
Cramerhuset
Diskutér Cramerhuset på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Cramerhuset på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Endnu engang får jeg besøg af min kammerat, Jelle (Jesper Poulsen), til en snak om fodbold, Premier League Fantasy og en masse andre uplanlagte ting. Vi tager hul på Cramer Cuppen, der går ud på at finde ud af, hvem der kan diske op med det fedeste holdnavn i Premier League Fantasy-ligaen, Cramer League. Det er de færreste, der fryder sig over landsholdspauser, så jeg håber, de fodboldinteresserede lyttere kan varme sig på det her afsnit.

I denne episode kaster jeg mig ud i en pænt smadret jobansøgning til Podimo, der lige nu søger en Social Media Manager. Er jeg den bedst kvalificerede til stillingen? Nej. Har jeg den rette erfaring? Næ. Er der en reel chance for, at jeg i sidste ende bliver tilbudt jobbet? Absolut ikke! Jeg erkender mit nederlag fra start og omfavner i stedet muligheden for at sende noget grineren. Jeg håber, du (og Podimo) kan bruge det til noget.

Det er blevet tid til endnu et Cramermino-afsnit! I denne omgang er det den bomstærke MortenNP, der har sagt ja til at drage ud på tur med mig. Jeg har længe fulgt Morten på sociale medier og altid haft følelsen af, at vi kunne være buddies. Morten er personlig træner og har sit eget gym, MNP Training Club, på Islands Brygge. Den historie snakkede vi selvfølgelig om. Derudover blev det også til en utrolig ærlig og transparent samtale om sociale medier. Morten kom med en masse gode råd til mig, som jeg har formået at lade mig motivere af. Følelsen af, at Morten og jeg kunne være buddies, er absolut ikke blevet mindre efter det her lille samarbejde. Alt i alt en virkelig god samtale, som jeg håber, du, kære lytter, kan bruge til noget.

I denne omgang er det den kære Lasse Smed, der tager mig i hånden og går Cramerminoen sammen med mig. Et afsnit, jeg er blevet utrolig stolt af. Ikke kun fordi jeg synes, det er blevet skidegodt, og fordi det er hamrende spændende at høre om Lasses liv som stuntmand - og om hvordan en kombination af afslag og følelsen af, at man skal noget andet i livet, har bragt ham til DR's Talenthold. Nej, jeg er stolt af det her afsnit, fordi det simpelthen er lykkedes mig at få en ny ven i en alder af 30 år. Kan vi snakke om det!? For helvede, hvor er det svært at komme ud, tage initiativ og opsøge nye relationer. Jeg synes altid, det er så angstprovokernede at række ud til mine gæster, og jeg er nervøs hver eneste gang. Men for fanden, hvor er det opløftende at erfare, hvor meget der kan opnås på den anden side af nervøsiteten. Jeg håber, du kan bruge det til noget

Jeg elsker konkurrence, men hader, at jeg skal konkurrere hele tiden. I det her podcast- og content creator-cirkus, jeg har anbragt mig selv i, går det mig utrolig meget på, at jeg ikke kan nyde de ting, der er værd at smile af, fordi jeg hele tiden vil være mere, gøre mere, have mere osv. Min grundlæggende følelse af utilstrækkelighed viser igen sit grimme ansigt, og derfor vælger jeg at slukke telefonen for at vende tilbage til det sted, hvor det hele startede: I historierne. Der er intet, der kan få mig til at slappe mere af og glemme alt om tid og sted, end når jeg sætter mig ned for at skrive en historie. Det er mig en gåde, hvorfor jeg ikke gør det noget oftere. Jeg håber, du kan lide den.

Premier League sæsonen 2026/2027 skydes igang i dag, og jeg har lavet en fantasy-liga. Den hedder Cramer League, koden er qn2c01, og du kan i skrivende stund stadigvæk nå at være med. I det her afsnit får jeg besøg af en sand ven af huset, Jesper Poulsen (aka. "Jelle" og "Pjanic at the disco"), der uden sammenligning er den bedste fantasy-spiller, jeg kender. Vi får os en snak om fantasy, fodbold generelt og fremlægger hvert vores fantasy-hold. Det er utroligt, hvor let det er at snakke sammen, når man har kærligheden til fodbold til fælles. Rigtig god fornøjelse - og held og lykke med sæsonen! Link til fantasy: https://fantasy.premierleague.com/leagues/auto-join/qn2c01 Kode: qn2c01

Det føles stadig helt uvirkeligt, at jeg ikke længere skal møde ind på arbejde og være sammen med en masse skønne børn. Kæft, hvor kommer jeg til at savne dem! Det her afsnit er et sidste farvel til en tid, der har betydet rigtig meget for mig, men som bestemt også har været hård. Nu ser vi fremad og fokuserer på det næste spændende kapitel! (Hvis du kan lide overdrevne sketches, der muligvis flirter lidt med grænsen, så er det her afsnit for dig.)

