
I oktober udgaven af Ledelsesalmanakken taler vært Lotte Lykkegaard Laursen, managing partner i Mobilize, med Lotte Stächer Christensen, chefterapeut ved Sjællands Universitetshospital, om mobiliserende ledelse i praksis. Samtalen tager afsæt i fusioneringen af ergo- og fysioterapien i Roskilde og Køge. Her begynder ledelsesopgaven længe før selve flyttedagen. Medarbejderne skal træde ind i nye organisatoriske rammer, og ledelsen må derfor være nysgerrig på, hvad de har brug for undervejs. Samtalen kredser blandt andet om: Hvordan medarbejdernes perspektiver kan udfordre ledelsens antagelser Hvad der skal til, for at involvering giver reel indflydelse Facilitering af samarbejde uden formel ledelsesret Hvorfor mobilisering kræver løbende opmærksomhed på både ansvar og energi Lyt med, hvis du arbejder med ledelse og forandringer og er optaget af at skabe fælles retning i en dynamisk hverdag. Månedens gæst: Lotte Stächer Christensen, chefterapeut ved Sjællands Universitetshospital for ergo- og fysioterapien i Roskilde, Køge og Nykøbing Falster Vært: Lotte Lykkegaard Laursen, managing partner i Mobilize Titelmusik: “Idéer ad omveje” af Asbjørn Busk Jørgensen