
425 Hvad nu hvis de unge har ret om arbejdslivet? Noemi Katznelson
Er unge mindre engagerede i deres arbejde end tidligere generationer? Eller stiller de spørgsmål ved nogle forventninger til arbejdslivet, som vi længe har taget for givet? I denne episode af Enneagrammet Next Level taler Flemming Christensen med Noemi Katznelson, som er professor, forskningsleder og leder af Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet. Hun har i mange år forsket i unges trivsel, motivation og fællesskaber samt i, hvordan deres muligheder formes af den tid, de vokser op i. Sammen undersøger de, hvad der sker, når unge møder et arbejdsliv, hvor engagement ofte forbindes med at være til rådighed og gøre karriere som leder. Noemi peger på, at mange unge gerne vil have et meningsfuldt arbejde og tage ansvar, men også ønsker klare grænser og plads til livet uden for arbejdet. Det stiller nye spørgsmål til ledere: Hvordan skaber man en arbejdsplads, hvor unge har lyst til at bidrage og føler, at de hører til? Hør mere om: ✔️ Hvorfor unges forventninger til arbejdslivet hænger sammen med det samfund, de er vokset op i. ✔️ Hvordan unge kan ønske sig både et meningsfuldt arbejde og tydelige grænser mellem arbejde og fritid. ✔️ Hvorfor det, der ligner manglende motivation, kan handle om de rammer, man er en del af. ✔️ Hvordan inddragelse og ansvar kan give unge medarbejdere større ejerskab. ✔️ Hvorfor tryghed og fællesskab på arbejdspladsen skabes gennem hverdagens små handlinger. ✔️ Hvordan en leder kan sætte retning og samtidig lytte til dem, der skal være med. Lyt med til en samtale, der giver anledning til at se på både de unge og den måde, vi leder og indretter vores arbejdspladser på. Læs mere: Mere om Noemi Katznelson THINK ABOUT ITs blog Flemming Christensens hjemmeside