
10-20-30
Diskutér 10-20-30 på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér 10-20-30 på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Tv-vært, skuespiller, komiker - der er mange titler at klistre på Anne Sofie, og det forstår man godt. For hvis nogen har sagt, at noget er sjovt, har hun altid valgt at opsøge det. Den både modige og lidt naive indstilling til livet har kastet mange historier af sig. I 10-20-30 fortæller hun nogle af dem med musikken, der spillede til, og tager os med tilbage til et skoleskift, en impulskoncert på en italiensk togperron og en audition, der mod alle odds endte med et kæmpe værtsjob på tv. Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann Producer og klipper: Mads Gundersen Lyddesign: Jacob Zaulich Redaktør: Kasper Overby

Allerede som barn får stemmen og tekstforfatteren bag adskillige danske hits som 'Sig du kan li' mig' med Tøsedrengene og hendes hyldest af Ørnen fra Herning i 'Bjarne i den gule trøje' et forspring i musikken. Anne Dorte Michelsen går nemlig på Aarhus Friskole, hvor Leif og Ivalo Falk er drivkræfterne, der skolede nogle af dansk musiks største talenter. På skolen lærte hun måske ikke så meget matematik, men hun lærte, at man gerne måtte vrikke med røven når man spiller, synger og lever sig ind i musikken. I 10-20-30 bruger hun musikken som æselører i sin livshistorie, når Anne Dorte genbesøger sig selv i 10'erne, 20'erne og 30'erne med musikken, der spillede i baggrunden. Et genbesøg, der tager os fra afrikanske tinfløjter til nogle af musikhistoriens største kvinder. Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann Producer og klipper: Mads Gundersen Lyddesign: Jacob Zaulich Redaktør: Kasper Overby

I løbet af de sidste 30 år har han næsten delt seng med en Beatle, optrådt med sit yndlingsband og udført et lettere akavet lægetjek i et pizzerias baglokale. Før TV-lægen Peter Qvortrup Geisling ved et tilfælde endte på landsdækkende tv, ejede han en af landets eneste knallerter, der ikke var tunet. Og med 29 kilometer i timen drønede han op ad Strandvejen med én stor drøm: at møde Shu-Bi-Dua. I dag har han både optrådt med bandet og været på skærmen i snart 30 år. I 10-20-30 genbesøger vi tre nedslag i Peter Qvortrup Geislings liv - og musikken, der fulgte ham undervejs.

"Det er åbenbart et tema i mit liv, at jeg kaster mig ud i alt muligt, jeg ikke er uddannet til." I dag er hun en af landets største krimiforfattere. Men før Katrine Engberg kastede sig over de gruopvækkende fortællinger, var hun både danser, koreograf, skuespiller og instruktør. De mange karriereveje har selvsagt også kastet en del fortællinger af sig. Fortællinger som vi i 10-20-30 sætter lyd til, når vi besøger hendes barndomsværelse, ungdommens vilde danseoplevelser og et voksenliv, der har budt på både en genstart af karrieren og kærligheden. Et soundtrack der tager os forbi flere ikoner i musikken.

På landets største scener kan han få alle mennesker til at klappe i takt og synge med på sine tekster. Han styrer showet, når han optræder solo, med Nephew, De Eneste To eller HUGORM, men besøget med Simon Kvamms livsplayliste afslører en mand, der slet ikke er så determineret, som vi måske går og tror. For Simon var i tvivl om, hvem han selv var, når han kørte med den lokale knallertbande og samtidig sad derhjemme og spillede klaver. Han var godt klar over, at han ikke skulle blive i byen og blive håndværker, men hvad skulle han så? I 10-20-30 tager vi dig med tilbage til Simons barndom, ungdom og voksenliv og taler om, hvorfor Simon aldrig har udtænkt sig en plan og sagt højt, at han ville være rockstjerne, tv-satiriker eller vært. Den slags skulle leges frem - og gerne til tonerne af 90'ernes eurodance og rockmusik fra Sverige og New York. Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann Producer og klipper: Mads Gundersen Lyddesign: Jacob Zaulich Redaktør: Kasper Overby

Længe før Malene blev en landeplage, befinder Sys Bjerre sig på sin fars gamle hippie-teenageværelse, der har stået uberørt hen, siden han drog til USA med langt hår og en guitar på ryggen. Her opstår hendes livsmission: Hun skal finde hippierne og leve barfodet af fri kærlighed. Om det blev vejen for Sys Bjerre, finder vi ud af, når hun giver os soundtracket til sin barndom, ungdom og voksenliv. En rejse i ophavet, der tager os med Steppeulvene til Nepal, med Lady Gaga på provinsdiskotekets dansegulve og med countrymusikken ud af coronaboblen. Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann Producer og klipper: Mads Gundersen Lyddesign: Jacob Zaulich Redaktør: Kasper Overby

Som barn fik han et kram af en rockstjerne, og pludselig var det ikke kun fodbold, der fyldte i hans liv. Alex Vargas begyndte at kigge mod scenen. Først som børneskuespiller, så som kæmpende kunstner i Londons kreative miljø og natteliv og siden på en af landets største festivaler, hvor han spillede to gange samme dag. Vargas' karriere byder på store op- og nedture, som vi genbesøger med den musik, der fremkalder minderne fra hans barndom, ungdom og voksenliv

"Technotøs", rekrut og vært på TV Avisen. Det er bare nogle af de overskrifter, der kan sættes på Erkan Özden, når han fortæller om tre musikalske nedslag i sit liv. Han kom til verden vest for København, hvor han som familiens første barn skulle finde sin plads i den danske folkeskole og lære om børnefødselsdage og Kim Larsen. Som ung kommer Erkan i trøjen. Både den, der er totalt militær, men også Iceman-rullekraven, der var 90'ernes pulserende eurodance-uniform. Og som voksen endte han selv på den skærm, han som barn selv havde set Kim Larsen på i "Midt om Natten", og indså, hvordan han på bare én generation var blevet noget helt andet end sine forældre - en historie, han siden har skrevet en bog om. Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann Producer og klipper: Mads Gundersen Lyddesign: Jacob Zaulich Redaktør: Kasper Overby