Nu er vi simpelthen kommet dertil, hvor vi skal åbne dørene for Cramerhusets allerførste gæst, Henning Langberg. En skidegod mand og motivationsforsker, der så gavmildt delte ud af al sin lærdom. Det blev en snak om AI, sprogmodeller, motivation (selvfølgelig) og en hel del andre ting. Henning gør mig klogere på, hvilke motivationstyper der findes, og gjorde det en hel del lettere for mig at arbejde videre mod mit eget mål om at lave Danmarks største podcast. Jeg bliver virkelig glad og stolt over, at jeg er kommet hertil. Ikke kun fordi jeg har haft min første spændende gæst med i podcasten. Jeg bliver også stolt, når jeg oplever, hvor meget jeg har rykket mig personligt. Sådan et initiativ som det her - at gå ind i en samtale, der, hvis jeg skal være helt ærlig, godt kan være en smule intimiderende for en autodidakt hængerøv som mig - ville jeg aldrig have været i stand til for få år siden. Det kan gøre mig utrolig rørt, når jeg zoomer ud og både ser og oplever, hvor langt jeg har rykket mig siden min misbrugsbehandling. Ja, det havde jeg åbenbart et behov for at få på skrift. Jeg håber, du, kære lytter, kan bruge det her afsnit til noget. Kæmpe tak for turen til Henning.

Renoveringsarbejdet er færdigt, og Sæson 2 er hermed igangsat! Hvor har jeg dog bare glædet mig til at kunne tage imod dig. Der er sket en masse siden sidst, så lad os da bare komme igang. Jeg skriver videre på et nyt kapitel, der har potentialet til at ændre alt for det bedre. Rigtig hjertelig velkommen tilbage til Cramerhuset!

Det her afsnit bliver det sidste i Sæson 1. Tusind tak, fordi du har lyttet med og været en del af mit podcast-eventyr. Det sætter jeg virkelig bare kæmpestor pris på! Jeg håber, at du har kunne bruge det til noget, og at vi lyttes ved igen i Sæson 2. Jeg glæder mig allerede!

I alt for lang tid gik jeg rundt og overvurderede alle andre, mens jeg undervurderede mig selv. Jeg var overbevist om, at jeg var dum. At jeg simpelthen ikke fattede lige så meget som de andre. Det gik mig på i flere år, indtil jeg en dag besluttede mig for at sætte mig bedre ind i, hvad det overhovedet vil sige at være et intelligent menneske. Hvis du kan relatere til den her følelse - eller måske endda til tider selv have en overbevisning om at være dum - så er det her afsnit noget for dig.

Det kan være fristende at se sig sur på hele verden, når man føler sig afvist igen og igen og igen. Nogle gange kan man føle sig så snotdum for overhovedet at forsøge. Jeg må erkende, at jeg til tider - og måske stadigvæk - ikke har været god nok til at tænke. Afslag gør ondt hver gang, men de er altså, om man vil det eller ej, en stor del af livet. Det får jeg mig en lang, god og produktiv samtale med mig selv om i dagens afsnit. Derudover leverer jeg også lige en stille og rolig pitch til fremtidens tv-program, der meget vel kunne gå hen og redde hele verden. Tak fordi du lytter med.

Det er blevet tid til at få klappet endnu et punkt af på min bucketliste. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg elsker at skrive, så derfor skal der selvfølgelig også sættes et mål for den passion. Dagens episode indeholder en snak om det at skrive, mine spinkle erfaringer og et par sketches, der meget vel kan være alt for meget. Jeg beklager på forhånd.

Det er som om, at når min angst forsøger at fucke lidt med mig, så tror jeg, at jeg skal tage kampen op. Min standardreaktion er, at jeg begynder at løbe hurtigere. Som om jeg slet ikke hører, hvor højt angsten råber. Jeg skruer bare op for tempoet og ignorerer min ømme krop, indtil jeg lige pludselig brænder sammen, så følelserne står ud af mig. Min angst hvisker til mig, at jeg er utilstrækkelig, og det kan tage tid for mig, før jeg lige stopper op og siger: "Hov, vent - det synes jeg faktisk ikke, jeg er." Den her episode er mig, der lige stopper op et øjeblik, tager nogle dybe indåndinger og slikker mine sår, inden turen langsomt går videre.

I den her episode får jeg oprettet en pænt alternativ profil på LinkedIn. Jeg kan alligevel ikke følge med i det karriere-ræs, så jeg må gøre tingene lidt anderledes. Måske jeg kan fungere som et friskt pust? Lige bringe noget ægte ind på den platform. Tage lidt pis på det hele, og på hvordan vi alle sammen skal lære at slappe fucking af! Den her episode er ikke så meget et forsøg på at være mig selv i verden. Det er mere en afstandstagen til noget, jeg i hvert fald ikke vil være. Tak fordi du lytter med. (Tilføj mig på LinkedIn, hvis du er ægte) Jones LinkedOut!