisz som lyspunkt på en tung aften. Godkendt kødsovs trods alt Randers straffede Brøndby hårdt Stadig problemer med at lukke lavtstående forsvar op Vært: Morten Olsen. Medvirkende: Lars Feist og Michael Ørtz. Den Gamle Hytte udkommer i samarbejde med Sparekassen Kronjylland. Støt dem, der støtter din klub og din podcast. Støt Den Gamle Hytte Følg os på Instagram Følg os på Facebook Følg os på X Følg os på TikTok Mød vores partner Sparekassen Kronjylland

Transfervinduet er lukket og Den Gamle Hyttes panel er sjældent begejstrede for resultatet. Truppen er trimmet, omkostningerne er faldet, og der er kommet kvalitetsspillere ind med dansk pas, så der er ros til scouting teamet og fodbolddirektør Julius Ohnesorge, der får karakterer i den høje ende af skalaen. I podcasten taler vi om: ⚽️ Casper Winthers arbejder hårdt begge veje ⚽️ P ville selv væk ⚽️ Nørgaards aftryk på banen ⚽️ Truppen har en bedre størrelse ⚽️ Lars Analyse af Brøndby under Nørgaard ⚽️ Fokus på danske spillere ⚓️ Morten Olsen 🎙️ Lars Feist og Michael Ørtz 🤝 Sparekassen Kronjylland Podcasten blev optaget foran et live publikum Støt Den Gamle Hytte Følg os på Instagram Følg os på Facebook Følg os på X Følg os på TikTok Mød vores partner Sparekassen Kronjylland

Så kom vi ned på jorden igen… 😬 Brøndby taber 3-1 til FC Nordsjælland i Farum efter en kamp, hvor Thomas Nørgaards modige tilgang balancerede på grænsen det dum-dristige. Var det rigtigt at presse så højt – eller spillede Brøndby direkte ind i FCN’s styrker? I Hytten vender vi blandt andet: 🔥 Det modige, men risikable Brøndby-pres 🤔 Om Thomas Nørgaard burde have valgt en mere pragmatisk tilgang 🎯 Den manglende kvalitet og skarphed i offensiven 🛡️ Villadsens store drive – og manglende slutprodukt ⭐ Bartosz Slisz’ endnu en gang stærke præstation ⚽️ Patrick Mortensens første Brøndby-scoring 🥧 Kødsovsbarometeret og Michaels legendariske Waleskringle-allegori 📊 Guld- og medaljechancerne efter nederlaget 🚨 Benjamin Tahirović’ udlejning til GenkTrods resultatet er der stadig optimisme i Den Gamle Hytte. Michael ser masser af lovende takter, mens Lars efterlyser større respekt for modstanderen og kunstgræsset i Farum. Denne episode er præsenteret i samarbejde med vores partner Sparkassen Kronjylland – banken med de mest tilfredse privat- og erhvervskunder tre år i træk 💙💛 🎙️God fornøjelse – og pas på den tørre hat! 🧢 Støt Den Gamle Hytte Følg os på Instagram Følg os på Facebook Følg os på X Følg os på TikTok Mød vores partner Sparekassen Kronjylland

I denne udgave af Gul fredag mindes vi den elegante højrekant, som satte et markant aftryk på Brøndbys store hold i 1990’erne. Vi taler med Søren Colding, der dannede makkerpar med Ole Bjur på Brøndbys højreside. Han fortæller om Bjurs enorme løbekapacitet, vinderinstinkt og fodboldintelligens – og om mennesket bag spilleren. Der bliver også plads til det aktuelle Brøndby. Vi ser nærmere på Casper 'Dani' Winther og diskuterer, hvad Lyngby-anføreren kan tilføre Brøndbys midtbane, hvis det skulle blive til et skifte. Derudover gør vi status på Rasmus Lauritsen, Benjamin Tahirović, Sean Klaiber og Emmanuel Dennis kort før transfervinduets afslutning. Til sidst ser vi frem mod styrkeprøven mod FC Nordsjælland. Thomas Nørgaard fortæller om forberedelserne, kunstgræsset og de taktiske overvejelser, mens vi diskuterer, hvordan Brøndby kan gøre ondt på FCN i omstillingerne. Tidskoder 00:00 Intro og ugens program 03:19 Efterrationalisering 07:42 Hvad kan Kasper Winther tilføre Brøndby? 17:00 Transferstatus: Lauritsen, Tahirović, Klaiber og Dennis 21:34 Vores minder om Ole Bjur 27:03 Søren Colding fortæller om sin gamle holdkammerat 38:56 Optakt til FC Nordsjælland–Brøndby 45:36 Nyt fra de historiske arkiver 47:53 Spillerstrejken og Ole Bjurs vilje til at hjælpe Brøndby 50:03 Tak for minderne, Ole Bjur Medvirkende: Morten Olsen og Michael Ørtz Partner: Sparekassen Kronjylland Støt Den Gamle Hytte Følg os på Instagram Følg os på Facebook Følg os på X Følg os på TikTok Mød vores partner Sparekassen Kronjylland