Man skulle tro, at det at komme på landsdækkende tv som deltager i Den Store Bagedyst ville være den største omvæltning i et menneskes liv. Men for Rosa Kildahl - som de fleste kender fra Den Store Bagedyst - var det langt fra den første. Hun vandt ikke konkurrencen, men med sit smittende smil og sin jyske facon bagte hun sig ind i danskernes hjerter. Længe før Bagedysten har Rosa haft gang i et hav af projekter og båret på en stærk drøm om selv at bestemme retningen i sit liv. En drøm, hun har forfulgt - også når tilværelsen bød på uventede drejninger og konfronterede hende med tab, familiehemmeligheder og en verdenskendt cykelstjerne som svigersøn. I 10-20-30 fortæller Rosa sin historie med masser af guitarrock som sanselig forstærkning, når hun ser tilbage på barndommen, ungdommen og voksenlivet - og på det soundtrack, der har fulgt hende hele vejen.

Han bliver for alvor folkeeje, da han i 30'erne lander rollen som den handlekraftige taxachauffør med det hårde ydre og det bløde indre. Taxa-Mike bliver en af de største karakterer i tv-serien Taxa og startskuddet på en lang karriere i dansk film og tv-drama for Peter Gantzler. Men før han redte håret tilbage, tog læderjakken på og tændte cigaretten, var han en dreng, der sørgede over tabet af sin far. Han skulle finde glæden i sine venskaber frem for i skolen - og ikke mindst finde kærligheden på et filmset. Det er episoder i hans liv, vi besøger gennem den musikken, der formede ham i 10'erne, 20'erne og 30'erne. Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann Producer og klipper: Mads Gundersen Lyddesign: Jacob Zaulich Redaktør: Kasper Overby

"Det handler om at være dygtig." Sådan har det altid været for Marc, bedre kendt under rapaliaset Johnson. Og Johnson blev dygtig på mikrofonen, hvor han står bag moderne rapklassikere og klubhittet "Hey Shorty". I dag har han dygtiggjort sig inden for konkurrenceskydning og er nu både på landsholdet i skydning og i dansk hiphop. I 10-20-30 får du Johnsons formative soundtrack med historier om en lille, opmærksomhedssøgende og soul-afhængig Marc, der desværre mister sin far som ganske lille. I ungdommen fandt han rapmusikken, kom til Atlanta og mødte en af verdens smukkeste mænd i en tøjbutik: R&B-ikonet Usher! Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann Producer og klipper: Mads Gundersen Lyddesign: Jacob Zaulich Redaktør: Kasper Overby

Du har kunnet opleve hende på tv, i teatret eller på spillesteder gennem de seneste år. For Emma Sehested Høeg har aldrig lagt sig fast på én enkelt kunstform eller forspildt en chance for at optræde. I 10-20-30 optræder hun som guide på et nostalgitrip gennem sit musikalske liv. Fra barndommen, hvor Stevie Wonders musik var soundtracket til bilferier og optrædener foran familien. Til ungdommen, hvor en plade med en legendarisk dansk duo fik hende til at føle sig lykkeligt fri. Og til voksenlivet, hvor en spansk sangerinde fik hendes hjerne til at eksplodere i London. Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann Producer og klipper: Mads Gundersen Lyddesign: Jacob Zaulich Redaktør: Kasper Overby

I 20 år har hun dækket sport på tv, og nu gælder det VM i fodbold, som hun skal sende ind i vores stuer på DR. I 10-20-30 sender Tina Müller os tilbage til tre musikalske nedslag og forelskelser, der har formet hende. Fra teenageforelskelsen i New Kids on the Block til forelskelsen i fodbold og drengene i bussen på vej til et stævne i Ungarn - og videre til en akavet Poul Krebs-episode med sin mand på Rådhuspladsen. Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann Producer og klipper: Mads Gundersen Lyddesign: Jacob Zaulich Redaktør: Kasper Overby

Hun endte som vært på et af Danmarks største underholdningsprogrammer - Vild med dans. Men vejen dertil bød på flere versioner af Sarah Grünewald: Barnet, der drømte om at komme på tv i Tyskland. Den unge, der - efter en turbulent skoletid - pludselig blev model i Paris. Og den voksne, der har fundet den ultimative lykke i sine venskaber. Alt dette med både rock og RnB som lydtapet. Kom med, når vi stikker snuden i lydsporet til Sarah Grünewalds liv og dykker ned i tre fortællinger fra hendes barndom, ungdom og voksenliv. Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann Producer og klipper: Mads Gundersen Lyddesign: Jacob Zaulich Redaktør: Kasper Overby

Du kender ham som den benhårde forretningsmand "Don Ø". Og ligesom den Marlon Brando-karakter, han blev opkaldt efter, er han heller ikke typen, der let ryger på halen over noget. Men i 10-20-30 møder vi også en Flemming med et blødt punkt for Doris Day - og et liv, der tog en afgørende drejning, da et alvorligt trafikuheld nær kostede ham benet og ad omveje førte ham til toppen af Parken Sport & Entertainment. Livet har budt på masser af kampe både inden- og udenfor banen og i dag bruger han sin stemme på at sætte fokus på kampen for folk, der er ramt af alzheimers, som hans hustru netop er gået bort med. Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann Producer og klipper: Mads Gundersen Lyddesign: Jacob Zaulich Redaktør: Kasper Overby