
Hvad gør du, når livet pludselig tager en drejning, du ikke selv havde bestilt? Mette Rem er journalist, forfatter og foredragsholder. Hun har blandt andet boet og arbejdet ti år som korrespondent i Rom – men efter en livskrise måtte hun på mange måder genopfinde sig selv. Og så tog hun til Afrika. Trods frygten rejste Mette ud for at opleve de store kattedyr på tæt hold. Og et sted mellem løver, leoparder og den afrikanske natur skete der noget: Journalisten i hende vågnede igen – sammen med en passion, der siden har ført til både foredrag og nye veje i livet. Over kaffen ved stambordet taler vi om frygt og mod, om at begynde forfra og om at turde følge det, der pludselig får én til at mærke livet igen. For måske handler det ikke altid om at finde på noget nyt – men om at genfinde noget i sig selv, man havde glemt. Slå dig ned ved stambordet til en samtale om at trodse frygten, genopfinde sig selv – og finde sin indre løve. Og selvfølgelig får du også Mettes tre gode råd med på vejen. Du finder mere om Mette her: Hjemmeside: metterem.dk Linkedin: https://www.linkedin.com/in/mette-rem-974557315/ Salgscaféen - den som lytter sælger. Værter: Kim Wilde, kim.wilde@kimwilde.dk, www.kimwilde.dk, 4052 4853 Søren Mortensen, sm@netvaerksmester.dk, www.netvaerksmester.dk, 2070 6075