
Altinget Ajour
Diskutér Altinget Ajour på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Altinget Ajour på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

LA-profil Mads Strange indrømmer, at han har begået fejl i sin politiske kommunikation. "Men det er sgu egentlig okay," siger han. For de eneste, der ikke laver fejl, er dem, der ikke laver noget. Torsdag kan han vinde Altingets Tingpris. Gæst: Mads Strange, politisk ordfører i Liberal Alliance Vært: Caroline Tranberg De øvrige nominerede til Tingprisen er: Elise Sydendal fra Alternativet og Greves borgmester, Pernille Beckmann. Prisoverrækkelsen finder sted i Altingets gård den 1. oktober klokken 9 på Ny Kongensgade 10. Tilmeld dig her. Samtalen er optaget inden Ekstra Bladet søndag udgav en artikel, der udråbte ham til "Mads Løgnhals", og inden Socialdemokratiet mandag beskyldte ham for at "forurene demokratiet". Derfor foreholder vi ham ikke den kritik i interviewet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Først skulle skolen løse trivselskrisen. Nu skal fagligheden igen i centrum – efter elevernes dårlige resultater i PISA-undersøgelsen. Men måske giver det ikke nogen mening at tænke tingene én ad gangen. En skoleforsker fortæller, at vejen til mere faglighed går gennem noget af det, vi netop plejer at forbinde med trivsel: At eleverne tør række hånden op. At læreren er mere end den, der formidler fagligt stof. Og at vi har tillid til, at skolerne selv kan finde løsningerne. Og så tager han os med en tur til Irland. Gæst: Andreas Rasch Christensen, forskningschef på Via University College og tidligere medlem af Trivselskommissionen Vært: Sarah Steinitz fra Dronning Marys Center på Københavns Universitet ”Det handler ikke om penge” er en ny podcast fra Altinget og Dronning Marys Center. Du kan lytte til podcasten der, hvor du ellers finder dine podcast. Apple podcast: https://podcasts.apple.com/us/podcast/det-handler-ikke-om-penge/id6815704761 Spotify: https://open.spotify.com/show/3ethFsdiXeVfz1Ux6pvG1k Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Strømmen af patienter skal bremses, hvis psykiatrien skal reddes. Sådan lyder det fra sundheds- og kirkeminister Ida Auken. Hun er gæst i dagens podcast, der handler om både hendes fortid som hospitalspræst – og om hvad hun vil med sundhedsvæsenet. Podcasten er et uddrag af et afsnit af ”Politisk Stuegang”, som blev sendt første gang den 26. august. Gæst: Ida Auken, sundheds- og kirkeminister fra Socialdemokratiet Vært: Ole Toft, sundhedspolitisk analytiker Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Altingets chefredaktør tog til Stockholm for at opleve sin første svenske valgnat. Flere af konflikterne minder om dem, Danmark allerede har været igennem – men valgaftenen viste ham også, hvorfor svensk politik følger sin egen logik. Gæst: Jakob Nielsen, chefredaktør på Altinget Vært: Caroline Tranberg, redaktør på Ajour Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Danmark skal bruge langt mere strøm, og derfor skal elnettet udbygges med kilometerlange strækninger af op mod 44 meter høje elmaster. Men de såkaldte ”monstermaster” møder modstand fra både lokale og politikere. Altingets energiredaktør forklarer, hvorfor vi skal holde øje med debatten. Gæst: Andreas Arp, redaktør på Altingets nichemedie Energi og Forsyning Vært: Caroline Tranberg, redaktør på Ajour Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mænd stemmer blåt og kvinder stemmer rødt. Så skarpt kan det skæres. Men over sommeren har borgerlige partier kastet sig ind i kampen om familieliv – for at få kvinderne over på deres side. Nanna Bonde er ny i folketinget for SF og har svært ved at se, hvad de blå har at tilbyde normale børnefamilier. I Ajour fortæller hun om et nyt forslag om deltid til småbørnsfamilier og går i rette med et ideal fra en fremtrædende socialdemokrat, der giver hende en "klump i maven". Gæst: Nanna Bonde, folkeskoleordfører for SF Vært: Malte Bruhn, Christiansborg journalist Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Han tegnede Anders Fogh som hulemand, malede Mette Frederiksen blå og sendte