For første gang i sæsonen var Brøndby bagud, men drengene fra Vestegnen formåede at vende det til endnu en sejr, så Brøndby nu topper ligaen efter fem kampe. Morten Olsen, Johan Moesgaard og Toke Theilade analyserer den svære første halvleg, det stærke comeback og perspektiverne for resten af sæsonen. Takeaways: Brøndby viste karakter og vendte kampen efter pausen. Silkeborgs taktiske greb og Brøndbys sårbare venstreside Marcus Younis og Oskar Fenger spillede afgørende roller. Panelet vurderer Brøndbys medalje- og guldchancer. Podcasteb er lavet i samarbejde med Sparekassen Kronjylland. Støt Den Gamle Hytte Følg os på Instagram Følg os på Facebook Følg os på X Følg os på TikTok Mød vores partner Sparekassen Kronjylland

I denne udgave af Gul Fredag er Morten Olsen på besøg hos Brøndby IF’s assistenttræner Viktor Kynde. Viktor fortæller om sin vej fra de yngste hold i Brøndby Masterclass til jobbet omkring Superliga-truppen – og om, hvordan hans mangeårige kendskab til klubben og de unge spillere præger hans nye rolle. Vi kommer blandt andet omkring: ⚽ Viktors vej gennem Brøndby Masterclass ⚽ Hans rolle i planlægningen og afviklingen af træningen ⚽ Arbejdet med Brøndbys høje pres og offensive spillere ⚽ Medbestemmelse og psykologisk tryghed i spillertruppen ⚽ Samarbejdet og de faglige diskussioner i trænerteamet ⚽ Overgangen fra ungdomsfodbold til Superligaen ⚽ Udviklingen af Jacob Ambæk, Ali Al-Najar og de øvrige Masterclass-talenter ⚽ Optakt til hjemmekampen mod Silkeborg IF Der bliver også plads til ugens efterrationalisering og en tur i historiebøgerne. Partner: Sparekassen Kronjylland. Støt Den Gamle Hytte Følg os på Instagram Følg os på Facebook Følg os på X Følg os på TikTok Mød vores partner Sparekassen Kronjylland

Brøndby spillede det bedste, vi har set længe og førte 3-0 ved pausen. Men desværre gik gassen af ballonen i 2. halvleg, hvor Brøndby lukkede Sønderjyske ind i kampen. Sønderjyderne fik reduceret til 3-2, men var aldrig for alvor tæt på at tage et point med fra Vestegnen. Den Gamle Hytte glæder sig over vores centrale midtbane, der sprudlede både med og imod bolden. At Mads Frøkjær ramte topniveauet, og at Brøndbys spil i første halvleg lover virkelig godt for resten af sæsonen. Men vi bekymrer os samtidig over, at vi mister pusten i 2. halvleg, og at indskifterne ikke leverer. Det svækker troen på, at truppen er bred nok i længden. Vært: Morten Olsen Medvirkende: Lars Feist og Michael Ørtz Partner Sparekassen Kronjylland Støt Den Gamle Hytte Følg os på Instagram Følg os på Facebook Følg os på X Følg os på TikTok Mød vores partner Sparekassen Kronjylland

Christopheer Olivier er landet i Brøndby, og Thomas Nørgaard glæder sig over at få en fremadrettet og fysisk stærk back i truppen, og Den Gamle Hytte giver selv sin vurdering af nyerhvevelsen. Panelet ser vi også nærmere på det fysisk efterslæb, som Thomas Nørgaard har talt om i truppen. Der var nemlig fysisk test på træningsbanen, og den fik en overraskende vinder. Derodver, så når vi som altid i Gul Fredag forbi en masse løst og fast om Brøndby IF. ⚓️ Morten Olsen 🎙️Michael Ørtz 🤝 Sparekassen Kronjylland Støt Den Gamle Hytte Følg os på Instagram Følg os på Facebook Følg os på X Følg os på TikTok Mød vores partner Sparekassen Kronjylland

Brøndby vandt 2-0 i Horsens - overbevisende mener hyttepanelet. Morten Olsen, Lars Feist og Johan Moesgaard analyserer en kontrolleret Brøndby-sejr med en solid defensiv og stadig tydeligere spillestil. Panelet diskuterer det høje pres, de mange indlæg og de manglende sidste procenter – og spørger, om 0,68 xG er nok? - selv når kampen aldrig for alvor ser ud til at være i fare. Der bliver også plads til et VAR-rant over Oskar Fengers millimeter-offside, stor ros til Bartosz Slisz og uenighed om Mads Frøkjær. Takeaways:Brøndby leverede en solid og defensivt sikker præstation Spillestilen under Thomas Nørgaard bliver stadig tydeligere Panelet er uenigt om Mads Frøkjærs præstation Lars ærlige mening om at VAR annullerer et må for seks millimeter offside 😅 Lars Feist giver Brøndby 20 procent chance for at vinde guld Vært: Morten Olsen Medvirkende: Lars Feist og Johan Moesgaard Partner: Sparekassen Kronjylland Deltag i vores livepodcast: https://www.sparkron.dk/dengamlehytte Støt Den Gamle Hytte Følg os på Instagram Følg os på Facebook Følg os på X Følg os på TikTok Mød vores partner Sparekassen Kronjylland