
Så er det endnu engang blevet tid til at dykke ned i et klassisk 90’er album, og denne gang skal vi 33 år tilbage i tiden. Det var nemlig den 27. september 1993, at den britiske duo Pet Shop Boys udgav deres femte, og måske til dato mest poppede studiealbum Very. Et sandt popmesterværk, hvor Neil Tennant og Chris Lowe formår at producere den perfekte blanding af synthpop, house og techno, med tekster der stråler af både humor, samfundskritik, optimisme og melankoli. Vi kommer til at dykke ned i selve tilblivelsen af albummet, vi kigger på det fuldstændig ikoniske, minimalistiske og Lego-agtige cover i knaldorange, deres computerspilsinspirerede og bizarre musikvideoer og selvfølgelig de geniale tekster til hits som Can you forgive her, I wouldn’t normally do this kind of thing, Liberation og selvfølgelig også deres gigantiske coverversion af Village Peoples Go West. Derudover bliver det til utrolig mange besøg i Bilka, vi tager til åbningen af MTV i Rusland, vi mindes dengang man lavede lektier ved skrivebordet, og så kan I desuden møde en romersk filosof, en designer fra den engelske nationale opera, et popalbum gemt under klassisk musik, en lokalradio på øen Omø, en flok syngende walisiske minearbejdere, samt Derek Jarman, Magic Johnson, Prokofiev og Boris Jeltsin. Pet Shop Boys - Violence (Haçienda Version) Cicero - Love is everywhere Electronic - Disappointed (7-inch mix) Boy George - The crying game Pet Shop Boys - It's up to you Pet Shop Boys - Can you forgive her Pet Shop Boys - Go West Pet Shop Boys - I wouldn't normally do this kind of thing Pet Shop Boys - To speak is a sin Pet Shop Boys - The theatre Pet Shop Boys - Liberation Pet Shop Boys - Postscript Pet Shop Boys - One thing leads to another Pet Shop Boys - Too many people Pet Shop Boys - Young offender (Jam & Spoon Trip-o-Matic Fairy Tale Mix) Blur - Girls & boys (PSB Edit) Absolutely Fabulous - Absolutely Fabulous Pet Shop Boys - One in a million/Mr. Vain (Live in Rio 1994)