Pia Kjærsgaard i muddergrøften. Nu har Roald Als samlet et udvalg af sine over 10.000 satiretegninger i en ny bog. Ajour har mødt ham til en snak om tætsiddende øjne, muhammedtegninger og hans mest karakteristiske portrætter gennem et halvt århundrede. Gæst: Roald Als, satiretegner på Politiken og forfatter til den nye bog "Roalds danmarkshistorie 1980-2026. Fra Anker til Mette" Vært: Caroline Tranberg, podcastredaktør på Ajour Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mere end 4.000 landmænd samledes til krisemøde, og dagen efter kørte traktorer mod Christiansborg. Altingets klimaredaktør tog med – sammen med sin far, der selv er landmand. For bag frustrationerne over nye miljøkrav ligger også en følelse af uretfærdighed. Så hvor voldsomt kan landmandsoprøret egentlig blive? Gæst: Simon Friis, klimaredaktør på Altinget Vært: Caroline Tranberg, podcastredaktør på Ajour Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Fødevaremoms har næsten været et fast emne på partiernes sommergruppemøder de sidste uger, og for Socialdemokratiet tog emnet hele dagsordenen. Men økonomernes kritik runger stadigvæk – det er milliarddyrt, vil føre til bureaukrati og der er ingen garantier for, at priserne bliver tilsvarende lavere i supermarkedet. Hvorfor er politikerne så stadigvæk vilde med fødevaremoms? Gæst: Dorte Boddum Ipsen, fødevareredaktør på Altinget Vært: Caroline Tranberg, vært og redaktør på Ajour Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

De borgerlige har tabt historien om Danmark til Socialdemokratiet, mener Liberal Alliances partileder. Nu vil han vinde den tilbage. Derfor har han skrevet en bog, hvor han fortæller "en liberal danmarkshistorie" – og i dag fortæller han om den i Ajour. Gæst: Alex Vanopslagh, partileder for Liberal Alliance Vært: Malte Bruhn, politisk reporter for Altinget på Christiansborg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Kulturminister Zenia Stampe har som politiker kastet sig ind i hårde værdikampe. Men i sin nye ministerrolle taler hun fra en mere forsonende side. Ajour fulgte hende på Kulturmødet på Mors for at se, hvilken slags minister hun er ved at blive. Gæst: Karl Emil Frost, kulturredaktør på Altinget Vært: Caroline Tranberg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det begyndte med en beskyldning om at ville »internere og deportere titusindvis af danskere« under en debat i Randers. Det endte i retten mellem DF-formand Morten Messerschmidt og Radikale Venstres leder Martin Lidegaard. Ajour taler med Altingets politiske kommentator Erik Holstein, som var med i retten, hvor begge partiledere fik vist deres svage sider. Hør hans analyse af sagen i dagens afsnit af Altinget Ajour. Vært: Ida Ganderup Fænk, journalist Gæst: Erik Holstein, politisk kommentator ved Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Henrik Dalgaard har i mere end to år arbejdet på at skabe tillid mellem landmænd, naturorganisationer og politikere omkring Limfjorden. Men valgkampen og regeringens kurs har slået revner i den tillid, som hele den frivillige omlægning af landbrugsjord afhænger af, mener han. Vært: Ida Ganderup Fænk, journalist Gæst: Henrik Dalgaard, landmand, konservativ lokalpolitiker og formand for den lokale trepart i Limfjorden Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Elever bruger allerede kunstig intelligens til lektier og afleveringer, mens skolen fortsat diskuterer, hvor meget teknologien skal lukkes ind i klasselokalet. Kom med, da Magnus Heunicke havde inviteret 150 topfolk fra uddannelses Danmark til Sorø for at diskutere AI i skolen – og hør, hvorfor debatten endte med at handle om, hvor skolerne skal stille sig på en skala fra amish til Elon Musk. Gæst: Frida Flinch, journalist på Altinget Vært: Caroline Tranberg, redaktør på Altinget Ajour Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Okay hjælp mig lige. Jeg ved godt hun sikkert er dygtig, men hele den her scene-til-Borgen ting rykker et eller andet i mig som jeg ikke kan sætte ord på. Imponeret eller irriteret, jeg kan ærligt talt ikke afgøre det. Landede nogen af jer et andet sted?
