
De danske PISA resultater viser en markant faglig tilbagegang. Men hvad gemmer der sig bag tallene, og hvordan ser virkeligheden ud i klasselokalet? I denne episode møder vi en folkeskolelærer, som vi skal lytte til. For lærerne står hver dag midt i den virkelighed, som statistikkerne forsøger at beskrive. De oplever elevernes udfordringer, inklusionens dilemmaer og den vanskelige opgave med både at hjælpe det enkelte barn og samtidig skabe læring og tryghed for hele klassen. Vi taler om børn med ADHD og autisme, om uro, støj, skift, uklare forventninger og børn, der har svært ved at komme i gang, selv om de godt forstår det faglige. Vi ser også på de stille børn, som ikke forstyrrer, men som alligevel kan mistrives og blive overset. Hvad står i vejen for elevernes læring? Hvornår fungerer inklusion? Hvornår gør den ikke? Og hvad har lærerne konkret brug for, hvis de skal skabe en skole, hvor flere børn både kan lære, trives og være en del af fællesskabet? Det er let at diskutere skolen på afstand. I denne episode lytter vi til en lærer, der står midt i den. Tilmeld dig mit nyhedsbrev: https://mailchi.mp/8e6a0218e081/mailchimp-signup Vært: Manu Sareen Gæst: Jonas Klip og Musik: Anders Eske Produceret af: Podads Production Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.