
Kan en psykisk sygdom være en arbejdsskade? I denne episode af STORM i Ørerne taler Lars Lyngdahl med Charlotte Marie Schmidt Christensen, der er specialiseret erstatningsadvokat hos STORM Advokatfirma. Episoden handler om psykiske erhvervssygdomme, og hvorfor sagerne ofte er komplekse. Du får indblik i forskellen på psykisk arbejdsulykke og psykisk erhvervssygdom, betydningen af diagnoser som PTSD, depression, stress og belastningsreaktion, og hvorfor dokumentation for både symptomer og arbejdsbelastning er afgørende. Du får blandt andet svar på: Hvad er en psykisk erhvervssygdom? Hvad er forskellen på stress, belastningsreaktion, depression og PTSD? Hvornår kan en psykisk sygdom anerkendes som arbejdsskade? Hvordan anmeldes sagen? Hvilken dokumentation er vigtig? Hvilken erstatning kan du have krav på? Hvornår bør du kontakte en advokat? Har du symptomer, som du mistænker kan skyldes dit arbejde, kan det være vigtigt at få sagen vurderet tidligt.